året der gik 2017, alanya blog, alanya blogger, tyrkiet blog, tyrkiet blogger, dansk i tyrkiet, dansker i tyrkiet, udlandsdansker i tyrkiet, udlandsdansker i alanya, hverdagen i tyrkiet, hverdagen i alanya,
Alle indlæg Hverdag Oplevelser

Året der gik 2017

Året er ved at nå sin ende og om lidt starter et nyt spændende år – nemlig år 2018. 2017 har for mit vedkommende budt på lidt af hvert. Jeg har lavet en opsamling med året der gik, med nogle af årets højdepunkter.

Året der gik 2017

Januar 2017

Året startede stille og roligt Pga. der var møgkoldt i Alanya, blev min tid primært brugt indendørs med at opdatere alle mine hjemmesider. Månedens mest indlæg blev På ture rundt i Tyrkiet og Danske Jeanett fra Cesme.

Februar 2017

Bag bloggen blomstrede kærligheden både til kæresten, men også til lille Nala som flyttede ind i vores hjem i starten af måneden. Nala tog vores hjerter med storm og det gør hun stadig, den lille hyggetrold. I slutningen af måneden nåede bloggen de 1000 følgere på Facebook.

Marts 2017

I marts voksede bloggen stadig og bag bloggen voksede noget andet, nemlig min lyst til at få skabt mit eget hjem, fremfor at blive ved med at bo i en møbleret lejlighed – kæresten var dog ikke enig. På bloggen mindedes jeg Min første ferie i Alanya tilbage i 2006 og måneden sluttede af med en Bloggertur til Belek og Termessos med Tea og Camilla.

April 2017

I april væltede min hverdag, hvor tankerne blev for meget. Kæresten har flere gange sagt at jeg skal lade være med at tænke så meget på andre og hjælpe alle steder. Denne måned gik det for alvor op for mig. Jeg valgte at trække stikket nogle dage og tage til Abuusagi for at blive forkælet af svigerfamilien, derefter tog jeg tilbage til Alanya med fornyet energi. I slutningen af måneden tog jeg til Danmark, igen en uge der var fyldt med kærlighed og nærvær – lige hvad jeg trængte til.




Maj 2017

De første dage af måneden blev brugt i Danmark, men der blev også til en dagsudflugt til Hidden Paradise og årets første tur til Nordcypern. Bag bloggen blev der ligesom de andre måneder arbejdet en del med diverse hjemmesider, samt der var flere besøg fra Danmark.

Juni 2017

Måneden startede på Nordcypern, hvor jeg stille og roligt forelskede mig mere i området. Da jeg kom hjem, gik bloggen helt amok, da indlægget Tyrkiet er et farligt land blev læst af mere end 25.000 læsere på de første to dage, samtidig steg bloggens antal følgere på Facebook markant. Men juni blev også en måned hvor jeg fortalte om min tyrkiske svigerfamilie og jeg nød gözleme i Arapköy.

Juli 2017

Måneden bød på flere besøg fra Danmark, men det blev også måneden hvor vi skrev under på ny lejlighed. Denne gang en tom lejlighed, hvor vi omsider fik mulighed for at sætte vores eget præg, noget som havde fyldt mine tanker meget i månederne op til. Jeg tog tilbage til Nordcypern, men denne gang for at arbejde 3 dage som guide. På bloggen blev månedens mest læste indlæg Påklædning i Alanya.

August 2017

Måneden startede med endnu en tur til Nordcypern som guide. Teas fødselsdag blev fejret af to omgange hhv., den første aften med en god middag og den næste gang i Alanya escape Prison. Men det blev også måneden hvor vi flyttede ind i det nye hjem og hvor jeg fik travlt med at pakke ud, da kærestens onkel kom på en uges ferie allerede samme aften vi var flyttet ind. Vi fandt ud af hvor hjælpsomme naboer vi har, da Nala forsvandt. Der blev nydt morgenmad flere steder blandt andet på Nerdek Cafe og ved Anadolu Köy.

September 2017

Vi begyndte stille og roligt at føle os hjemme i den nye lejlighed. Måneden bød blandt andet på årets første tur i Alanya svævebane, min første Johnny Hansen koncert og en tur til mit elskede Kappadokien i 3 dage og årets anden tur til Abuusagi. I løbet af 2017 har jeg haft flere gæstebloggere – men det mest læste gæsteblog indlæg, blev indlægget skrevet af danske Katrine som er bosat i Marmaris – 10 år og still going strong.




Oktober 2017

Måneden startede med at jeg stadig befandt mig Abuusagi hos svigerfamilien, hvor der både blev tid til tur med svigerfar og deltagelse i svigermors osteproduktion. Måneden bød også på en tur til Green Canyon og en oliventur med Eurodan. Bag bloggen blev forskellige valg taget både i forhold til et kommende projekt, men også i forhold til nogle ændringer i min hverdag og jeg gav indblik i mit online arbejde.

November 2017

I november kunne jeg endnu en gang fejre fødselsdag, for første gang i flere år havde jeg ikke behov for at fejre dagen, men endte alligevel med at blive fejret af 2 af mine bedste veninder der dukkede op med kage og gaver. Få dage efter fødselsdagen ankom svigerforældrene fra Abuusagimed sig havde de bilen fuld af mad og gaver til os. Ferien startede surt da svigermor røg på hospitalet og svigerfar få dage efter stak af. Resten af måneden stod primært i familiens tegn og hvor jeg tog på flere småture rundt om i Alanya og omegn med svigerfar

December 2017

Normalt er december en måned hvor jeg slapper en del af, men da jeg var kommet en del bagud med noget online arbejde pga. svigerforældrenes ophold, blev meget tid brugt ved pc´en. I midten af måneden tog vi afsked med svigerforældrene, men inden nåede vi lige en tur på årets julemarked i Alanya.

Jeg ser frem til et nyt spændende år og glæder mig til at se hvad det byder på. Jeg har nogle drømme og håb for det nye år – som jeg er spændt på at se om vil blive indfriet.




Skriv et svar