tur til nordcypern, cypern, nordcypern, girne, kyrenia, nicosia, lefkosa, karavanstation nicosia, ercan lufthavn, girne havn, den gamle bydel nicosia, alanya blog, alanya blogger, dansk i tyrkiet, ferie på cypern
Alle indlæg Nordcypern Oplevelser

Tur til Nordcypern

Den seneste uge har været travl og derfor har jeg ikke nået at fortælle til jer her på bloggen, at jeg skulle en tur til Nordcypern.

I godt selskab med blandt andet Tea (læs hendes blog her), fløj jeg tidligt søndag morgen fra Antalya lufthavn til Nordcypern – en flyvetur på blot 45 min.

Det er min første gang på Nordcypern og jeg har glædet mig i flere dage til vi skulle afsted.

Turen er på i alt 5 dage. Vi har nu været her i 2 dage og jeg kan allerede nu sige at det er bestemt ikke sidste gang. Vi bor på et hyggeligt hotel i Girne (Kyrenia), som ligger ca. 45 min kørsel fra lufthavnen.

Søndagen blev brugt dels afslapning på hotellet (da vi var trætte efter at være stået tidligt op) og på at udforske lidt af Girne by, hvor vi blandt andet nød en frokost ved den hyggelige havn og derefter gik vi lidt på opdagelse i byen.

Vores rejse fra Alanya startede tidligt, hvor vi kørt fra Antalya til Alanya. Heldigvis var flyveturen fra Antalya til Ercan lufthavn kort.

Billede fra hotellet vi er indlogeret på – hyggeligt hotel med god mad og fin udsigt over Kyrenia by.

Girne har et hyggeligt havneområde, hvor vi nød en frokost søndag og den gode atmosfære.

Vi set lidt flere ting på vores tur rundt i Girne, men særligt en tur i denne kirk gjorde et stort indtryk på os alle. Vi overværede nemlig en spændende afrikansk gudstjeneste – læse mere om den på Teas blog.

 

Mandag blev brugt på at besøge Nicosia (Lefkosa), som er Cyperns hovedstad, hvor vi udforskede lidt af den gamle bydel og gik på shopping.

I Nicosia besøgte vi flere spændende historiske monumenter, men denne gamle karavanestation var helt unik og havde en skøn atmosfære.

Den tidligere karavanestation er i 2 etager og idag danner den rammerne for en masse små butikker og et par cafeer.

Hver butik i karavanestationen er indrettet i de oprindelige rum – her ses billede fra en lille butik krydderier.

Nicosia er blandt andet kendt for at være verdens sidst delte hovedstad. Nicosia er nemlig delt mellem to nationer, Cypern og Tyrkiet. Så da muligheden bød sig, smuttede vi over på den anden side af grænsen, men skulle da først igennem paskontrollen, som er midt i den gamle bydel.

På den anden side af grænsen gik vi lidt på shopping og især var et besøg i danske TIGER et nødvendigt stop. I Tiger fik vl alle fyldt op med noget af det vi savner allermest – nemlig lakrids!

Jeg ville egentlig gerne gå lidt mere i dybden med hver dag, men vi har indtil videre oplevet lidt ustabilt internet og derfor kommer der lidt mere uddybende indlæg når tiden er der og netforbindelsen virker mere optimalt.




Skriv et svar