status på året der gik, alanya blog, alanya blogger, dansk i tyrkiet, hverdagen i tyrkiet, tyrkiet blogger, tyrkiet blog
Alle indlæg Hverdag

Status på året der gik

Juleaftenen nærmer sig med meget hastige skridt. Jeg bruger i øjeblikket dagene på at lave status på året der gik både i forhold til bloggen, mit andet online arbejde og privat. I forhold til bloggen kommer det til at udmunde sig i 1 eller 2 indlæg om året der gik i mellem jul og nytår.

I forhold til mit online arbejde, er det mest en fokus for at se om jeg har nået det jeg skulle i år, hvad kan jeg gøre bedre, anderledes osv. Det bruges lige så meget til, at få sat nogle nye mål for det kommende år.

Privat er det normalt at jeg når vinteren falder på hernede, tænker over om Alanya/Tyrkiet stadig føles rigtig for mig, hvad der er sket i løbet af året, har jeg nået alt det jeg ville mm. Om Alanya stadig føles rigtig, er der ingen tvivl om, her hører jeg hjemme. Men når man har været igennem en hård (og sjov) sommer hvor der ikke har været lige så meget tid til privatlivet, så er det normalt lige at tænke en ekstra gang over hverdagen.

Året i år var særligt hårdt for forholdet til kæresten, da meget arbejde (særligt fra hans side) og mangel på fridage, gjorde at vi ikke har haft lige så meget tid sammen som vi ønskede. For et par måneder siden træf jeg et valg om at ændre på hverdagen, så vi simpelthen fik mere tid sammen, hvilket har været til stor glæde for os begge. Den ekstra tid jeg har fået i hverdagen, gør også at jeg nu har lidt mere tid til veninderne, hvilket jeg også har savnet.

Jeg er på mange punkter lykkelig for den hverdag det er lykkedes mig at få bygge op, hvor at mit arbejde er min hobby og fordelen ved mit online arbejde er at det kan gøre når og hvor som helst. Jeg nyder de nye muligheder der konstant dukker op, de mange oplevelser jeg har fået gennem året og de mange skønne mennesker jeg er omgivet af. Livet er slet ikke så tosset.




Skriv et svar