oplevelser i alanya, seværdigheder i alanya, populære oplevelser i alanya, museer i alanya, strande i alanya, bådtur i alanya, tyrkiske landsbyer, wellness oplevelser i alanya, oplevelser i tyrkiet, seværdigheder i tyrkiet
Alanya Alle indlæg Oplevelser Oplevelser i Tyrkiet Smag på Tyrkiet

Oplevelser i Alanya og omegn- du ikke må gå glip af

Alanya er fyldt med oplevelser for hele familien. Jeg har samlet en liste over oplevelser i Alanya, som du ikke må være foruden.

Der findes et hav af oplevelser i Alanya og omegn for hele familien, her er kort sagt noget for alle.

Det er mig lidt en gåde, hvorfor det har taget mig snart 6 år at skrive om oplevelser i Alanya. Jeg modtager løbende spørgsmål til hvad jeg kan anbefale at opleve i Alanya og hvad der er et must see i Alanya. I dette blogindlæg har jeg samlet både populære oplevelser i Alanya og de mindre kendte. Derfor kan du sagtens få glæde af listen, uanset om det første gang du besøger Alanya by eller om du har besøgt byen flere gange.

Listen over seværdigheder og oplevelser i Alanya, dækker både over oplevelser i selve Alanya by, men også i Alanyas omegn. Dette skal/kan du opleve i Alanya.

Seværdigheder og oplevelser i Alanya

Strande i Alanya

Mange forbinder Alanya med en badeby og der er noget om snakken. Alanyas strande i løbet af året, både af turister og lokale. På begge side af forbjerget kan man se sandstrande så langt øjet rækker. Stranden på den østlige side er kendt som Øststranden, mens stranden på det vestlige side er kendt som Kleopatra stranden.

Kleopatra-stranden er Alanyas mest populære strand, her er sandet finere, og der er knapt så mange sten og klipper i vandet. Kleopatra stranden har fået navnet efter at den romerske general Antonius forærede området til den egyptiske dronning Kleopatra.

Er I på jagt efter en børnevenlig strand, så kan Incekum der befinder sig ca. 20 km fra Alanya mod Antalya anbefales. Ved incekum er der rigtig fint sand og vandet bliver ikke lige så hurtigt dybt som i Alanya.

Alanya Borgen 

Alanya borgen (Alanya kalesi), er et af de første syn man ser ved ankomst til Alanya.

Ruinerne på toppen af forbjerget, byder på et indblik i tyrkisk kultur og en spændende historie. Selvom Alanya by er fredelig den dag i dag, har byen tidligere været et yndet sted for pirater. Alanyas klippefyldte kystområde med mange skjulte vige og grotter var det perfekte udgangspunkt for piraterne. Her kunne de ligge på lur og hurtigt overfalde de uvidende handelsskibe, der sejlede forbi. Området blev også brugt til at søge tilflugt og skjule sig, når de var på retur efter et plyndringstogt.

Der findes mulighed for at få en guidet tur, hvis man ønsker at dykke mere ned i historien og ellers er der informationstavler med gode beskrivelser. Husk at tage dit kamera med og nogle gode sko.

Det er muligt at komme op til Borgen på forskellige måder. Kør eller gå selv derop, kør derop med en taxi eller tag en tur op med svævebanen fra Kleopatra siden. Bemærk svævebanen kører ikke helt op til borgen, men gåturen langs borgens mure, gamle charmerende huse, små butikker med lokalt håndværk og natur, gør at turen dertil er ganske hyggelig.

alanyas svævebane, alanya svævebane, svævebanen alanya, ny svævebane alanya, alanya teleferik, alanya cablecar, svævebane damlatas, oplevelser i alanya, dansk i tyrkiet, hvad koster svævebanen, pris for svævebane alanya, alanya blog, alanya blogger

Alanya svævebane

Alanyas svævebane er en af de nyeste oplevelser i Alanya. Den åbnede i august 2017. Turen er på ca. 800 meter og varer ca. 2,49 minutter. Turen er kort, men den er det hele værd, for der er en fantastisk udsigt udover Alanya by. Det er muligt at købe enten enkeltbillet eller returbillet. Jeg anbefaler at man køber en enkeltbillet, så man kører op og går ned igen. Der er lavet gangbro fra svævebanens top og et godt stykke op til Borgen. Der hvor der ikke er gangbro er der vej eller stabilt underlag.

På turen op til Borgen, kommer man blandt andet forbi Süleymaniye moskeen fra 1231, Alanyas kulturhus (som er gratis at besøge) og den gamle karavanestation som idag er lavet om til et lille handelsområde.

red tower i alanya, kizil kule alanya, alaeddin keykubad, det røde tårn, oplevelser i alanya, seværdigheder i alanya, alanya havn, alanya borgen, alanyas historie, alanya blog, alanya blogger, tyrkiet blog, tyrkiet blogger, dansk i tyrkiet, gratis oplevelser i alanya, billige oplevelser i alanya

Red tower / Det røde tårn i Alanya

Det Røde Tårn, Red Tower på engelsk eller Kizil Kule, som det hedder på tyrkisk, er et af Alanyas vigtigste vartegn Går man en tur ved f.eks. Alanyas havn eller tager en tur op til forbjerget, kan man da heller ikke undgå at se det. Tårnet har fået sit navn efter de røde sten, det er bygget med i år 1221-1226. 

Det store, røde, ottekantede tårn har fem etager og er 33 meter højt. Det røde tårn ligger ved Alanyas havn ud til vandkanten og blev i sin tid bygget for at forsvare byen mod fjender, hvilket det blev brugt til i flere århundreder. Man betaler for entre. 

Når man køber billet til tårnet, kan man vælge kun at købe en billet til tårnet eller man kan købe en billet der også giver adgang til skibsværftet og/eller Damlatas drypstensgrotten. Skibsværftet ligger få minutter fra det røde tårn, hvor Damlatas grotten ligger på den anden side af forbjerget, en tur der kan klares på gåben.

Skibsværft i alanya, tersane alanya, oplevelser i alanya, seværdigheder i Alanya, alanya historie, oplev alanya på egen hånd, alanya, tyrkiet

Skibsværftet i Alanya

Både skibsværft og Det Røde Tårn blev bygget under Sultan Alaaddin Keykubad, der desuden også opførte Borgen. Alanya by har tidligere været en vigtig havneby, hvor fra man sejlede til blandt andet Cypern og Ægypten for at handle med mere eksklusive varer.

Det gamle skibsværft blev bygget i 1227 på ordre fra Alaeddin Keykubat og blev tidligere brugt til at bygge og reparere mindre skibe. Det siges at placeringen for skibsværftet blev nøje udvalgt for at få mest muligt ud af dagslyset. På et skilt udenfor skibsværftet, står der at det er 57 meter langt og 40 meter dybt. Indgangen til skibsværftet er på den nordvestlige side, man kommer der til ved at følge en gangsti fra det røde tårn.

Læs mere om det Skibsværftet i Alanya her

Bådtur i Alanya

Alanyas havn er spækket med store og små både, en del af dem er udsmykket som piratskibe. Dette er den perfekte chance for at nyde solen, svømme i Middelhavet og få en fantastisk kulør med hjem fra ferien. Er du heldig, kan du se delfiner og havskildpadder mens der sejles. Det er både muligt at komme med de store både eller leje en mindre fiskerbåd. Tager man ud med en af de store både/piratskibene er der typisk frokost på båden og et par badestop. Flere både tilbyder også mulighed for en times bådtur, hvor man kort oplever Alanya fra havsiden.

Nogle af de store både er, er lig med en dag på havet med høj musik, skumparty og dans på dækket. Er du mere til en stille og rolig bådtur, så kan jeg anbefale at du booker din bådtur igennem dansk/tyrkiske Eurodan.

Og når I alligevel tager på bådtur, så afslut bådturen med at bevæge jer rundt på Alanyas havn. Havnen er ganske hyggelig både dag og aften.

Damlatas drypstensgrotte

Damlatas drypstenshulen ligger ved Kleopatra stranden helt op mod forbjerget. Damlatas drypstensgrotten har eksisteret i mange tusinde år, men blev først fundet i 1948 under opbygningen af havnen. Den er 50 meter lang og 15 meter høj. Grotten er ikke anbefalet til gangbesværede. 

Hulen har en konstant temperatur hele året rundt på 22,3 C og en luftfugtighed på 92-98%. Grundet den samme temperatur hele året rundt, er den dejlig afkølende at komme ind i sommerperioden.

Arkæologisk museum i Alanya

Tæt ved Damlatas grotten, finder man Alanya arkæologiske museum. Alanya Arkeoloji Muzesi er et mindre historisk museum, der giver en kort introduktion til Tyrkiets og især Middelhavområdets historie fra ca. 10.000 år før Kristi fødsel til nu.

Alanyas historiske museum åbnede dørene i 1967, og er delt op i to afdelinger; en etnografisk og en arkæologisk. I den etnografiske del ses mønter fra blandt andet de lydiske, romerske og osmanniske perioder. Et interessant museum hvis man er interesseret i historie. Museet består både af en indendørs og udendørs afdeling.

Spis lokalt i Tyrkiet

Der er ingen tvivl om at man spiser godt på Alanyas mange restauranter. En stor del af restauranterne har dog et internationalt køkken, det betyder her er noget for alle. Men de betyder også at mange ikke får smagt det autentiske tyrkiske køkken. Det tyrkiske køkken er blandt et af verdens bedste og byder blandt andet på kebab i alverdens udgaver, de lækreste tyrkiske gryderetter, et enormt udvalg af mezer osv. Personligt har jeg svært ved at finde en tyrkisk livret, jeg har mange!

Prøv en af de lokale restauranter, det er typisk her tyrkerne selv spiser og det er typisk også en del billigere. Der findes er hav af lokale restauranter i Alanya. Mini Mutfak og Ravza i bazar området er i høj kurs hos mange turister. Men gå gerne på opdagelse rundt om i byen og finde jeres favoritsted. Bemærk det er ikke alle tyrkiske restauranter der alkoholbevilling.

Yöresel Alanya Ev Mutfagi nær Kleopatra tower apart tilbyder de flere lokale Alanya retter og et bredt udvalg af mezer (tyrkiske forretter).

zencefil cafe alanya, zencefil alanya, tyrkisk morgenmad, tyrkisk brunch, serpme kahvalti, alanya blogger, alanya blog, dansk i tyrkiet, dansker i udlandet,

Tyrkisk morgenmad

En ting der skal opleves når man besøger Tyrkiet er den tyrkiske morgenmad også kaldet serpme kahvalti.

Serpme kahvalti består af en masse små, lækre og friske anretninger, der næsten mætter øjnene før munden. Sørg for at have en god appetit, når du bestiller tyrkisk morgenmad, for du kommer ikke til at gå sulten fra bordet. Der findes mange restauranter i Alanya der tilbyder tyrkisk morgenmad, her kan jeg blandt andet anbefale Tugra cafe på vej op mod borgen, Nerdek Cafe i centrum, Zencefil, Tepe Montana, Kurşunlu Seyir, Yamac Cafe osv.

Er appetitten ikke så stor, så tag et smut forbi en af Alanyas mange bagere og nyd en friskbagt pogaca eller et stykke börek. Eller stop ved en af de mange små boder i Alanya, hvorfra der sælges simit (tyrkiske sesamringe) til ingen penge.

Og når I nu er i gang med det tyrkiske køkken, så husk at smage på nogle af de lækre tyrkiske desserter.

Atatürks hus i Alanya

Du kan ikke rejse til Tyrkiet uden at se Atatürk afbilledet. I Alanya by står der i centrum en stor Atatürk statue til ære for Mustafa Atatürk, han er afbilledet på de tyrkiske pengesedler og i mange butikker samt kontorer. hænger der også et billederaf ham. Atatürk, som anses som tyrkernes fader, besøgte igennem hans levetid flere byer i Tyrkiet og de fleste af disse byer har lavet et museum til ære for ham – Alanya er ingen undtagelse. 

Atatürk besøgte kun Alanya en gang i 1935, et ganske kort besøg, mens hans var på vej til Antalya. Ved hans besøg ændrede han samtidig byens navn fra Alaiye til Alanya. Atatürks hus er blevet doneret af den tidligere ejer til ministeriet for kultur og turisme i 1987, og fungerer i dag som museum.

Et besøg i Atatürks hus er en gratis oplevelse og giver et indblik i hvordan livet tidligere har taget sin gang.

lanya by museum, alanya museum, Alanya Hüseyin Azakoğlu Kent Müzesi, museer i alanya, alanyas historie, de gamle huse i alanya, oplevelser i alanya, seværdigheder i alanya, alanya blogger, tyrkiet blogger, alanya bymuseum

Alanya by museum

Alanyas bymuseum er ikke så kendt, men ganske hyggeligt og en af flere gratis oplevelser i Alanya. Museet der på tyrkisk hedder Alanya Hüseyin Azakoğlu Kent Müzesi, ligger centralt placeret ikke langt fra Atatürks hus. Museet bestående af 3 etager ligger med en lille gårdsplads/haveområde.

Museet giver et bedre indblik i hvordan livet har taget sin gang end Atatürks hus.

Læs også: En rundtur på Alanya bymuseum

en tur op til alanya skiltet, alanya skilt, alanya seværdigheder, alanya oplevelser, alanya park, park i alanya, stor park i alanya, amfiteater i alanya, alanya amfiteater, nyhed i alanya, nyheder i alanya, alanya bogstaver, alanya blog, alanya blogger, tyrkiet blog, tyrkiet blogger, rejseblog tyrkiet, rejseblogger, udlandsdansker blog, hverdagen i tyrkiet, dagligdagen i tyrkiet, danskere i tyrkiet, dansk i tyrkiet, dansk i alanya

Bektas parken/Alanya skiltet

Parken åbnede officielt d. 23. april 2018 og blev på kort tid et stort tiltrækningspunkt for både lokale og turister. Området er 50.000 m2 stort og indeholder bla. et lille amfiteater, legeplads, piknikområder, små butikslokaler (ikke er alle er udlejet endnu) og skønne udsigtspunkter.

Det er også oppe ved parken at Alanyas svar på et Hollywood skilt står. Alanya skiltet kan ses fra mange punkter i Alanya by.

shopping i alanya, shopping i tyrkiet, shoppe i alanya, fordel at købe i tyrkiet, tyrkiske souvenirs, tyrkiske gaver, shopping i tyrkiet, alanya blog, alanya blogger, rejsetips tyrkiet

Shopping i Alanya

Shopping i Alanya og prutte om prisen, kan for mange også være en oplevelse i sig selv i Alanya. Mange ting kan købes med fordel her, blandt andet tekstil, tøj, guld, krydderier, solbriller mm.

Der findes rig mulighed for at shoppe tøj, hvad enten man foretrækker kopivarer eller tyrkiske mærker. Er man til kopivarer, findes der alverdens butikker i Alanya. I Alanya centrum er de fleste butikker med kopivarer samlet i i bazarområdet, som brede sig på begge sider af Atatürk gaden.

Personligt foretrækker jeg at handle i butikker, hvor jeg ikke skal prutte om prisen og hvor der ikke står et bestemt navn på. LC-waikkiki, Mudo, Boyner, Defacto og U.S. Polo og Koton er blandt nogle af de butikker vi herhjemme foretrækker.

Læs meget mere om shopping i Alanya her

Markedsdage i Alanya

Der er markedsdage næste alle dage i Alanya og omegn. De mest kendte markedsdage er fredag i centrum og tirsdag ved fisk/grønt hallen. Her kan du handle friske lokale grøntsager til lave priser. Hertil kommer markedet med tøj, sko, tasker, souvenirs mv. Hvis der ikke står pris på varen, skal du prutte om prisen. Tyrkerne elsker denne tradition og er mestre i at finde denne rette pris, så både sælger og du som køber, bliver tilfredse med handlen.

Markedsdage i Alanya

Mandag: OBA

Tirsdag: Alanya ved fiskehallerne og Mahmutlar

Onsdag: Kestel, Konakli og Avsallar

Torsdag: Tosmur

Fredag: Hacet området i Alanya og Gazipaza

Lørdag: Cikcilli og Mahmutlar Centrum

Glaspuster i Alanya

Det er ingen hemmelighed at jeg elsker de små unikke steder i Alanya, der skiller sig ud fra mængden og ikke bare følger strømmen.

Når du besøger Alanya, så snyd ikke dig selv for et besøg hos Hamit Paşaoğlu – Glass Art House. En dygtig glaspuster, der har en lille hyggelig butik i bazarområdet i centrum af Alanya (nær Della Via cafe). Her finder man alverdens fine glasting og det er også muligt selv at få lov at glaspuste. Jeg prøvede selv ved mit besøg at glaspuste og fik sammen med Hamit lavet en lille and i glas.

Smag på den tyrkiske kaffe

Tyrkisk kaffe smager intenst og den serveres i de små kopper, i stil med de italienske espressokopper.

Får du tilbudt en kop tyrkisk kaffe, så nyd den og hyg dig over et nyt eller måske mangeårigt venskab. I Tyrkiet ser man det som at en tyrkisk kaffe ikke kun er godt for kroppen, det er også godt for sjælen. Kaffen er smagsoplevelse langt fra dansk kaffe, men en kaffe som alle kaffeelskere bør prøve. Men det er ikke kun i tyrkiske kaffehuse at tyrkisk kaffe er en populær drik, den drikkes også hjemme hos de tyrkiske familier, hvor der er flere traditioner forbundet med. Læs mere om tyrkisk kaffe og traditioner.

Find også hyggelige kaffesteder i Alanya

luksus hamam i alanya, wellness i alanya, tyrkisk bad i alanya, oplevelser i alanya, zenn spa, zenn spa oba, zenn spa hamam, alanya, alanya blog, alanya blogger, tyrkiet blog, luksus oplevelser i alanya, kvinde hamam alanya,

Hamam

Hamam også kendt som tyrkisk bad er efter min mening den ultimative selvforkælelse, som du ikke bør snyde dig selv for. Jeg prøver så vidt det er muligt selv at komme i hamam enten hver eller hveranden måned. For mig er det den perfekte måde at stresse og komme helt ned i gear. Jeg plejer altid købe en pakke hvor jeg både får hamam og efterfølgende massage. Jeg bruger en del timer ved min pc, så ved massagen får jeg løsnet op i de spændinger jeg har i nakken.

Tag badetøjet og lad dig blive skrubbet fra top til tå med sæbe og blød hamphandske. Det øverste lag af døde hudceller bliver pealet af og din hud vil blive silkeblød og særlig modtagelig for solens stråler. Det anbefales at besøge et hamam på en af feriens første dage.

Der findes mange steder der tilbyder hamam i Alanya, på de større hoteller er der også et hamam tilknyttet hotellet. Jeg plejer at bruge Bella Donna i centrum af Alanya – bemærk det kun er for kvinder. Når det skal være ekstra luksuriøst bruger jeg Zenn spa i Oba området.

Selvforkælelse og wellness i Alanya

Mange kombinerer turen til Alanya med selvforkælelse, som typisk er en del billigere end i Danmark. Tag f.eks. en tur forbi frisøren eller hvad med en tur til barberen og blive barberet på gammeldags vis. Når du er igang, så snyd heller ikke dig selv for en omgang ansigtsbehandling, manicure og pedicure.

Læs også: 10 år yngre på en uge

Besøg en moske

Størstedelen af den tyrkiske befolkning bekender sig til islam. Og har du været en tur hernede, har du helt sikkert ikke kunne undgå at se eller høre lyden af en mange moskeer. Men har du nogensinde været en tur i moske og set hvordan sådan en ser ud indefra?

En del har måske været en tur i moske på en guidet tur, men de mange moskeer der er rundt om i Alanya, er man altså også velkommen til at besøge. At besøge en Moske er både en helt speciel og gratis oplevelse for hele familien
Dog er der nogle enkle regler man skal følge, hvis man som ikke-muslim ønsker at besøge en moske. Læs med her.

Aquapark i Alanya

Når solen bager og temparaturen stiger, er Aquapark den bedste flugt, særligt for børnene. I centrum ligger der en mellemstor Aquapark, hvor man nemt kan få flere timer til at gå.

Bor man på et af de større luksushoteller udenfor Alanya der har egen aquapark, vil man nok blive skuffet over den i centrum. Omvendt bor man på et hotel eller lejlighed uden meget sjov for børnene, så er det oplagt at bruge en dag i Alanyas aquapark.

Aktive oplevelser i Alanya

Udover de nævnte oplevelser, findes der også et hav af aktive oplevelser så som paddleboarding i Alanya, paragliding i Alanya, forskellige vandsport, jeepsafaria, Quad safari osv.

Oplevelser i Alanya omegn

dim cave i alanya, drypstenshule i alanya, drypstensgrotte i alanya, oplevelser i Alanya, seværdigheder i alanya, alanya blog, alanya blogger, tyrkiet blog, tyrkiet blogger, dansk i tyrkiet

Dim cave

Dim cave på tyrkisk kaldet Dim Mağarası, er en af de største drypstensgrotter i Tyrkiet. Den samlet længde af grotten er 360 meter.

Når man kommer ind i grotten kan man enten vælge at gå den ene vej af den korte rute på 50 meter eller man kan tage den længere rute på 310 meter. I den lange ende, ender grotten ud i en lille sø. Grotten anslåes at være ca. 1 million år gammel og gennem årene har vand løbet ned langs klipperne og skabt de helt unikke og meget smukke formationer. Drypstensgrotten ligger 232 meter over havets overflade og fra området, hvor grotten ligger er der god udsigt udover en del af Alanya og man kan se Alanya borgen i det fjerne.

Se billeder fra jeg besøgte Dim cave med min tyrkiske svigerfar.

En tur til Dim Cayi

Dim cayı

Dim cayi er en flod der er opdæmmet ikke langt fra Alanya by og ligger nær både Dæmningen og Dim cave. Området mellem dæmningen og udmundingen i Middelhavet er et anderledes picnic område, hvor restauranter byder på mulighed for at spise på en tøjret tømmerflod i floden eller med fødderne i det kolde ferskvand. Der finde flere restauranter på vej op mod Dim Cayi, vi plejer at bruge nogle af sidste restauranter inden dæmningen. Ønsker man en restaurant hvor der også er swimmingpool, er dette også muligt ved nogle af de mange restauranter

Er du til fisk, så er dette et godt sted at spise fisk, da de fleste af restauranterne byder på egen opdræt af ferskvandsforeller. Spis en frokost, slå mave på tømmerfloden og tag en frisk dukkert i floden.

Der kører en lokal bus til området fra busstationen i bazaren. Hvis du lejer bil og kører derop på egen hånd, så kør op og se den imponerende dæmning og Dim Cave.

ters villa alanya, ters ev alanya, reverse house alanya, omvendt hus alanya, upside down house alanya, ters villa i alanya, reverse house in alanya, oplevelser i alanya, oplevelser for børn i alanya, dim cayi, klas piknik, alanya blog, alanya blogger, rejseblog, rejseblogger, hverdagen i alanya, hverdagen i tyrkiet, dansk i tyrkiet, min tyrkisk hverdag, tyrkiet blog, tyrkiet blogger

Ters Villa ved Dim cayi

Ters villa i Alanya er et hus der er vendt på hovedet, inde i huset er tingene også vendt på hovedet – de er klistret fast til loftet. Ideen med huset er, at man kan tage sjove billeder, vende dem 180 grader, også ligner det man står på hovedet i et hus, hvor alt vender rigtigt. Ters Villa ligger ved Klas piknik ved Dim cayi.

Se flere billeder fra Ters villa her

Dæmningen

For enden at Dim Cay floden er der bygget en stor massiv dæmning til at holde på vandet, og undgå Dim Cayi og dele af Alanya oversvømmer. 

Vandet i dæmningen kommer fra Konyas højsletter, og efter at have løbet 200 kilometer syd på munder det ud i middelhavet i Tosmur, øst for Alanya.

Mahmutseydi landsby, mahmutseydi tyrkisk landsby ved alanya, oplev det autentiske tyrkiet, tyrkiske landsbyer, tyrkisk bjerglandsby, oplevelser i alanya og omegn, seværdigheder i Alanya og omegn

Lej en bil og oplev de tyrkiske landsbyer

Man skal ikke køre langt udenfor Alanya by, for at møde kontrasten til det moderne liv i byen. I de mange landsbyer rundt omkring Alanya, tager livet sin gang som det har gjort i mange år. Her opleves der en stor gæstfrihed og er man heldig, får man også et indblik i hvordan folk i landsbyerne lever deres liv. Blandt de mere kendte landsbyer omkring Alanya er Alacami Köy, Gedevet, Mahmutseydi, Gökbel osv.

Læs også: Mahmutseydi landsby – tyrkisk landsby idyl nær Alanya

Læs også: Græsk kirke nær Alanya

syedra ruinerne nær alanya, syedra antik by nær Alanya, antikke byer i tyrkiet, oplevelser nær Alanya, oplevelser i alanya, seværdigheder nær alanya, ruinby nær alanya, syedra ruiner, syedra demirtas, gratis oplevelser nær Alanya, alanya rejsetips

Syedra ruinerne

Syedra ruinerne er resterne af en antik havneby på strækningen mellem Alanya og Gazipasa. Og desværre en af de tyrkiske antikke byer, hvor man ikke kender så meget til historien. Syedra er et skønt område til at drage lidt på eventyr, snuse rundt i de gamle ruiner, nyde skøn natur og samtidig glædes over den skønne udsigt fra byen. Og så er det en gratis oplevelse.

Syedra ligger op af en bjergskråning og derfor er den også i flere niveauer. Turen op af bjerget kan være meget hård, men du får til gengæld en smuk og enestående udsigt i belønning. På en god solskinsdag, skulle man eftersigende kunne se til Alanya fra Syedra. Syedra var for mange år siden en havneby, byen havde en havn ved havoverfladen, hvorfra alle forsyningerne blev hentet og den øvre by ca. 400 meter derfra. I byen levede befolkningen godt beskyttet af de tykke mure og byens soldater.

Læs mere om Syedra ruinerne

sapadere vandfaldet, sapadere kløften, sapadere landsby, oplevelser i alanya, oplevelser nær alanya, seværdigheder i alanya, kør selv tur alanya omegn, vandfald alanya, demirtas alanya, oplevelser i tyrkiet, seværdigheder i tyrkiet, alanya blog, alanya blogger, tyrkiet blogger, dansk i tyrkiet, udlandsdansker blog, udflugter i alanya

Sapadere kløften

Den særprægede kløft inde i landet, er en naturoplevelse og smuk tur. Det ligger små 40 minutters kørsel øst for Alanya og kløften er et oplagt udflugtsmål i lejet bil. Nyd turen langs Middelhavet til Demirtas og videre ind i landet, et stykke op i bjergene (ca 15 km). En tur der går langs strandvejen på den østlige side af Alanya, forbi de mange bananplantager, inden der ved Demirtas drejes ind i landet og køres op i Taurusbjergene.

Sapadere vandfaldet/kløften er de senere år blevet utrolig populær blandt de lokale og turister, der ønsker at flygte lidt fra Alanyas varme tropiske klima i sommerperioden. I sommerperioden er der nemlig rig mulighed for at bade i vandet, dog er det køligt smeltevand der kan være ned til 12 grader.

Det er forskelligt hvor meget vand der er i vandfaldet afhængig af årstiden. Husk fornuftigt fodtøj.

dværggrotten, Cüceler magarasi , sapadere vandfald drypstenhule, oplevelser i alanya, drypstenshuler i alanya, seværdigheder i alanya, alanya blog, alanya blogger, oplevelser i tyrkiet, drypstenshule alanya, Cüceler magarasi alanya, demirtas alanya

Güceler grotten

Cüceler magarasi – dværggrotten ligger ikke langt fra Sapadere vandfaldet, så skal man alligevel en tur forbi vandfaldet, så gør jer selv den tjeneste at besøge grotten. Grotten/drypstenshulen åbnede første gang for besøgende i 2012. Den ligger ca. 37 km fra Alanya, på vej til Sapadere landsby. Den indvendige temperatur er på 20 grader, hvilket er en konstant temperatur året rundt. For at komme hen til grotten, skal man gå langs bjergsiden på en 170 meter lang platform. 150 meter af grotten er åben for besøgende, fordelt på 6 sektioner.

Læs mere om Güceler grotten

LÆS OGSÅ: Oplevelser i Side

LÆS OGSÅ: Oplevelser i Manavgat