kartoffel börek opskrift, opskrifter med kartofler, tyrkiske opskrifter med kartoffel, tyrkiske retter, tyrkiske madopskrifter, nem tyrkisk mad, tyrkisk morgenmad, tyrkisk kartoffelkage, tyrkiske æggekage med kartofler, tyrkisk madblogger, dansk i tyrkiet
Alle indlæg Opskrifter Smag på Tyrkiet Tyrkiske opskrifter

Kartoffel börek opskrift – Patates börek

Tyrkisk kartoffel börek smager så fuglene synger og så er det ingen gang lyv. Herhjemme er det på kort tid blevet en af vores favoritter.

At jeg elsker at eksperimentere i køkkenet er ingen hemmelighed. For noget tid siden kastede jeg mig for første gang ud i kartoffel börek (på tyrkisk patates börek) og jeg var solgt fra første bid.

Kender I det når nogle smage, lyde, dufte etc. minder jer om noget specielt? Og det kan sagtens være et minde, som man ikke har tænkt på i flere år?! For mig minder smagen mig af patates börek, om da jeg var på studietur til Madrid i gymnasietiden. I løbet af vores ophold i Madrid, besøgte vi en spansk skole, for at kunne træne vores spansk kundskaber. I løbet af vores besøg på skolen, skulle vi også smage på noget lækkert hjemmelavet spansk mad. I blandt det enorme udvalg var der en “kartoffelkage”, som faldt i smag hos alle også danskere og det var heldigt at der var rigeligt af den, for alle tog flere gange.

Det gode ved denne opskrift er at den kræver ikke en masse ingredienser, kan laves på ingen tid og smager himmelsk. Når vi laver patates börek, har vi altid til et par dage – herhjemme er vi 2 personer.

I Tyrkiet er det normalt at man serverer börek til morgenmad eller frokost. I Danmark vil denne nok være mere normal at servere til aftensmad. Uanset hvornår du serverer den, så håber jeg den falder i smag.

 

Kartoffel börek opskrift

Ingredienser (til 4 personer)

3 store kartofler

1 løg

3 æg

1 stor håndfuld revet kasar peynir eller mozarella ost (du kan også sagtens bruge fetaost)

1/2 dl olie

1 spsk. mel

1 tsk bagepulver

1/2 tsk. chiliflager

Salt og peber

Evt. sesam- og nigellafrø (kan sagtens udelades)

Skulle du have noget frisk persille liggende, så kan du også med fordel hakke det og komme ind i din börek.

 

Fremgangsmåde

Start med at skrælle og rive kartofler på den grove side af rivejernet. Riv derefter løget på den fine side. Har du nemt til tårer når du ordner løg, så er en minihakker eller stavblender løsningen.

Bland kartofler og løg sammen med de resterende ingredienser og rør godt sammen. Hæld blandingen i smurt form, drys sesam- og nigellafrø udover kartoffelblandingen.

Bag den i midten af ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 25-30 minutter. Herhjemme foretrækker vi de 30 minutter og evt. et par minutter mere, da det giver en mere sprød kant.

Server den hjemmelavede börek lun, sammen med agurk, tomat, oliven og tyrkisk te. Den kan også sagtens nydes kold.

Velbekommen!

SE OGSÅ: Peynirli Tepsi Börek opskrift – Tyrkisk börek med fetaost og persille

SE OGSÅ: Tyrkisk osteruller i ovn