Etli bulgur pilavi – Tyrkisk bulgur med kød er en lækker tyrkisk ret, der kan nydes hele året rundt og så er den nem at lave.
En af de opskrifter der er dagligt bliver besøgt aller mest er opskriften på bulgur pilavi, en opskrift på en lækker ret/tilbehør som vi også ofte laver herhjemme. Er du vild med retten, så prøv også gerne at lave denne udgave; tyrkisk bulgur med kød (på tyrkisk kaldet etli bulgur pilavi).
Oftest når jeg laver bulgur pilavi herhjemme, bruger jeg den klassiske opskrift, da den fungerer fint som en ret i sig selv og også fungerer fint som tilbehør. Men jeg er også ret vild med denne udgave af bulgur pilavi med kød.
I det område min bedre halvdel er vokset op er det mere normalt at man spiser bulgur end ris, som de fleste tyrkere ellers er glade for at spise. I flere hundrede år var det mest udbredt at spise bulgur, i kraft af at hvede blev og stadig dyrkes i stor stil. Jeg tror det kan tælles på en hånd, hvor ofte vi på et år laver almindelige tyrkiske ris hjemme hos os.
Bulgur pilavi kan laves på forskellige måder og med forskellige ingredienser (f.eks. oksekød, kylling, kartofler mm.), typisk laver vi bare den klassisk udgave af retten, men jeg er også ret vild med at denne udgave:
Etli Bulgur Pilavi / Tyrkisk bulgur med kød opskrift
(til 4 personer)
Ingredienser:
200 gram bulgur
100 gram oksekød i tern
1 tomat
50 gram smør
2 spsk tomatpure
5 dl vand
Kirmizi pul biber (chiliflager)
salt.
Fremgangsmåde:
Start med at hakke tomat og grøn peber, de må gerne hakkes lidt groft. Skyl bulguren i en si.
Kom smør i en gryde, når smørret er smeltet, puttes først tomater og derefter grønne pebre i og der røres rundt indtil grøntsager begynder at blive møre.
Tilsæt oksekød i tern i gryden og brun kødet. Tilsæt herefter de skyllede bulgur og rørt rundt, lad det trække lidt.
Bland tomatpureen med resten og rør det godt sammen. Lad gerne blandingen trække lidt, så bulguren tager smag og farve fra tomatpureen, fyld derefter vand i gryden. Vandet skal gerne dække bulguren og helst skal der være vand 2 cm over bulguren.
Rør rundt til det begynder at koge og skru herefter ned for blusset, læg låg på gryden og lad det passe sig selv ca 10 min. Rør da rundt og tjek evt. om det skal have ekstra vand, tilsæt salt og chiliflager efter smag.
Bulgur pilavi kan sagtens holde sig et par dage i køleskabet, hvis du ønsker at lave en større portion.
Jeg må hellere lige bemærke, at når jeg ligger opskrifter ud, at lige som der kan være mange variationer af danske opskrifter, gør det samme sig gældende i Tyrkiet. Hvert område og hver husmor har sin måde at lave mad på.