Menemen er en nem tyrkisk ret, som laves af få ingredienser og smager fantastisk. Og så er det en ret der kan spises på alle tidspunkter af dagen.
Menemen uden løg eller med løg? Tyrkerne kan ikke blive enige om hvilken måde der er den rigtige. I vores familie er vi heller ikke enige.
En af de første opskrifter der kom på bloggen, da jeg startede tilbage i 2015, var Menemen med løg. Den har lige siden været en af de mest populære opskrifter på bloggen. Denne menemen opskrift er uden løg, som er sådan min kære svigermor foretrækker hendes menemen.
Menemen – med eller uden løg?
Spørger man tyrkerne om menemen skal være med eller uden løg, så er der meget delte meninger, om hvordan der er den korrekte måde at lave den på. Selv hos os og svigerforældrene er der delte meninger om hvordan en menemen skal laves. Hjemme hos os, plejer vi altid at lave menemen med løg. Men når vi besøger svigerforældrene får vi altid serveret menemen uden løg, for det er sådan svigermor foretrækker sin menemen.
Menemen serveres altid i den pande det er blevet tilberedt. Og efter tyrkernes udsagn, smager menemen bedst, hvis man spiser det med hånden, dvs. man tager et stykke brød og tager et lidt af maden fra panden med brødet.
Menemen uden løg opskrift
Ingredienser
3-4 tyrkiske “sivri” peber
4-5 mellemstore røde tomater
2-3 spsk smør eller solsikkeolie
3 æg
Salt og peber
Fremgangsmåde
Start med at hakke de grønne peber og tomater. Både svigermor og jeg foretrækker at skrælle tomaterne først, så “opløses” de nemmere på panden.
Hæld fedtstof på panden og de hakkede peberfrugter – svits 4-5 minutter til de bliver gyldne. Hæld tomaterne på, drys med lidt salt og blandt det hele godt sammen. Det er vigtigt du løbende rører rundt på panden, så alle ingredienser bliver svitses lige meget. Lad det simre et 10-15 minutter, til tomaterne er møre.
Du kan evt. hælde lidt vand ved, hvis det virker tørt, men normalt kommer der nok væske fra tomaterne. Slå æggene ud i tomatmassen et ad gangen og rør rundt.
Server det i panden og kom lidt salt og peber (og evt. lidt chilipulver) på toppen. Server sammen brød, agurk, oliven, ost mm.
Menemen kan med fordel laves med forskellige grøntsager, prøv f.eks. at tilføje kartofler til retten. Ønsker du kød, kan du også tilsættes tyrkisk sucuk til retten.
Prøv også gerne at tilsætte hvidløg. Herhjemme er vi blevet vilde med den udgave. 2-3 hvidløg skæres i tynde skiver og tilsættes lige inden æggene.
SE OGSÅ: Menemen med løg opskrift
1 thought on “Menemen uden løg – som min svigermor laver den”
Comments are closed.