Yalan Dünya Magarasi – drypstenshule ved Gazipasa

drypstenshule ved gazipasa, drypstensgrotte ved gazipasa, oplevelser i gazipasa, seværdigheder i gazipasa, naturoplevelser i gazipasa, drypstensgrotte i gazipasa, drypstenshule i gazipasa, drypstenshuler i tyrkiet, oplevelser i tyrkiet, lie cave gazipasa, yalan dünya magarasi, yalan dünya drypstenshule, yalan dünya drypstensgrotte

Lidt udenfor Gazipasa by ligger en af Antalya regionens største drypstenshuler, nemlig Yalan Dünya Magarasi.

Et besøg i Yalan Dünya drypstenshule ved Gazipasa, er en spændende naturoplevelse i en grotte der er menes at være 5 millioner år gammel.

Tyrkiet har et hav af forskellige drypstenshuler bla. Damlatas drypstenshule, Dim Cave  og dværggrotten ved Sapadere.

Yalan Dünya magarasi

Yalan Dünya Mağarası, beliggende i Beyrebucak-landsbyen nær Gazipaşa i Antalya-provinsen, er en fascinerende naturattraktion med en historie, der strækker sig over 5 millioner år. Denne imponerende drypstenshule er kendt for sine stalaktitter, stalagmitter og søjler, og den tilbyder besøgende en unik oplevelse af naturens skønhed og mystik.

Grotten er ikke lige så kendt som Dim cave og Damlatas grotten, derfor er der normalt ikke lige så mange besøgende her.

Yalan betyder løgn på tyrkisk, dünya betyder verden, man kan derfor oversætte navnet på hulen som uvirkelig, løgn eller falsk verden. Falsk er den dog ikke, men det kan føles helt uvirkeligt, når man bevæger sig længere og længere ned under jorden.

Yalan Dünya grotten ligger ca. 9 kilometer fra Gazipasa by og er bare en ud af de ca. 40.000 grotter der findes i Tyrkiet (hvoraf ca. 800 af dem er udforsket). Den åbne del af grotten er ca. 450 meter lang, dog står der på skilt udenfor grotten at man mener at den samlet længde på grotten er 3-4 kilometer. For at nå hulen kan man benytte offentlig transport eller privat bil. Fra landsbyen er der tydelig skiltning, der guider besøgende til hulens indgang.

Det er helt normalt at opleve flagermus flyve rundt i grotten. I bunden af den inderste grotte er der en hel flagermus koloni, hvor de sidder tæt sammen i en stor gruppe. Yalan Dünya Mağarası er hjemsted for seks forskellige arter af flagermus, hvilket gør den til et vigtigt habitat for disse dyr. Hulens geologiske formationer, herunder imponerende stalaktitter og stalagmitter, fortsætter med at udvikle sig, hvilket vidner om dens dynamiske natur.

Grotten vurderes at være ca. 5 millioner år gammel og inde i grotten kan man, hvis man kigger godt efter, se fossiler.

Grotten er bestemt ikke for folk med klaustrofobi eller dårligt gående. For at bevæge sig længere ind i grotten, må man nogle steder gå foroverbøjet gennem lave gange, gå op og ned af trapper og et sted må man klatre op ad en jernstige til en åbning, der fører ind til næste grotte. Derudover er underlaget fugtigt nogle steder, grundet den høje luftfugtighed, så gode sko anbefales.

Grotten er godt lyst op hele vejen ned til bunden. Men for en sikkerheds skyld, så tag en lommelygte med – i tilfælde af at uheldet skulle være ude og der skulle være et strømsvigt.

drypstenshule ved gazipasa, drypstensgrotte ved gazipasa, oplevelser i gazipasa, seværdigheder i gazipasa, naturoplevelser i gazipasa, drypstensgrotte i gazipasa, drypstenshule i gazipasa, drypstenshuler i tyrkiet, oplevelser i tyrkiet, lie cave gazipasa, yalan dünya magarasi, yalan dünya drypstenshule, yalan dünya drypstensgrotte

💔 Legenden om “Yalan Dünya” – “Den løgnagtige verden”

For mange år siden boede en ung, smuk kvinde i området. Hun forelskede sig dybt i en mand, men deres kærlighed var ikke velkommen – enten på grund af familiemæssige konflikter eller sociale normer. Parret forsøgte at finde et sted, hvor de kunne være sammen i fred, og søgte tilflugt i grotten.

Men deres lykke blev kort. De blev forfulgt, adskilt eller måske endda fanget af naturens egne kræfter inde i grotten. I nogle versioner af legenden døde de derinde – enten af sorg, sult eller fordi hulen lukkede sig bag dem. Det siges, at man stadig kan mærke deres tilstedeværelse i hulens dyb.

Navnet “Yalan Dünya”, som betyder “den løgnagtige verden”, kommer af den erkendelse, at verden udenfor – med dens løgne, uretfærdighed og forbudte regler – forhindrede dem i at leve deres kærlighed frit. Hulen blev deres sidste fristed. Et tilflugtssted fra en verden, de ikke længere kunne stole på.


Legenden giver grotten en særlig stemning – som om dens vægge hvisker historier fra en anden tid. Mange lokale og besøgende kommer ikke bare for at se de smukke formationer, men også for at mærke den stille sorg og kærlighed, der siges at leve videre mellem stalaktitterne.

Yalan Dünya Mağarası er en skjult perle i Antalya-regionen, der tilbyder en unik kombination af naturlig skønhed, historisk mystik og biologisk mangfoldighed. Et besøg her er en rejse ind i jordens indre og en oplevelse, der vil blive husket længe.

Ved siden af grotten ligger der en lille cafe, hvor man både kan få koldt og varmt at drikke og/eller lidt at spise. Herfra er der også en fin udsigt udover nogle af de mange marker og drivhuse i Gazipasa.

Hvordan opstår en drypstenhule?

En drypstenshule kræver tre ting: en hule, kalk og carbonsyreholdigt vand. Drypsten dannes, når kulsyreholdigt vand passerer gennem kalk (calciumkarbonat, CaCO3). Når dråberne rammer gulvet, vil en del af kalken udskilles, og der dannes efterhånden en opadvoksende drypstenssøjle, en stalagmit. De almindelige drypsten, som vender nedad, hedder derimod stalaktitter. Over lang tid vil de to mødes, sådan at der dannes en søjle af kalk fra gulv til loft i drypstenshulen.

Det afhænger af flere faktorer, hvor hurtigt drypstenen vokser: syreindholdet i vandet, vandets temperatur og den relative fugtighed i drypstenshulen. Det er ikke ualmindeligt, at en drypsten kun vokser ca. 1 cm på 100 år, men flere eksperimenter har vist væksthastigheder for drypsten på ca. 2,5 cm. pr. år, og før eller siden vil hulen blive fyldt med drypsten.

Du finder Yalan Dünya magarasi (drypstenshule ved Gazipasa) her:




 

error: Content is protected !!