Inspiration til tyrkisk mad

tyrkisk mad, inspiration til tyrkisk mad, inspiration til tyrkiske retter, inspiration til tyrkiske madopskrifter, nemme tyrkiske retter, tyrkiske madbloggere, tyrkisk simremad, tyrkiske gryderetter,

Er du vild med det tyrkiske køkken? Og savner du inspiration til tyrkisk mad? Så håber jeg at dette indlæg kan hjælpe dig lidt.

Dagligt søger mange inspiration til tyrkisk mad på bloggen og særligt i øjeblikket er tyrkiske opskrifter noget af det mest besøgte. Du kan altid finde alle opskrifter på tyrkisk mad under menufeltet tyrkiske opskrifter. Der bliver løbende lagt nye på.

I dette blogindlæg har jeg valgt at sætte fokus på, hvor jeg selv finder inspiration til tyrkisk mad. Og selvom jeg jo helst gerne vil have at I alle sammen læser med hos mig, så er det stadig begrænset hvor mange opskrifter jeg har liggende. Derudover synes også jeg har rigtig mange konkollegaer, som jeg synes gør et godt job. Min inspiration finder jeg faktisk en del forskellige steder; hos både familie, madbloggere, tyrkiske kogebøger, FB-sider med tyrkisk mad og så er der på det seneste også begyndt at dukke en masse Instagram-profiler op med tyrkisk mad.

Det tyrkiske køkken

Det siges at det tyrkiske køkken er en af verdens bedste køkkener. Det tyrkiske køkken er da også en af årsagerne til mange rejser til Tyrkiet på ferie. Det tyrkiske køkken har en rig madtradition baseret dels på mellemøstlige traditioner. Tyrkiet ligger lige midt imellem det europæiske og det orientalske køkken, men derfor får man det bedste fra to verdener.

Det siges at en ægte tyrkisk kok ikke bruger deciliter mål og madvægte, hun/han smager sig frem, til maden har den rigtige tyrkiske smag. Og der er noget om snakken. Mange af de populære retter som de tyrkiske familier spiser i dag, er gamle traditionelle retter, som er gået i arv i mange generationer. Derfor vil du måske også opleve at når du laver retten derhjemme, så smager den ikke helt lige sådan, som den gjorde på den tyrkiske restaurant eller hos din tyrkiske bekendte eller gode ven.

Min egen erfaring er at en del tyrkiske opskrifter faktisk kræver lidt mere øvelse end man lige regner med. Så har du prøvet med en tyrkisk opskrift, som ikke var helt i skabet, så give den gerne nogle flere forsøg eller se om du kan finde opskriften andre steder. Nogen gange kan en ny vinkel også hjælpe dig. Jeg kan for eksempel fortælle at jeg for nyligt kastede mig ud at bage tyrkisk simit for første gang. Mine hjemmebagte simit smagte godt, men de var stadig milevidt fra den lækre simit, som jeg kan købe ned på hjørnet ved simitmanden. En simit opskrift på bloggen, må derfor vente til jeg har fundet den rette.

Inspiration til tyrkisk mad

Det er ingen hemmelig at jeg er tyrkisk gift og at jeg har en skøn tyrkisk svigerfamilie. En stor del af min inspiration til det tyrkiske køkken, finder jeg hos dem. Min tyrkiske svigerfamilie har fået mig til at få øjnene op for mange anderledes tyrkiske retter. Særligt min tyrkiske svigerinde er en stor inspiration, hun er virkelig dygtig i et køkken og jeg elsker hver gang hun kokkerer. Det er bare ærgerligt at hun bor 500 kilometer væk. Dog er hun god til at hjælpe via telefonen. Udover svigerinden, har jeg også fundet meget inspiration hos min svigermor og hos manden.

En del tyrkiske mænd er faktisk også ret gode i køkkenet. Nogle af de tyrkiske opskrifter, jeg gennem tiden har delt på bloggen, har jeg lært af ham, bl.a. Bulgur pilavi. Når min tyrkiske svoger er på besøg fra Tyskland, plejer han også at stå i køkkenet en del af tiden. Og min kære svigerfar kan faktisk også trylle i køkkenet, selvom han oftest lader svigermor gøre det. Men et par gange, har han overrasket os.

Har du ikke en tyrkisk svigerfamilie, så kan du finde inspiration til tyrkisk madlavning sted mange steder. På Facebook kan jeg anbefale gruppen Tyrkisk mad, hvor medlemmerne er gode til at hjælpe hinanden med madforslag og opskrifter. Find gruppen her.

Igennem årene har jeg også lavet opskrifter i fællesskab med Vorestyrkiet og Alanyadk.

Jeg har også nogle tyrkiske madbloggere, jeg følger trofast og som jeg gerne anbefaler.

Tyrkisk salat med grillede pebre, tyrkisk pebersalat, tyrkiske opskrifter, tyrkiske retter, tyrkiske mezer, nem tyrkisk mad, tyrkiske forretter, tyrkiske madopskrifter, opskrifter med rød peberfrugt, nem tyrkisk mad, tyrkisk madblogger, tyrkisk salat med grillet peberfrugt

Tyrkiske madbloggere

Ozlem’s Turkish Table – Den engelske madblogger Özlem, er en af dem jeg er særligt begejstret for. Hun laver sunde, lækre, lette tyrkiske opskrifter. Hun har udgivet en kogebog og og på bloggen ligger der et stort udvalg af spændende tyrkiske retter. Alle opskrifter er på engelsk med udførlig instruktion.

Et kjokken i Istanbul – Norske Vidar som står bag denne blog, har jeg nævnt flere gange på bloggen. Han er bosat i Istanbul og udover han driver bloggen, så har han også udgivet 2 kogebøger. Begge kogebøger har jeg og de bliver jævnligt brugt. Vidar har en skøn passion for mad, på bloggen finder man både tyrkiske retter og mad fra Mellemøsten. Han opdaterer hyppigt med nye spændende opskrifter.

Dejligt.com – En af mine første tyrkiske kogebøger (Mit tyrkiske køkken), er fra Rukiye Benli der også står bag bloggen dejligt.com. På hendes hjemmeside deler hun flere skønne tyrkiske opskrifter, men også mere internationale retter. Hun har stadig nogle enkelte eksemplarer liggende af hendes første kogebog, kontakt hende, hvis I ønsker bogen. Hendes 2. kogebog med fra Mellemøsten udkommer lige om lidt, som glæder mig til at få fingrene i. En bog der har fokus på noget af det jeg er særligt vild med, nemlig tyrkiske mezer.

Love Antalya – Hvis I ikke allerede følger med hos Love Antalya, bør I begynde at gøre det. Bag LoveAntalya er danske Camilla og selvom hun ikke har været så aktiv på bloggen i længere tid, så ligger der en masse fantastiske opskrifter. Camilla er god til at skrive og forklare og har uden tvivl en stor passion for at stå i køkkenet. Mange finder inspiration i hendes opskrifter.

kuru fasulye opskrift, tyrkisk bønneret opskrift, tyrkiske gryderetter, tyrkisk nationalret, tyrkiske opskrifter, tyrkiske madopskrifter, tyrkiske opskrifter med bønner, nemme tyrkiske retter, dansk i tyrkiet, tyrkiet udlandsdansker blog, dansk i tyrkiet, mit tyrkiske køkken
Kuru fasulye opskrift – tyrkisk bønneret

Instagramprofiler med tyrkiske opskrifter

De seneste par år er der dukket en del tyrkiske madprofiler op på Instagram. Nogle enkelte har det i forbindelse med en hjemmeside, men mange af dem deler kun deres opskrifter på Instagram. Jeg selv og mange andre finder meget inspiration der. Jeg kan anbefale at du følger disse profiler, der alle deler tyrkiske opskrifter på dansk

Hyggecooking – både tyrkiske og mellemøstlige retter. Hun har især en del lækre desserter. Hun har også en hjemmeside med samme navn, se den her.

fru.sekeroglu – tyrkiske Neriman Sekeroglu, er bor i Danmark deler jævnligt lækre tyrkiske retter.

mithyggekoekken – en god blanding af tyrkiske og mere internationale opskrifter

rss_home – en profil med fokus både på boligindretning og madlavning. På hendes profil ligger flere spændende retter.

beyhan_cooks – dansk tyrker bosat i sønderjylland, der ejer et catering firma og også deler lidt tyrkiske opskrifter.

Jeg følger også en del tyrkiske madprofiler, hvor opskrifterne bliver delt på tyrkisk.

Udover alle ovenstående, finder jeg også en del inspiration på Pinterest, via gode venner eller naboer. Jeg har nogen naboer, som er søde til at dele hjemmebag og andet lækkert tyrkisk mad. Derudover ser jeg også en del tyrkiske madvideoer på Youtube.




Nogle af billederne i dette blogindlæg er udarbejdet i fællesskab af www.danskityrkiet.dk, www.Alanyadk.dk, og www.tyrkiskeopskrifter.dk. Overtrædelse af ophavsretten medfører både et erstatningskrav og krav om øjeblikkeligt fjernelse af alle billeder og tekst.