Kayaköy er en interessant spøgelsesby nær Fethiye, som kun kan anbefales at besøge, hvis du er på de kanter.
I efteråret 2020 havde jeg fornøjelsen at tilbringe nogle dage i Fethiye. Det er bestemt ikke sidste gang, jeg gør det. Fethiye er en utrolig charmerende by og selvom det er en turistby ligesom Alanya, er byen på mange punkter så meget anderledes. Når man ankommer til byen, opdager man også hurtigt at det er hel anden type turister der kommer her. Særligt mange englændere er stærkt begejstret for Fethiye, hvilket også ses tydeligt hos de mange restauranter som tilbyder fish and chips.
Der kommer snarest et blogindlæg med oplevelser i Fethiye og omegn. Dette blogindlæg er fokuseret på Kayaköy, som er en spøgelsesby nær Fethiye. Inden jeg rejser til et nyt område, sætter jeg mig altid ind i hvilke oplevelser og seværdigheder området byder på. En oplevelse der meget hurtigt kom på min bucketliste for Fethiye var Kayaköy.
Kayaköy finder man ca. 8 km syd for Fethiye i det sydvestlige Tyrkiet. Byen er også bedre kendt som spøgelsesbyen. Allerede når man kører ind i området, mærker man roen og den store kontrast til Fethiye og den nærliggende badeby Öludeniz. Her er folk mere afslappede, ja man kan nærmest sige der er lidt hippiestemning over området udenom Kayaköy, hvor man både finder små hyggelige cafeer og små bikse der sælger alverdens kreative ting.
Kayaköy – en by med plads til alle
Det skønnes at der har været bosættelse ved Kayaköy siden 3000 f.Kr, de ældste fund man har gjort i området er dog fra det 4. århundrede f. Kr. Fra 1800-tallet og mange år frem var der fyldt med liv i Kayaköy. Modsat i dag hvor der er helt stille og tomme forladte huse og gader. På det tidspunkt blomstrede landsbyen som et samfund, der var op mod 3500 husstande og 20.000 indbyggere. Kayaköy der også er bedre kendt som Karmylassos eller Levissi på græsk, var en by hvor anatolske muslimer og græsk-ortodokse kristne boede fredeligt side om side indtil 1923. På trods af forskellige religioner og skolegang integrerede grækerne og tyrkerne sig med hinanden og delte det samme fælles mål, og det var at komme igennem livet én dag ad gangen.
I sin storhedstid havde byen både flere skoler, læger, apoteker, håndværkere og butikker og sågar sin egen lokale avis.
I 1923 blev alle kristne af græsk arv udvist af Tyrkiet, mens alle muslimske tyrkere blev udvist fra Grækenland i en massiv gensidig befolkningsudveksling. Det betød at størstedelen af byens indbyggere måtte forlade Kayaköy. En stor del af de tyrkiske muslimer, der boede i Kayaköy ønskede ikke at blive i byen efter 1923 og på kort tid dalede byens indbyggertal markant. Det siges at den tyrkiske befolkning der kom fra Grækenland, fik til opgave at genbefolke området. Problemet var at en del af dem var bønder, der ikke var store fan af de firkantede huse på bakkeklipperne uden stalde. Eftersigende måtte de der var blevet, senere forlade byen pga. jordskælv i området.
Friluftsmuseet Kayaköy
Kayaköy fungerer idag som friluftsmuseum og er særligt populært til vandreture. Allerede når man kører ind i området hvor Kayaköy befinder sig, bliver man fascineret af de rolige og smukke omgivelser. Størstedelen af Kayaköys huse er med tiden faldet helt eller delvist sammen.
I dag står knap 760 strukturer tilbage. Men når man går rundt der, kan man sagtens fornemme det liv der en gang har været her. Størstedelen af de strukturer der står tilbage er stadig helt eller delvist intakte, hvilket efterlader en uhyggelig atmosfære, der væver sig gennem ruinerne. De bygninger der står tilbage som ruiner og er under beskyttelse af den tyrkiske regering, herunder de to græsk-ortodokse kirker, som fortsat er de vigtigste steder i spøgelsesbyen. De 2 kirker er kendt som hhv. Den øvre og den nedre kirke. Fra den nedre kirke og op til den øvre er der ca. 20 minutters gang. Ud over de 2 kirker har der i byen været 14 kapeller. I nogle af kapellerne er det stadig muligt at fornemme rester af kristne symboler.
Den øvre kirke (se billederne opover), der oprindeligt blev kaldt Taxiarchis, blev grundlagt på en dominerende bakke og kan ses fra flere punkter i byen. Den nedre kirke, der oprindeligt hed Panagia Pirgiotissa på bebyggelsens vestlige grænse, har overlevet til i dag med bedre bevarelse. Den vigtigste faktor i dens bevaring er, at bygningen blev brugt som moské indtil 1960’erne.
Midt i landsbyen står et springvand, der skulle stamme fra det syttende tallet.
I nogle enkelte huse, bor der tilsyneladende stadig lidt tyrkiske beboere. En tyrkisk kvinde der sælger kreative ting uden for sit hus, da vi besøger Kayaköy og fortæller glædeligt på tyrkisk, hvor hun bor og hvilken vej hun anbefaler vi skal gå for at se nogle af de mange forladte kapeller der er i byen.
Besøg Kayaköy
Man kan komme til Kayakoÿ på mange måder, enten til fods, på scooter, med dolmus, leje en bil eller booke sig på en af de mange guidede ture i områder. Du kan vandre til og fra Kayaköy på to forskellige ruter. Gå de 8 kilometer mod nord til Fethiye og Ovacık, der er udgangspunktet for den berømte vandrerute Den lykiske sti. En anden rute går fra den øverste kirke mod Ölüdeniz, der er hjemsted for Tyrkiets berømte blå lagune. Vi kørte dertil med bil, men jeg har ladet mig fortælle at vandreturene til Kayaköy skulle være smukke.
Vi betalte en mindre entré ved ankomst til spøgelsesbyen. Billetprisen er i dag 12,50 lira. Museet har åbent alle dage mellem kl. 8.30 og 17.30. Lige ved indgangen til museet ligger der en restaurant, hvor man både kan få mad og drikke i hyggelige omgivelser. Selvom byen er velbesøgt af turister hele året rundt, kan man sagtens gå længe rundt i byen uden at støde på nogle andre turister.
Kommer du/I nogensinde på disse kanter, kan jeg kun anbefale at I gør et stop ved spøgelsesbyen nær Fethiye. Tag et par gode sko på og husk at tage væske med når du bevæger dig rundt I Kayaköy. Der er en del at se, så man kan hurtigt få brugt et par timer eller mere der.
