Antiphellos teatret i Kaş amfiteater i kas oplevelser i kas, seværdigheder i kas, tyrkiet blogger, amfi teatre i tyrkiet, oplevelser i tyrkiet, seværdigheder i tyrkiet
Alle indlæg Antalya Oplevelser Oplevelser i Tyrkiet Tyrkiet

Kaş amfiteater – Antiphellos teatret i Kas

Når du besøger Kas området, må du ikke snyde dig selv for et besøg i Kas amfiteater, bedre kendt som Antiphellos teatret i Kas.

Antiphellos teatret i Kaş er en gratis oplevelse i Kas by, som er et besøg værd.

Kaş by befinder sig ca. 170 km vest for byen Antalya. I Kas bor knap 60.000 indbyggere. Kaş (udtales ‘Kash’) er en lille fisker-, dykker- og turistby, med en passende størrelse lystbådehavn. Byen beskrives vel bedst som et tyrkisk kunstermiljø med et tvist af bohemestil, hvilket også afspejler sig i de mange butikker, restauranter mm. Kas strækker sig fra havnen og langt op ad bjergskråningerne. De fleste der besøger byen, bor typisk på et af de mange hoteller i centrum.

Sammenlignet med Alanya hvor jeg jo bor til dagligt. er der en helt anden ro og ingen anmassende sælgere. Selvom byen er en turistby ligesom Alanya, minder den meget lidt om Alanya og her finder man ikke kopivarer på hvert andet gadehjørne.

Historien om Kaş

Igennem tiden har byen haft forskellige navne: Habesos, Antiphellus og Kas – og sikkert også mange flere. Man vurderer at byen blev grundlagt ca. 400 år f.kr. Kas blev oprindeligt kaldt Habesos eller Habesa på det antikke sprog i Lykien og fik senere navnet Antiphellos.

Igennem tiden har forskellige herredømmer hersket over byen og særligt de gamle lykiske grave, der er hugget ind i klippevæggene højt over byen, og sarkofagerne, der står rundt omkring i byen, vidner om arven efter lykierne og områdets lange historie. I hellenistisk tid og den romerske periode fik byen større betydning og udviklede sig efterhånden som handelen steg med træ. Det var i denne periode at byen fik navnet Antiphellos. I den periode voksede byen og der blev blandt andet opført agorà (markedsplads), to bade og et amfiteater.

Af ukendte årsager stod byen øde hen i flere århundrede, indtil man i 1828 opdagede byen og stille og roligt begyndte at genopbygge den igen.

Postkort fra Kaş, postkort fra kas, kas tyrkiet, hvor ligger kas, tyrkiske feriebyer, demre, myra, julemanden er fra tyrkiet, alanya blog, alanya blogger, tyrkiet blog, tyrkiet blogger, demre, myra, julemanden er fra tyrkiet, julemandens grav, myten om sankt nikolaus, ates pension kas,

Ligesom så mange andre steder i Tyrkiet, har der i Kas også på et tidspunkt været en større græsk befolkning. Da den græske befolkning var der, udnyttede de ligeledes tømmer fra området til at opbygge skibe. Rundt omkring i Kas by kan kan stadig spotte enkelte græske huse, der adskiller væsentlig fra de mange tyrkiske huse.

Det nuværende navn Kas, har byen haft i ca. 100 år. Og selvom mange turister den dag i dag ligger turen forbi det smukke område, så startede turismen ikke før at man lavede den vej der fører langs kysten fra Fethiye til Antalya for knap 25 år siden.

Antiphellos teatret i Kaş

Når du besøger Kas, så sæt gerne nogle timer af til at gå rundt og nyde de skønne omgivelser i byen. Jeg besøgte første gang Kas, da jeg var på roadtrip i Tyrkiet. Lige siden har jeg drømt om at komme tilbage. Vi boede ganske centralt og det tog os knap 5 minutter at gå fra hotellet og ned til centrum. 2 minutters gang fra hotellet lå Antiphellos teatret, som jeg besøgte fra morgenstunden på 2. dagen, inden turen gik videre på roadtrippet i Tyrkiet.

Jeg har gennem årene besøgt flere forskellige amfiteatre hhv. Side teater, Aspendos teatret, Termessos teatret, Demre teatret, Ephesus teatret osv. I Tyrkiet finder man mange af de bedst bevarede antikke teatre fra de græske og romerske civilisationer. Antiphellos teatret er indtil videre det eneste teater, jeg har oplevet, beliggende så tæt på vandet.

I sin storhedstid kunne teatret, der blev opførst ca. 100 år før Kristi fødsel, rumme ca. 4.000 tilskuere. Idag er der kun 26 rækker, men der har oprindeligt været 28 rækker. Desværre forårsagede et stort jordskælv i 141 e.Kr., store skader på teatret.

Teatret er i fin stand og koster ikke noget at besøge, dette gør også man kan besøge hele døgnet rundt. Det kan særligt anbefales at besøge teatret ved solopgang eller solednedgang. Mange campister, slår da også telt op for foden af amfiteatret, hvorfra de både kan nyde udsigten over teatret og Middelhavet.

SE OGSÅ: Amfiteatret i Side

SE OGSÅ: Gode råd til roadtrip i Tyrkiet