Tyrkiet er kendt for en masse smukke bygningsværker, heriblandt den blå moske i Istanbul, på tyrkisk Sultan ahmet Camii.

Den blå moske i Istanbul er en populær turistattraktion lige ved siden af Hagia Sophia museum. Men udover at moskeen er populær blandt turister, er den også populær blandt de bedende, som strømmer til moskeen ved de 5 daglige bønner. Når du besøger moskeen er det derfor vigtigt at være opmærksom på hvornår næste bøn er, for mens bønnen foregår, er moskeen lukket for ikke troende.

Da vi besøgte Istanbul for første gang sidste år, var det selvfølgelig et must at komme ind og se den smukke moske, som vi har hørt så meget om. Vi startede fra morgenstunden med at tage ud til den store bazar og derfra gik vi til Hagia Sophia museum. Efter besøget i Hagia Sophia, passede det med at vi lige kunne nå en tur i den blå moske inden at der blev kaldt til bøn.

Den blå moske i Istanbul er verdenskendt pga. de mange smukke blå kakler, der pryder moskeens indr og ydre. Det siges at moskeen blev bygget for at skulle overgå Hagia Sophia i størrelse og skønhed. Der er ingen tvivl om den blå moske er et imponerende bygningsværk. Med hvilket bygningsværk der er mest imponerende, må du vist selv vurder.

Da vi besøgte moskeen, var moskeen i fuld gang med renovation både inde i moskeen og ude i gården, hvilket tog lidt af oplevelsen. Men det giver også en undskyldning for at besøge moskeen igen, når vi en dag er på de kanter.

Fakta om Den blå moske i Istanbul

Moskeen der blev opført i perioden 1609-1616, er tegnet af arkitekten Sedefhar Mehmet Ağa for sultanen Ahmed I. Da moskeen blev opført hed byen Konstantinopel, det var først i 1931, at byen skiftede navn til Istanbul.

Moskeen har seks minareter, hvilket på byggetidspunktet var samme antal som på moskeen i Mekka. Moskeen i Mekka fik dog efterfølgende en minaret mere. De fleste moskeer har som regel, 1, 2 eller 4 minareter (tårne), afhængig af størrelsen på bygningen.

En fortælling lyder på at de 6 minareter blev opført pga. en misforståelse. Sultanen skulle efter sigende have bedt arkitekten om at fremstille guld (på tyrkisk altin) minareter, det blev forstået som seks (på tyrkisk alti) minareter.

Moskeen består af en forgård og et hovedrum, der har samme størrelse. Frem til det 19. århundrede var der også både et hospital og et sted, hvor rejsende kunne overnatte (et karavanserai).

Hovedkuplen måler 43 meter i højden og en diameter på 23,5 meter og er omgivet af fire mindre kupler, der igen er omgivet af flere endnu mindre kupler. Moskeen har plads til 10.000 bedende. Og hvis du synes det lyder af mange, så er det langt fra den største moske i Tyrkiet.

Çamlıca-moskeen der også ligger i Istanbul, er den største moske i Tyrkiet. Moskeen kan rumme 63.000 mennesker og inkluderer et museum, kunstgalleri, bibliotek, konferencesal og underjordisk parkeringsplads til 3.500 køretøjer. Moskeen åbnede i 2019.

Interiør i Den blå moske

Det indre af den blå moske er beklædt med intet mindre end end 20.000 håndlavede keramiske fliser i mere end halvtreds forskellige tulipanafbildninger. Fliserne på den nederste del af væggene er traditionelt i design, mens galleriniveauet er mere prangende med repræsentationer af blomster, frugter og cypresser. Det siges at den øverste del skal repræsentere paradisets have.

De øvre dele af bygningen er malet blå, og sollyset brydes af hundredvis af mosaikvinduer. Det er et betagende syn.
 Dekorationerne i moskeen omfatter vers fra Koranen.

En myte fortæller at for at skræmme edderkopper væk og dermed undgå spindelvæv inde i moskeen, blev strudseæg placeret på de enorme lysekroner. Det siges også, at mange af lamperne inde i denne moske en gang var dækket med guld og ædelsten.

Sultanen Ahmed I som beordrede moskeen, hans hustru og tre sønner er begravet i sarkofager i moskeen. Det samme er flere andre af hans familiemedlemmer.

Den Blå Moske blev, sammen med andre historiske bygninger i Istanbul, indskrevet på UNESCOs verdensarvsliste i 1985.

Moskeen er gratis at besøge uden for de 5 daglige bønner.

Regler for at besøge en moske

Min erfaring er at stort set alle moskeer er åbne for besøg, dog uden for bedetiderne. Men der er nogle forskellige regler man skal overholde at respekt for moskeen og eventuelle bedende i moskeen:

• Hovedbeklædning er påbudt for kvindelige besøgende. Jeg har altid mit eget tørklæde med, men ellers kan man låne et ved indgangen. Der er vagter ved indgangen til moskeen, som minder besøgende om dække sig til.
• Der udover forventes der anstændig påklædning af både mænd og kvinder, her menes dækkende og ikke tætsiddende tøj.
• Når man besøger en moske, skal man tage skoene af. De kan stilles i en af de mange reoler ved indgangen.
• Der må gerne tages billeder, dog ikke af individer da der kan være nogle, der
  ikke ønsker at blive filmet.
• Da det er et bedehus, så tal dæmpet.
• Selv uden for bønnen, kan man opleve muslimer der beder. Er dette tilfældet, så hold dig lidt diskret i baggrunden.

SE OGSÅ: Oplevelser i Istanbul

SE OGSÅ: Basilika cisternen – det sunkne palads