Alle indlæg Hverdag Udlandsdansker

Året der gik 2022


Året er ved at nå sin ende og traditionen tro, kommer der et indlæg om året der gik 2022.

Imens mange af jer sikkert har fokus på årets sidste måltid, fyrværkeri mm., så nyder jeg roen i hjemmet sammen med vores piger. Som altid skal manden på arbejde, nytårsaften er en af årets travleste dage på restauranten. Jeg tager en nytårsaften hjemme sammen med pigerne, og det passer mig helt fint. Når de bliver lidt større, kan vi bedre gøre lidt mere ud af aftenen.

Året startede for os med en sød hemmelighed, hvor vi få uger forinden havde fundet ud af at vi ventede tvillinger. Og selvom vi prøvede at gå stille med dørene til at starte med, havde jeg en mand der af ren begejstring havde svært ved holde på hemmeligheden. Samtidig begyndte jeg at kæmpe med kvalme. Min svigermors gryderetter i den periode, gjorde ikke ligefrem kvalmen bedre. Jeg er normalt meget begejstret for tyrkiske gryderetter, bare ikke under min graviditet.

Jeg gik længe med en frygt for at føde for tidligt, da dette sker ved en del tvillingefødsler. Men heldigvis blev pigerne hvor de skulle, indtil de var store nok til at komme ud til verden og med os hjem. Pigerne nærmer sig nu 6 måneder og sikke en udvikling der er sket på den tid.

I forbindelse med både graviditet og fødsel, har vi oplevet så meget kærlighed på vores vej, hvilket vi er dybt taknemmelige for. I en tid hvor der er så meget had rundt om i verden, er det fantastisk at mærke så meget kærlighed. Må 2023 blive fyldt med lige så meget kærlighed.

2023 har desuden budt på en masse skønne gensyn både her i Alanya og da jeg besøgte Danmark i foråret.

Alanya i 2022

Året i Alanya har været et godt år for mange erhvervsdrivende, hvilket var særligt tiltrængt efter et par hårde år. Men det har også været et år, hvor inflation i Tyrkiet og skyhøje boligpriser både ved køb og leje, har fået en del udlændinge til at tænke over nye græsgange, samtidig med at nye er kommet til. Det er normalt der sker en udvikling her hvert år, men det seneste år er det virkelig gået stærkt. De stigende priser i Tyrkiet har også fået stor betydning for den almene tyrker og virksomheder både i Alanya og resten af Tyrkiet. 

Året har på mange punkter været et mærkeligt år, uanset hvor man har befundet sig. Et år med krig i Europa, høje energipriser, inflation og for mange også en større usikkerhed for fremtiden. Dette kommer efter 2 år med Covid-19. Gad vide hvad næste år har I ærmet til os alle? Måske er det meget godt vi ikke ved det. 

For bloggens vedkommende, har der været rigtig god aktivitet i år, selvom jeg i perioder ikke har været særlig aktiv. Årets 5 mest populære blogindlæg var; 

Et godt mix af personlige indlæg, opskrifter og rejseguides. Og særligt oplever jeg store interesse for hvordan livet er som mor i udlandet. Jeg er klar på at tage fat på et nyt år både privat og på bloggen.


Godt nytår og tak for i år. Tusind tak til alle jer der følger med. Jeg ønsker jer alle et fantastisk og lykkebringende nyt år.