I Tyrkiet er det meget normalt at spise suppe på alle tidspunkter af dagen og også til forskellige festlige anledninger, som f.eks. bryllup.
Alanya bryllupssuppe er en populær tyrkisk suppe, der er smager skønt og er dejlig mættende.
Det har gennem generationer, været en tradition, at servere denne suppe til tyrkiske bryllupper i Alanya. På tyrkisk går suppen både under navnet Hülüklü og Gülüklü – begge navne på suppen er almindelig kendt i Alanya.
Men suppen er ikke kun til bryllup, den spises også i det daglige, da den er dejligt mættende. Det er muligt at finde suppen på flere lokale tyrkiske restauranter i Alanya.
Alanya bryllupssuppe opskrift
Ingredienser
250 gram magert hakket oksekød
400 gram kyllingebryst
100 gram tørret kikærter i opblødt tilstand
160 gram ris
2 tomater
1 liter boullionvand + 1 liter vand
1 spsk tomatpuré
Chilipulver
Peber og salt
Olie og smør til stegning
1 citron (kan udelades)
Forberedelse
Læg kikærterne i rigeligt med vand, dagen inden suppen laves, så kikærterne er opblødt, når de tilsættes suppen.
Bland hakket oksekød med en teske af henholdsvis salt, peber og chili pulver og ælt det godt sammen. Form kødblandingen til bittesmå runde kødboller på ca. 1 cm i diameter. Steg kødbollerne i smør.
Kog kikærterne i ca. 30 minutter eller indtil de er møre.
Kog kyllingebrystet og pluk kødet i små stykker. Gem kyllingevandet til suppen.
Fremgangsmåde
Varm 2 spiseskefulde olie og 1 spiseske smør op i en suppegryde. Svits tomatpuré af og tilsæt finthakkede tomater, sammen med 1 teskefuld chilipulver. Lad det simre et par minutter inden bouillon og eventuelt kyllingevand + vand tilsættes. Lad retten koge op.
Tilsæt ris og 1 teske salt og lad det koge i mindst 15 minutter inden fyldet tilføjes.
Fyldet bestående af de stegte kødboller, kikærter og det plukket kylligekød tilføjes i nævnte rækkefølge.
Lad suppen småsimre i ca. 10-15 minutter og smag til med salt og peber. Jo længere tid suppen får lov at simre, jo mere smag får den.
Tip
Mange tyrkiske husmødre tilføjer saften fra en citron til suppen samt finthakket mynte. Citronsaften og mynten tilføjes når suppen tages af komfuret. Citronsaft og mynte skal altså ikke bringes i kog.
Serveringsforslag
Server suppen med lunt ramadanbrød . Alternative variationer af suppen laves ved at udskifte kyllingekødet med fåremave (på tyrkisk: işkembe).
Dele af dette materiale er udarbejdet i fællesskab af www.danskityrkiet.dk, www.Alanyadk.dk, og www.tyrkiskeopskrifter.dk. Overtrædelse af ophavsretten medfører både et erstatningskrav og krav om øjeblikkeligt fjernelse af alle billeder og tekst.