Et af de spørgsmål jeg får meget i øjeblikket, som særligt kommer fra de turister, jeg møder på min vej, er spørgsmålet: Vænner man sig til varmen? Og kort og godt er svaret nok; nej man vænner sig ikke til varmen, men man lærer at tilpasse sig til den.
Egentlig er varmen ikke det værste for mig, det er den høje luftfugtighed som der i Alanya eller generelt ved sydkysten i Tyrkiet.
Vi har næsten lige haft svigerinde plus 2 børn på besøg, de bor til dagligt i Nevsehir inde i landet. Ved Nevsehir er temperaturen de fleste dage pt. Den samme som i Alanya, men luften er betydeligt mere tør, hvilket gør det ikke føles lige så hedt som her i Alanya. Den høje luftfugtighed her, kan nogle dage få temperaturen til at føles 5-10 grader højere end den reelt er. Særligt svigerinden havde svært ved at omstille sig til varmen i Alanya og havde flere dage en voldsom trykken i hovedet.
Men hvordan tilpasser mig sig varmen?
De fleste turister der kommer hertil ligger og bager i solen og bader flere timer i døgnet, hvilket er helt normalt, de er på ferie og skal nyde det. Når man er bosat i varmt land med over 300 solskinsdage om året, har man ikke lige så stort behov for at ligge og bage i solen, som turisterne.
Man lærer også hurtigt at det normalt at dagsrytmerne bliver lavet lidt om, hvor de timer der er varmest holder man ”siesta” og flere tungere gøremål udsættes (hvis muligt) til efter solen er gået ned, hvor varmen ikke er lige så slem og overskuddet er større.
Behovet for at køle sig ned i løbet af dagen er nødvendigt, dette kan til dels ske ved kølige drikkevarer, men aircondition og/eller en blæser er kærkomment inventar.
Juli og august er altid de varmeste måneder at komme igennem, når vi når enden af august, er det som regel der de lokale og fastboende begynder at længes efter en god regnbyge, der kan rense luften.