Populære underjordiske byer i Kappadokien

underjordiske byer i kappadokien, underjordiske byer i cappadocia, oplevelser i kappadokien, seværdigheder i kappadokien, must see kappadokien, oplevelser i cappadocia tyrkiet, seværdigheder i cappadocia tyrkiet, underjordiske huler i tyrkiet, underjordiske byer i tyrkiet, tyrkiet rejseblogger, tyrkiet blogger

Kappadokien er et legendarisk sted i verden med sine mystiske underjordiske byer, der er unikke for denne region.

Hvert år besøger jeg Kappadokien flere gange. Jeg har gennem mine mange rejser til Kappadokien, besøgt flere af de underjordiske byer i Kappadokien, både nogle af de helt store og nogle af de mindre. Nogle har imponeret mig mere end andre.

I Kappadokien er der flere underjordiske byer eller underjordiske anlæg og fælles for dem alle, er at deres indgange er godt skjult for omverdenen. De fleste indeholder desuden avancerede forsvarssystemer, så man kunne overleve under jorden i skjul fra fjenden.

Jeg har samlet en liste med nogle af de mest populære underjordiske byer i Kappadokien, som du efter min mening bør besøge. Men først lidt historie om hvordan de opstod og hvordan de blev brugt.

Hvordan opstod de underjordiske byer?

De ældgamle anlægs bygmestre kender ingen med sikkerhed. Eksperterne kan ikke give alle detaljerne, for meget lidt er efterladt. 

Flere forskere­ gætter på, at de tidligste anlæg kan være udhugget så langt tilbage som 2.000 f.Kr. Omkring det tidspunkt vandrede de såkaldte hittitter ind fra de russiske stepper i nord og indtog Kappadokien og store dele af Anatolien, hvor de også byggede deres hovedstad Hattush, ca. 200 km øst for Tyrkiets hovedstad, Ankara.­

De nye herskere lå konstant i krig med deres naboer, som ofte angreb ind over rigets grænser. Men hittitterne udnyttede landskabet til forsvar. I mange af de hittittiske byer i Kappadokien har arkæologer udgravet en række underjordiske passager, som de mener, at de hittittiske krigere brugte til at lægge sig i baghold, hvis angribere kom ind i byen.

Disse forskere antager derfor, at folkeslaget også påbegyndte­ udhugningen af de underjordiske byer.

Men andre forskere mener det er de kristne der har bygget dem (eller i hvert fald udvidet dem markant) for omkring 1500 år siden. Kappadokien var i mange hundrede år et kristent område, hvilket også tydeligt ses på de mange kirker i hele området.

I en række af anlæggene er det imidlertid tydeligt, at de øvre etager må være langt ældre end de nedre. I de nederste dele er overfladerne på tunnelerne blødere end i de øvre. Det skyldes, at tufsten hærder meget langsomt.

I 1923 blev de kristne indbyggere i regionen udvist under befolkningsudveksling mellem Grækenland og Tyrkiet, og tunnellerne blev fuldstændig forladt, mange af dem var spærret til, hvilket også forklarer, hvorfor de fleste underjordiske byer i Kappadokien først er blevet fundet flere år senere. Flertallet er små med kun få kamre, men andre kan betegnes som byer med plads til flere tusinde indbyggere. Flere af dem er blevet fundet ved ren tilfældighed. Kappadokiens mest besøgte underjordiske byer er Derinkuyu og Kaymakli.

Besøg de underjordiske byer i Kappadokien

Efter min mening er det et must af besøge de underjordiske byer i Kappadokien, eller hvert fald en af dem. De underjordiske byer er i forskellige størrelser og har typisk smalle og stejle gange der forbinder etagerne. Gangene er ret smalle, så har du tendens til klaustrofobi, bør du undlade at gå nede i de underjordiske byer.

Indgangene til de underjordiske byer har været godt skjult for fjenden. De øverste etager af de underjordiske byer blev brugt til stalde, køkkener og vinproduktion. Fodertrug og huller til at tøjre dyrene er hakket ind i væggene. Køkkenerne har højest sandsynligt været fællesområde.

I de største underjordiske byer har der udover stalde, køkkener og soverum også været både kirker, skoler, spisesale og udhugget systemer til vinproduktion

Der er delte meninger om hvad byerne er blevet brugt til, det mest sandsynlige er at de har brugt dem til at gemme sig ved naturkatastrofer eller for fjenden. Hvis madlageret var fyldt tilstrækkeligt op, kunne hele den underjordiske bys befolkning overleve i op til 6 måneder eller mere.

Der er i dag installeret elektriske lamper og opsat skilte med røde og blå pile (henholdsvis ned og op), men dengang da folk boede her, var det kun olielamper der oplyste gangene.

At de byerne har været brugt til forsvar, ser man flere tydelige tegn på.

Den mest effektive forsvarsmekanisme var 500 kg tunge møllesten, som beboerne kunne skubbe ud i gangene, så de blokerede. Som om det ikke var nok, så var der hul i midten så beboerne kunne stikke de fremadmarcherende soldater. Gangene var (og er) så smalle at kun en soldat kunne komme hen og blive stukket ned ad gangen. Hvis det ikke afskrækkede dem, så kunne der hældes kogende olie ned i nakken på soldaterne fra gangene der løb over dem.

I de underjordiske byer var der vandsystemer med vand fra undergrunden, så fjenden ikke kunne forgifte vandet.

Mest populære underjordiske byer i Cappadocia

Kappadokiens mest berømte underjordiske byer har længe været Derinkuyu og Kaymakli, men i 2020 blev der åbnet for dele af Kappadokiens største underjordiske by Kayasehir.

Der er findes et sted imellem 150 og 200 underjordiske byer eller underjordiske anlæg i Kappadokien-regionen, men det er langt fra alle man kan få lov at besøge. Der er forskel på størrelsen på de forskellige underjordiske byer og også stor forskel på standen.

Jeg har samlet en liste med de mest populære underjordiske byer i Kappadokien området. Jeg har selv besøgt størstedelen af dem, resten står på min Kappadokien bucketliste.

derinkuyu

Derinkuyu

Den underjordidske by Derinkuyu ligger i byen af samme navn. Den underjordiske by blev fundet tilbage i 1963 og åbnet for offentligheden i 1965. Derinkuyu ligger ca. 30 kilometer fra Nevsehir, på vejen mod Nigde. Det er hverken den ældste og heller ikke den største underjordiske by i verden, men det er absolut den dybeste i verden! 

Da byen blev opdaget i 1963, var det af en lokal mand der var ved at rive en gammel væg ned i sit hjem, væggen var af vulkansk klippe. Da han fik slået hul i væggen, viste det sig at der var et mystisk rum bagved. Manden fortsatte hans udgravning og fandt et tunnelsystem, der sammenkoblede flere rum. Arkæologer blev tilkaldt og det skulle vise sig at den lokale mand havde fundet en af Tyrkiets største hemmeligheder. Nemlig en underjordisk by med plads til ca. 20.000, nogle mener der måske endda har været plads til 30.000 og så er dem der tror der har boet betydeligt færre. 

Det er kun 10% af by der er tilgængelig. Forskere vurderer den underjordiske by til at være minimum 60 meter dyb og i 18 niveauer, hvor af kun de 8 er tilgængelige. Flere indgange til byen er sidenhen blevet fundet. I byen har man blandt andet fundet køkkener, soveværelser, badeværelser, madopbevaringsrum, olie- og vinpresserier, brønde, våbenopbevaringsområder, kirker, skoler, grave og husdyrstalde.

Nogle arkæologer mener, at en 8-10 km lang passage forbinder Derinkuyu med en anden fantastisk underjordisk by i Kaymakli. Længe blev den underjordiske by omtalt som den største i Kappadokien. Men man har sidenhen fundet en større i Nevsehir, nemlig Kayasehir.

Kaymakli

En af de andre større underjordiske byer i Cappadocia er Kaymakli, der befinder sig 20 kilometer fra Nevsehir på strækningen mod Nigde. Kaymakli har været på listen over UNESCOs verdens kulturarv siden 1985. Den underjordiske by Kaymaklı er forskellig fra Derinkuyu med hensyn til både dens plan og dens etablering.

Multifunktionelle rum og haller er forbundet med hinanden via smalle korridorer. I dag er kun fire niveauer åbne for besøgende, men der er i alt 8 niveauer. I det første niveau var staldene placeret. I det næste niveau finder man en kirke med alter og siddeplatforme, samt boliger. I det 3. niveau finder man blandt andet opbevaringsrum, køkken og vinproduktion. Andesitblokken med relief-struktur, der findes på denne etage, er meget interessant. Nyere forskning har vist, at denne sten blev brugt som en smeltedigel til kobber.

Kobberet, der blev bragt til Kaymakli Underground City, blev sandsynligvis hentet fra et stenbrud mellem Aksaray og Nevsehir. (Det samme stenbrud blev også brugt af befolkningen i Asilikhoyuk, den ældste kendte bosættelse i Cappadocia-regionen.)

Antallet af lagerrum i et så lille område, understøtter tanken om, at et stort antal mennesker boede her. Arkæologer mener, ​​at dette kunne have været op til 3500 mennesker, nogen mener endda op mod 5000 indbyggere.

Selvom Kaymakli menes at være relateret til Derinkuyu Underground City, er der endnu ikke fundet nogle skjulte tunneler.

tatlarin underjordisk by i kappadokien, underjordiske byer i kappadoken, underjordiske byer i cappadocia, oplevelser i cappadocia, oplevelser i kappadokien, seværdigheder i kappadokien, seværdighed

Tatlarin

Den underjordiske by Tatlarin befinder sig i en landsby, som sjovt nok også hedder Tatlarin. Tatlarin befinder sig ca. 10 kilometer fra Acigöl og ca. 23 kilometer fra Nevsehir. Den underjordiske by i Tatlarin åbnede for besøgende i 1991 og modsat de andre underjordiske byer ligner denne mere en tidligere militærgarnison eller et klosterkompleks grundet de mange kirker og store rum. Man fandt den underjordiske by i 1975, da den ene af 3 indgange kollapsede.

Det menes at Tatlarin tidligere blev brugt som et center for religiøse eller militære formål at dømme efter dens store størrelse. Det er kun to etager i den underjordiske by Tatlarin man kan bevæge sig rundt i. Noget af det der gør sig særligt bemærkelsesværdigt i denne underjordiske by er de mange fælder som er 2-3 meter dybe og toiletterne. Det er kun her i Tatlarin og den underjordiske by ved Guzelyrt at man finder disse toiletter. Der er 2 toiletter i Tatlarin, som man kommer hen til via en L-formet korridor. Det menes at korridorens form kan være formet for at undgå lugtgener i de tilstødende lokaler.

Se flere billeder fra den underjordiske by Tatlarin her

Kayasehir

Den underjordiske by Kayasehir er den største i Kappadokien området (også omtalt som verdens største underjordiske by) og befinder sig i Nevsehir. Kayasehir blev opdaget i 2014 og derfor har der også de seneste år været travlt med udgravninger i området. Dele af Kayasehir åbnede i 2020, men det er stadig kun en brøkdel man kan se, i forhold til hvor stor byen er. Man forventer ikke at byen er helt færdigudgravet før i 1923.

Størrelsen på verdens største underjordiske by er på 437.400 kvadratmeter og var indtil 2014 en en stor hemmelighed, der gemte sig under jorden. Det var fundet af 300 år gamle papirer mellem den lokale regering og osmanniske embedsmænd, som gav de første tegn på, at der kunne befinde sig en by under jorden. I papirerne stod der nemlig, at der var omkring 30 store vandtunneller i regionen.

Da arkæologerne begyndte at grave efter disse tunneller, fandt de en hel by i flere niveauer med stuer, køkkener, kapeller, kirker, trapper og rum, hvor der blev produceret hørfrøolie. Denne olie blev brugt som lampeolie, så tyrkerne kunne se noget under jorden. Byen lader også til at have haft vandkanaler og luftskakter.

Kayasehir ligger på vej op til Nevsehirs bakketop, hvor man også finder Nevsehir borgen, hvorfra der er en smuk udsigt udover Nevsehir by. Det forventes at Kayasehir vil blive den mest populære underjordiske by, når den er helt åben.

Mazi


Landsbyen Mazi der også er navnet på en underjordisk, hvis gamle navn er “Mataza”, ligger 18 kilometer syd for Ürgüp og 10 kilometer øst for den underjordiske by Kaymakli.

Den underjordiske by blev opdaget af en fårehyrde og åbnede for besøgende i 1995. Betydningen af ​​Mazi er den antikke by, og der er masser af tidlige romerske og byzantinske klippegrave i dalen, hvor landsbyen blev grundlagt. Den underjordiske by på 8 etager har 4 indgange.

Forskellen på denne underjordiske by i forhold til nogle af er de andre er særligt staldene ved indgangen. Her er trugene skåret ud i klipperne og størrelsen på staldene, indikerer at Mazi har haft et avanceret samfund inden for dyrehold. Ifølge estimaterne boede der op mod 6.000 i den underjordiske Mazı på samme tid. Hele byen er endnu ikke åben for besøgende.

Özkonak

Özkonak åbnede for besøgende i 1972 og befinder sig 14 km væk fra Avanos, er bygget på de nordlige skråninger af Mount Idiş, hvor tuflaget er det mest intenst. Denne underjordiske by blev opdaget i 1972 af en lokal landmand ved navn Latif Acar, der var nysgerrig efter, hvor hans overskydende afgrødevand forsvandt hen.

I modsætning til de underjordiske byer Kaymaklı og Derinkuyu er der meget smalle og lange huller, der muliggør kommunikation mellem etagerne. Hvert rum er forsynet med disse huller, som både blev brugt til kommunikation og ventilation.

I modsætning til andre underjordiske byer blev glidestenene ikke kun lavet til beskyttelse, men også til kamp. Efter indgangen blev lukket med sten, blev der skåret små huller i tunnelen for at spyde fjenden og hælde varm olie. Selvom kun fire etager nu er åbne, indeholder komplekset i alt ti etager og en dybde på 40 meter.

Özlüce

Den underjordiske by Özlüce ligger i Özlüce by i Derinkuyu-distriktet Nevşehir. Den er opkaldt efter landsbyen, hvor den befinder. Denne underjordiske by ligger 6 km vest for Kaymakli by på Nevsehir-Derinkuyu motorvejen.

I modsætning til de andre underjordiske byer blev Özlüce bygget som en etage på et stort område. Hele byen er endnu ikke åben for besøgende. Et af de vigtigste træk ved denne by er, at det tuflag, der er udskåret, indeholder forskellige farver.

Er du interesseret i mere information om Kappadokien, så driver jeg ved siden af bloggen hjemmesiden www.Kappadokien.dk, som løbende bliver opdateret med information om Kappadokien.