tyrkiet bloggere 2019, bloggere i tyrkiet 2019, alanya blog, alanya blogger, tyrkiet blog, tyrkiet blogger, tyrkia blog, turkiet blogg, alanya blogs, hverdagen i alanya, oplevelser i Alanya, oplevelser i tyrkiet, istanbul blogger, dansk i tyrkiet
Alanya Alle indlæg Hverdag

Tyrkiet bloggere 2020

Jeg har længe ønsket at opdatere min liste over bloggere i Alanya/Tyrkiet og nu blev det tid. Her er min samlet liste over Tyrkiet bloggere 2020.

Min liste over Tyrkiet bloggere 2020, er lavet til dig der heller ikke kan få nok af dette skønne land eller som måske drømmer om en hverdag her.

Når jeg kigger tilbage på den tidligere liste, kan jeg godt se der kommet en del nye bloggere til, der er faldet nogle stykker fra, men der er også flere der trofast holder ved.

Jeg har selv mange læsere der trofast følger med og der kommer konstant nye til – jeg takker for hver og en som tager sig tid til at læse mine ord.

Allerede inden jeg selv flyttede til Tyrkiet, fulgte jeg forskellige Tyrkiet bloggere og ud af dem jeg fulgte den gang er der ikke én tilbage. Nuvel en del har ladet deres blogs stå åbne, men de er ikke blevet opdateret i evigheder – disse er ikke på listen. Listen er altså kun med bloggere, hvor der er jævnlig aktivitet på bloggen.

Tyrkiet bloggere 2020

Listen som jeg har lavet dækker over danske, svenske og norske bloggere med relation til Tyrkiet. Det kan altså enten være bloggere der bor her eller bloggere der har en blog med fokus på Tyrkiet.

Men det kan være du som læser, tænker der er en eller flere blogs, der mangler at komme på – så tag gerne kontakt til mig.

Bloggere der bor i Tyrkiet

Danskityrkiet.dk – Den første blog på listen er selvfølgelig min egen. Er du en fast følger, ved du hvem jeg er. Er du lige faldet over min blog i forbindelse med denne liste, kan jeg fortælle at jeg er en dansk kvinde på 33, bosat i Alanya, sammen med min tyrkiske mand og vores kat Nala. På bloggen bliver der delt lidt af hvert; så som hverdagstanker, rejsetips og oplevelser, opskrifter (både tyrkiske og danske) mm. Følg gerne med på Facebook og Instagram.

Etkjokken.com – Er du ligesom jeg vild med tyrkisk mad? Så skal du følge med på denne blog, som er drevet af norske Vidar der er bosat i Istanbul. Vidars blog handlere primært om opskrifter og madkulturen i Tyrkiet og Mellemøsten. Men i hans nyhedsbreve deler han også glimt og tanker fra Tyrkiet. Vidar har indtil videre udgivet 2 kogebøger, begge ejer jeg og er stor fan af.

Susannecarlsson.wordpress.com – Svenske Susanne er bosat i Istanbul med mand og nu 2 børn. Hun fortæller både om livet i Sverige og Tyrkiet. Og ligesom jeg selv, kan Susanne også godt lide at rejse rundt i Tyrkiet, hvilket hun også deler tanker og billeder fra. I år er det ikke blevet til lige så mange rejser, dels pga. ny baby og Covid-19 situationen.

VoresTyrkiet.dk – en forholdsvis ny blog om Tyrkiet. Bloggen bliver drevet af 2 danske kvinder, der særligt har én ting tilfælles, nemlig deres kærlighed til Alanya/Tyrkiet. På bloggen har de indtil videre delt lidt tyrkiske opskrifter, oplevelser i Alanya, rejsetips mm. Allerede nu har jeg udviklet et par opskrifter i fællesskab med Vores Tyrkiet og flere vil komme i fremtiden.

TeaTougaard.dk – bag denne blog står danske Tea, bosat i Alanya som til dagligt driver AlanyaDk, på bloggen deler hun ud af hverdagen i Tyrkiet, rejseoplevelser i Tyrkiet og rundt i verden. Tea skriver på en god og til tider humoristisk måde og så deler hun nogle fine billeder fra hendes mange eventyr. Udover Tea skriver om Tyrkiet, delt hun også rejseoplevelser fra andre steder i verden,

MitIstanbul.dk – er også en af de nyere danske blogs om Tyrkiet. Den er drevet af danske Martin, der siden 2014 har været bosat i den fantastiske storby Istanbul. Martin blogger om det at være udlandsdansker i Istanbul og om at besøge megabyen som turist. Martin har indtil videre været rigtig god til at komme med daglige updates om Covid-19 på hans blog, rejsetips, nyheder fra Istanbul/Tyrkiet, hans dagligdag og så har der også sneget sig lidt tyrkiske opskrifter ind.

LouiseiTurkiet.se – Svensk Louise er bosat i Side, en lille times tid fra Alanya. Louise har efterhånden også blogget nogle år. Louise deler glædeligt ud af hverdagen, hendes tanker og livet som husmor i Side. Hun har dog den seneste periode været mere aktiv på Instagram end på bloggen.

nouw.com/christinabilgin – Norsk blogger der er bosat lidt udenfor Alanya med barn og 3 børn. Christina deler ud af hendes hverdag på bloggen, livet som forælder i Tyrkiet og livet med 2 kulturer. Hun har skrevet flere fine indlæg, som jeg sagtens kan relatere til. Desværre er det noget tid siden der sidst har været aktivitet på bloggen. Jeg håber dette snart sker igen, derfor står hun stadig på listen.

miniblogg.no/storyofmylife – Norske Ann-Christin faldt jeg tilfældigvis over da jeg skulle skrive dette indlæg. Ud fra hvad jeg kan se bor hun i Tyrkiet og fortæller lidt om hverdagen, tyrkiske opskrifter samt rejsetips til Tyrkiet.

nouw.com/emmelisalanya – Svenske Emmeli er ligesom en del af de andre på listen, bosat i Alanya. Hun bor sammen med sin tyrkiske ægtefælle og barn. Emmeli deler glimt fra hverdagen på bloggen og god til at komme med regelmæssige opdateringer.

Blogs om Tyrkiet

Loveantalya.com – Bag denne blog er danske Camilla der skriver nogle gode detaljerede indlæg med seværdigheder og oplevelser i Antalya og omegn. Desuden bliver bloggen jævnligt opdateret med de lækreste tyrkiske opskrifter.

vikingkiz.blogg.se – Svenske Sofie der står bag bloggen, bor ikke længere i Tyrkiet. Men har boet 13 år i Tyrkiet, de 11 år i Trabzon samt 2 år i Istanbul. På bloggen deler hun glimt fra det sande Tyrkiet, med skønne billeder. Jeg har fundet en del inspiration til kommende rejser rundt om i Tyrkiet på hendes side.

metteask.blogg.no –  Mette er bosat i Norge og gift med en tyrkisk mand, der er bosat i Tyrkiet. Mette er blev tidligere året mor til en lille pige og på bloggen deler hun fremtids- og hverdagstanker, tanker om livet med 2 forskellige kulturer, deres kærlighedsrejse samt glimt fra hendes rejser til Tyrkiet.

Er du blogger eller kender du til en eller flere bloggere, som jeg ikke har fået på listen, så kontakt mig gerne på danskityrkiet@gmail.com