Tyrkiet er spækket med oldtidsminder og seværdigheder fra både den kristne historie samt de lange perioder, hvor andre folkeslag har hersket i Tyrkiet: Persere, grækere, romere, arabere m.fl.
Aspendos Teatret, beliggende nær Antalya i det sydlige Tyrkiet, er et af de mest imponerende eksempler på romersk arkitektur. Bygget i det 2. århundrede e.Kr. under kejser Marcus Aurelius’ regeringstid, er teatret berømt for sin fantastiske akustik og næsten perfekte tilstand. Men bag de storslåede sten og buer gemmer der sig en række fascinerende myter og legender, der kaster lys over både områdets historie og mysterier.
Myter og legender i Tyrkiet
Myter og legender er gamle fortællinger, der ofte er blevet overleveret fra generation til generation. De handler typisk om guder, helte, naturfænomener eller skabelsen af verden. Myter forklarer ofte noget om verdens oprindelse eller menneskets plads i universet, mens legender typisk bygger på virkelige personer eller begivenheder, men med overnaturlige elementer.
I Tyrkiet har myter og legender en stor kulturel betydning, fordi landet er en blanding af forskellige civilisationer som de gamle grækere, romere, byzantinere og osmannerne. Mange tyrkiske legender har rødder i både islam, folketro og gamle tyrkiske nomadetraditioner.
Aspendos Teatret er ikke blot en arkitektonisk bedrift, men også et sted, hvor legender og historie smelter sammen. Hver sten og bue i teatret fortæller en historie – nogle dokumenteret af historikere, andre bevaret gennem mundtlige fortællinger og overleveringer. Når man står i det imponerende teater, kan man næsten høre ekkoet af fortidens stemmer, der stadig hvisker deres hemmeligheder til dem, der lytter nøje.
1. Legenden om Arkitekten Zenon og kærlighedens pris
En af de mest berømte legender om Aspendos Teatret handler om dets arkitekt, Zenon, og hans kærlighed til guvernørens datter. Ifølge historien lovede byens guvernør sin datter væk til den mand, der kunne skabe det mest storslåede bygningsværk i Aspendos. To rivaliserende arkitekter gik i gang: den ene byggede et avanceret akvædukt, mens Zenon designede teatret.
Guvernøren var splittet mellem de to imponerende værker. Men da han besøgte teatret og stod på scenen, hørte han en hvisken, der sagde: “Guvernørens datter burde tilhøre Zenon.” Forbløffet over, at Zenon kunne hviske fra scenen, og hans stemme stadig kunne høres tydeligt på de øverste rækker, blev guvernøren så imponeret, at han gav Zenon sin datter som lovet. Legenden understreger ikke kun teatrets fantastiske akustik, men også hvordan kærlighed og kunst blev flettet sammen i byens historie.
2. Teatret som gave fra guderne
En ældre myte hævder, at Aspendos Teatret ikke blot er et menneskeskabt bygningsværk, men en gave fra Apollo, gud for musik og kunst. Ifølge denne legende var byen Aspendos en gang hjemsøgt af ulykker og tørke. Byens borgere bad til Apollo om at bringe glæde og velstand tilbage. Som svar på deres bønner sendte Apollo en vision til en ung mand i byen, som derefter tegnede planerne til teatret. Da teatret stod færdigt, begyndte byen at blomstre, og kunst og kultur flød frit. Det siges, at Apollos ånd stadig lever i teatret, og at man kan føle hans tilstedeværelse, når musikken fylder rummet.
3. Den forbandede ccene – ånden der aldrig forlod
En mørkere legende fortæller om en skuespiller, der blev så opslugt af sin rolle i en tragedie, at han ikke kunne skelne mellem virkelighed og fiktion. Under en opførelse af et græsk drama, hvor han skulle dø på scenen, faldt han om – men denne gang var det ikke skuespil. Skuespilleren døde på stedet, og det siges, at hans ånd aldrig forlod teatret. Nogle hævder, at man kan høre hans stemme hviske replikker, når teatret er tomt, og andre har set en skygge bevæge sig på scenen ved solnedgang. Dette har givet teatret et ry som et hjemsøgt sted, hvor fortidens tragedier stadig spilles ud.
4. Aspendos’ gyldne dage – en skjult skat?
Der går rygter om, at en enorm skat blev skjult under Aspendos Teatret af romerske embedsmænd under en periode med politisk uro. Ifølge legenden blev værdifulde artefakter, guld og smykker gemt i hemmelige kamre under scenen for at beskytte dem mod invasioner. Men de, der forsøgte at finde skatten, blev mødt af uheld og ulykker, hvilket førte til troen på, at teatret var beskyttet af en forbandelse. Ingen har nogensinde bekræftet eksistensen af denne skat, men myten lever videre blandt både lokale og eventyrlystne besøgende.
5. Teatrets magiske akustik – et overnaturligt fænomen
Selvom Aspendos Teatrets akustik kan forklares med arkitektonisk præcision, hævder nogle legender, at det skyldes magiske kræfter. Ifølge en folkelig overlevering lagde en lokal troldmand en beskyttende formel over teatret for at sikre, at musikkens og poesiens stemmer altid ville kunne høres klart og tydeligt, uanset hvor man sad. Troldmanden ønskede at sikre, at teatrets budskaber aldrig ville blive glemt, og at kunstens kraft ville overvinde tidens tand. Nogle mener, at hvis man står på scenen ved fuldmåne og hvisker en hemmelighed, vil teatret bevare denne hemmelighed for evigt.
