cacabey karavanestation, kesikköprü karavanestation, karavanestationer silkevejen, karavanestationer i anatolien, karavanestationer i tyrkiet, oplevelser i kirsehir, seværdigheder i kirsehir
Alle indlæg Kirsehir Tyrkiet

Cacabey karavanestation og Kesikköprü

På vores seneste tur til landsbyen besøgte vi en af dagene Cacabey karavanestation og Kesikköprü (den ødelagte bro).

Stort set hver gang vi er i landsbyen, bruger vi en af dagene på at besøge Kirsehir, enten for at skulle ordne praktisk sager eller familiebesøg. Jeg nyder altid køreturen dertil, som både går over og langs den røde flod (Tyrkiets længste flod, også kendt som Kizilirmak), igennem en masse små hyggelige landsbyer og smukke naturomgivelser.

Cirka midtvejs mellem Kirsehir og landsbyen ligger også en af Tyrkiets mange karavanestationer, nemlig Cacabey karavanestation, der uden tvivl også en af de mindre besøgte karavanestationer i Tyrkiet. For det er ikke et område, hvor der kommer særlig mange turister forbi. Hvilket er en skam, for både karavanestationen, den nærliggende bro, den røde flod og landsbyen der ligger rundt om karavanestation, byder på et spændende indblik ind i tyrkisk historie. Og så er der altså noget fascinerende ved forladte bygninger.

Cacabey karavanestation

Cacabey karavanestation også kendt som Kesikköprü Kervansarayı. Navnet Cacabey, har karavanestationen fået efter en kendt statsmand Vizier Nureddin Cebrail Bin Caca (1240-1301) der i løbet af hans levetid gjorde mange gode gerninger for området. Mens Kesikköprü kommer fra den gamle bro lige uden for karavanestationen.

Over indgangen er tallet 1268 noteret, som antages at være det år, karavanestationen blev opført. (Kilde: Turkishhan.org)

Hoveddøren er på sydsiden. Når man kommer ind af af den store port, befinder der sig på venstre side et mindre bederum (moske). Her har ikke været plads til mange bedende på en gang.

Ved siden af bederummet, er der en trappe, så man kan gå op på taget. På højre side findes et andet rum, som højst sandsynligt er blevet brugt til administrative anliggender.

Karavanestation er opført med en gårdhave, som ses fra indgangen. I midten af gårdhaven, er der på venstre side indgang til et større rum, der blev brugt i vinterperioden.

Karavanestationen er sin tid blevet opført af den porøse tuf-sten, som Kappadokien er kendt for. Og er gennem tiden blevet renoveret af flere omgange.

Karavanestationen gennemgik en større renovation omkring år 1990 og vist nok også i 2008. I en periode skulle stedet være blevet brugt som restaurant og bryllupslokale. Men ved vores besøg, ser det ikke ud som stedet er blevet brugt i flere år. 

Modsat de fleste karavanestationer jeg har besøgt, er denne helt gratis at besøge.

Kesikköprü og silkevejen

Udenfor karavanestationen finder man Kesikköprü (den ødelagte bro) bygget af seldjukkerne. Det antages, at dette navn stammer fra de beskadigede og ødelagte dele af broen. 

Broen blev opført i år 1251 og selve området var en del af den historiske silkevej. Tidligere var handelsvejene gennem Tyrkiet afhængig af kamelkaravaner. Staten (sultanatet) indgik handelsaftaler med fremmede stater og derfor byggede man et stort antal karavanseraier for at opmuntre den internationale handel og reducere risikoen for overfald og røveri. Ved karavanestationen blev der ikke kun overnattet, men også handlet.

Broen har igennem flere århundrede været et af de steder ved den røde flod og Silkevejen, hvor de handlende kunne passere broen og få ophold for natten, samt handle.

Broen med 13 buer er 50 meter bred og 220 meter lang. Broen er lige som karavanestationen repareret af flere omgange. Det er muligt at gå ud på broen, men broen har i flere år været lukket for biler.

Ikke langt fra den gamle bro, er en nyere bro som bliver så flittigt brugt at både lette og tunge køretøjer, at der er behov for en ny og større bro. En helt ny bro er der også ved at blive opført i øjeblikket. 

Generelt om karavanestationer

En karavanserai eller karavanestation blev brugt som et herberg, og var opført langs handelsruterne i Asien, Nordafrika og det sydøstlige Europa, specielt på Silkevejen, i Mellemøsten ofte benævnt ved det persiske navn khan (samme udtryk bruges på tyrkisk).

En stor khan var et synligt udtryk for sultanens eller en stormands omsorg for de rejsende. En rejsende kunne – uanset sprog, race eller religion – opholde sig i indtil 3 dage i et karavanserai og få gratis mad og drikke til sig selv og sine dyr.

Der findes over 1000 karavanseraier opført mellem år 900 og 1900, men de fleste er nu ruiner. Her blev eftertragtede varer som silke, krydderier, porcelæn, te, papir o.m.a. transporteret frem til de europæiske handelshuse og forbrugere. I Tyrkiet har man fundet ca. 120 karavanestationer, nogle i betydelig bedre stand end andre.

Der findes flere typer af karavanestationer, men i Tyrkiet og Syrien er næsten alle bygget over samme grundform, en firkantet gård omgivet af overdækkede arkader, i de kolde indlandsområder som Anatolien suppleret med en overdækket hal. I forbindelse med en stor khan kunne der endvidere være en badestue (en slags tyrkisk hamam), en basar og en moske (bederum) mm.

Fra Cacabey karavanestation til den centrale Kappadokien er der knap 80 kilometer, til Kirsehir er der ca. 20 kilometer.

Langt flere turister besøger Kappadokien området end Kirsehir. Er du i Kappadokien området, så kan jeg anbefale du istedet besøger Sarihan karavanestation eller Sultanhani karavanestation.