Tyrkerne er kendte for deres generøse gæstfrihed og venlighed overfor besøgende. Den tyrkiske gæstfrihed, var noget vi i den grad kom til at føle da turen igår gik til Yanköy.

De sidste par dage har vi brugt i Antalya, som ligger ca. 130 kilometer fra Alanya. Jeg har efterhånden besøgt Antalya en hel del gange og har også tidligere skrevet indlægget Oplevelser i Antalya og omegn. Men selvom jeg har besøgt byen af flere omgange, nyder jeg stadig gensynet hver gang og jeg kan stadig blive ved at finde steder jeg ønsker at opleve. Denne tur til Antalya bød både på nye oplevelser, et gensyn med seværdigheder jeg tidligere har oplevet og socialt samvær med hjertevarme mennesker. De forskellige oplevelser, deler jeg op over lidt forskellige blogindlæg.

Størstedelen af den første dag brugte vi Antalya, hvor vi efter nogle timer som “turister”, tog hjem til et vennepar, blev forkælet med lækker aftensmad og overnattede til dagen efter. Den næste dag startede vi med at besøge Düden vandfaldet og spise morgenmad, inden turen gik videre til Yanköy. Yanköy er en tyrkisk landsby der ligger i Serik distriktet (ca. 115 kilometer fra Alanya eller 30 kilometer fra Antalya). En tyrkisk landsby der på ingen måde berørt af turisme.

I Yanköy bor moderen til min bedre halvdels chef, som flere gange har sagt at vi er velkomne til at kigge forbi. Hun er selv med jævne mellemrum i Alanya. Da vi holdte vores bryllupsfest i november, kom hun da også til Alanya for at fejre os. Vi havde ringet dagen i forvejen, for at tjekke at hun var hjemme og det var hun og blev glad for at vi endelig tog imod hendes indbydelse. Da vi var på vej derud, vidste jeg ikke hvad jeg skulle forvente af besøget (det gør jeg aldrig når jeg besøger tyrkiske familier).

Turen ud til landsbyen var smuk, kombinationen af blå himmel, grønne marker, sne på bjergtoppene i baggrunden, samt omridset af ruinerne ved Sillyon gjorde køreturen til en fornøjelse. Byen ligger ikke langt fra den antikke by Sillyon, som vi desværre ikke nået at få set i denne omgang – det må blive næste gang! Det ovenstående billede, retfærdiggør ikke hvor smuk turen derud var.

I Yanköy blev vi modtaget af en mindre velkomst komite, hvor flere nabokvinder var mødt op for at lave pisi til vores ankomst. Det var tydeligt at mærke at de havde ventet spændt på vores ankomst. Der gik heller ikke længe, før der blev fundet bord og stole frem og bordet blev fyldt tyrkisk te, nylavede pişi, hjemmelavet ost, honning og forskelligt grønt. Og imens vi spiste, kom flere mænd og kvinder fra de omkringliggende huse forbi for at hilse på “turisterne” og få en lun pişi med på vejen.

At sidde udenfor i en bagende sol i midten af januar og nyde frokost er nu ikke helt tosset og er en af glæderne ved at bo i Tyrkiet. Imens vi spiste, fortsatte nogle af kvinderne med at lave pişi, så der på et tidspunkt lå et mindre bjerg af dem – alle disse skulle deles ud til naboerne.

Find opskriften på pisi her hos bloggeren LoveAntalya

Da maverne var godt mætte, blev vi taget med på tur rundt i landsbyen, hvor vi blandt andet besøgte et kæmpe drivhus med flere tusinde peberfrugtplanter, et drivhus med kun aubergine og en appelsinplantage, hvor der stadig kunne plukkes lækre friske appelsiner.

Og for hvert sted, skulle vi selvfølgelig have “smagsprøver” med hjem, også selvom vi sagde pænt nej tak. Lad os bare sige at vi kan nyde glæden af at friskpresset appelsinjuice i flere dage og at jeg den kommende tid skal finde på flere retter, hvor der kan indgå aubergine og peberfrugt. Endnu en anledning til at gå i køkkenet og eksperimentere med tyrkiske opskrifter.

Efter nogle skønne timer i landsbyen, satte vi kursen mod Alanya med lovningen om snart at vende tilbage igen.

Den tyrkiske gæstfrihed

Som jeg nævnte i starten af indlægget er tyrkerne kendt for deres gæstfrihed, hvilket også er en stor grund til at mange turister hvert år vender tilbage til Tyrkiet. Nuvel er der de tyrkere i turistområderne, som udnytter deres gæstfrihed til at tjene gode penge på turisterne. Men med alle de år jeg har rejst rundt i Tyrkiet, har jeg gennem tiden mødt mange lokale og min erfaring er at størstedelen faktisk er utrolig gæstfri af hjertet.

Og jeg har gennem tiden mødt mange turister, hvor det har sat dybe minder i dem med den gæstfrihed de har mødt på ture rundt i Tyrkiet.

Jeg synes dette udsnit fra bogen Breve fra en Ottoman, indtryk fra Tyrkiet og Grækenland, meget godt beskriver den tyrkiske gæstfrihed:

Indlægget Yanköy og den tyrkiske gæstfrihed indeholder affiliatelinks