tyrkiske småkager, s pasta, alanya småkager, nemme tyrkiske småkager, tyrkiske kager, tyrkisk bagværk, tyrkisk kage, tyrkisk småkage, tyrkisk kaffe, tyrkisk te, alanya blogger, alanya blog, tyrkiet blogger, tyrkiet blogger, dansk i tyrkiet, tyrkiske opskrifter, tyrkisk mad
Alanya Alle indlæg Brød og kager Hverdag Smag på Tyrkiet Tyrkiske opskrifter

S Pasta / Alanya småkager

S Pasta også kaldet Alanya småkager er en populær småkage at servere ved siden af den tyrkiske te eller kaffe i Alanya.

Har du besøgt et bageri i Alanya, har du helt sikkert ikke kunnet undgå at se de tyrkiske småkager ligge i montren. Er du blevet forfalden til de Alanya småkager, så har jeg fundet opskriften frem til dig.

Småkagerne kan med fordel holde sig på lufttæt beholder og så er de oplagte som en værtindegave.

S Pasta / Alanya småkager

ca. 100 stk

Ingredienser

250 gram blødt smør

1 vandglas olie (2 dl)

2 1/4 vandglas sukker (400 gram)

3 æg

2 tsk bagepulver

1 1/2 tsk natron

Saft af en 1/2 citron

7 vandglas mel (750 gram)

Evt. lidt mælk til pensling

Fremgangsmåde:

Bland først smør og sukker. Tilsæt dernæst æg, olie og bagepulver. Natron opløses i citronsaft og tilsættes de resterende ingredienser.

Tilføj melet lidt efter lidt og ælt dejen til en blød og smidig masse, i Tyrkiet vil man sige at dejen skal have konsistensen som en øreflip.

Kom gerne småkagerne på køl i 30 min eller mere, inden småkagerne formes. Det giver en mere fast konsistens, som gør at dejen bearbejdes nemmere.

Tag en klump på størrelse med en bordtennisbold og form S´er af dejen. Læg kagerne på en bageplade og pensl evt. med mælk. Bag kagerne i en forvarmet ovn ved 150 grader, til de er gyldne (ca. 10-15 min).

Tip:Kagerne kan også laves med revet citron- eller appelsinskal.  Eller lav kagerne som julesmåkager, tilføj da 1-2 tsk. kanel til dejen og drys kanelsukker på kagerne inden de bages.

Velbekommen

SE OGSÅ: Tyrkiske småkager med æblefyld

SE OGSÅ: Sunde tyrkiske romkugler med græskar

SE OGSÅ: Tyrkisk kaffe opskrift

Dele af dette materiale er udarbejdet i fællesskab af www.danskityrkiet.dk, www.Alanyadk.dk, og www.tyrkiskeopskrifter.dk. Overtrædelse af ophavsretten medfører både et erstatningskrav og krav om øjeblikkeligt fjernelse af alle billeder og tekst.