Har du nogensinde kigget ind på en tyrkisk spille-café og set hvordan de sidder fire mænd om hvert bord, med små hvide domino-lignede brikker på midten?
Spillet hedder “okay” og kan bedst beskrives som “500, bare med brikker i stedet for kort”
Brikkerne findes i fire forskellige farver og i tallene 1-13 og der er 2 brikker af hver slags.
Hver spiller får 15 brikker, som skal sættes sammen af mindst 3 sammenhængende brikker. F.eks. rød2+rød3+rød4. Når det er ens tur kan man tage den forrige lagte sten eller tage en ukendt fra bunken på midten. På den måde kan ens brikker skiftes ud. Det gælder selvfølgelig om at blive først færdig og dermed lukket spillet. Det er en fordel hvis man husker på hvad der er gået af brikker, præcis som det er en fordel at have styr på bunken i 500.
Brikkerne hedder sten – som på tyrkisk hedder “taş”.
Der findes også et kæmpe udbud af spillet som apps hvor der kan trænes, enten mod computeren eller mod andre online.
Det er sjovt og vanedannende. Det er sjovt og hyggeligt samvær på en “kold” vinterdag i Alanya.
Okay – spillet minder meget om det danske Rummikub. Rummikub findes enten med tal eller bogstaver, se her.