Oba Köşebaşı Kebap ve Baklava, alanya spisesteder, josef´s platz, alanya restaurant, gode kebabsteder alanya, alanya restauranter, oba restauranter, godt spisested i alanya, tyrkisk kebab, katmer, fistik katmer, alanya blog, alanya blogger, tyrkiet blog, tyrkiet blogger, dansk i tyrkiet
Alle indlæg Bloggen anbefaler Hverdag

Oba Köşebaşı Kebap ve Baklava

Hvert år åbner flere nye spisesteder i Alanya, nogle mere spændende end andre. Oba Köşebaşı Kebap ve Baklava er bestemt et af de steder, jeg tror på der har en god fremtid i Alanya, da konceptet er gennemført.

Jeg er normalt ikke fan af de klassiske turiststeder, men er stor fan af det tyrkiske køkken og heldigvis er der de seneste år åbnet flere gode steder med lækkert tyrkisk mad, som også tiltrækker flere af de lokale. Oba Köşebaşı Kebap ve Baklava hører under sidstnævnte og har i den grad fokus på det tyrkiske køkken og at gøre det til en oplevelse at komme ud at spise.

I sidste uge besøgte jeg for første gang Oba Köşebaşı Kebap ve Baklava, efter at have godt om det fra flere sider. Restauranten er ejet af Kadir, som mange også kender som ejeren bag Josef’s Platz i centrum af Alanya. Kadir er en fantastisk varm person, som altid står klar med et smil uanset hvornår man kigger forbi. Allerede i sommers hørte jeg snak om at han var igang med at åbne noget nyt og fornyligt blev det endelig aktuelt.

Med Oba Köşebaşı har Alanya fået en restaurant der har fokus på egnsretter fra Gaziantep. Blandt mange danskere siger navnet Gaziantep nok ikke så meget, men spørger man en tyrker vil de uden at tøve sige at noget af bedste tyrkiske mad kommer fra Gaziantep.

Restauranten er gennemført i indretningen, hvor der tænkt over hver detalje. Parkering kan være svær at finde lige uden for restauranten, men det har man selvfølgelig taget højde for, så istedet for at du/I tænker over parkering, kører I blot hen til restauranten og så sørger en ansat for at parkere bilen, så du blot skal tænke over at finde en plads og nyde noget lækkert mad. Indretningen er flot og bestemt langt fra de klassiske turistrestauranter og så er der endda lavet et flot VIP rum.




Vi kom tidligt på aftenen og var til at starte med nogle af de eneste gæster i restauranten, men ret hurtigt blev restauranten godt fyldt med gæster.

Al kødet kommer fra Gaziantep og menukortet er spækket med lækre tyrkiske retter.

Vi bestilte et par mezer sammen med en lækker icli köfte til mig som forret. Min bedre halvdel plejer normalt ikke at være til icli köfte, men han smagte min og den faldt i hans smag.

Til hovedret fik vi et lækkert fad med forskelligt kebab sammen med bulgur pilavi lavet på hele hvedekerner. Alt smagte fantastisk.

Egentlig var der ikke plads til dessert, men da jeg havde fået af vide at vi ikke måtte gå glip af desserten fiştik katmar, måtte vi klemme plads til lidt mere. Det fortrød vi ikke, den smagte virkelig fantastisk og jeg vil gerne give anbefalingen videre om at den skal prøves, hvis I aflægger stedet et besøg.

Jeg kan kun anbefale jer at besøge stedet på jeres næste ferie. Se adresse og flere billeder af dette skønne sted på restaurantens FB-side




Skriv et svar