Hvornår ses vi igen?

Hvornår ses vi igen?

Hvornår ses vi igen? Coronavirussen er lig med mange ting, blandt andet afsavn! 

Selvom der kun er gået knap 3,5 måned af 2020, føles dette år som det er har taget en evighed. I det hele taget føles dagene for mange nok lidt længere disse dage, hvor mange ting står stille. Dagene lige nu byder for rigtig mange også på afsavn og spørgsmålet: hvornår ses vi igen fylder meget?

April skulle for os have været en måned med flere skønne besøg, som vi havde set frem til i flere måneder. I vinterperioden er det sjældent at så mange rejser til Alanya, så derfor er det altid dejligt når der i marts og april begynder at komme flere besøg. Corona/Covid-19 har i den grad forandret verden og hverdagen på kort tid, så lige nu må vi vente med nyde gensyn.

Jeg er en person der på mange punkter nyder mit eget selskab, selvfølgelig også mandens selskab, så derfor er alle dage dage ikke fyldt med savn. Men jo mere jeg er afgrænset fra det sociale liv og jo længere tid jeg går med uvidenheden om hvornår jeg ser venner og familie igen, jo mere begynder jeg at savne. Når jeg begynder at savne, tænker jeg tilbage på de skønne rejser, jeg havde lige inden Corona for alvor brød ud i størstedelen af verden.

Gensyn med familie og venner

For ca. 2 måneder siden, satte jeg mig på et fly til DK, hvor jeg brugte 10 skønne dage sammen med venner og familie. Desværre var der også denne gang, flere jeg ikke nåede at se. Men dem jeg nåede at se, nød jeg hvert et øjeblik med. På det tidspunkt fyldte mængden af Corona nyheder ikke nær så meget som nu og der var heller ikke fundet nogen smittede i Danmark. Så i løbet af min tid i Danmark blev der blandt andet brugt tid i Zoologisk have, på Københavns museum, en tur i Horsens legeland og fastelavnsfest i Horsens statsfængsel mm.. Og for en gangs skyld valgte jeg ikke at fylde kufferten med rugbrød, da jeg tænkte der snart kom besøg fra Danmark.

Fra Danmark gik turen til Istanbul, hvor der blev nydt nogle skønne dage og alting var som det plejede. Jeg var i Istanbul for første gang på samme tidspunkt sidste år og min fornemmelse var at der var ca. det samme antal af turister. Heller ikke i Istanbul var gadebilledet eller folk påvirket af Corona. På en af de sidste dage i Istanbul, blev det offentliggjort at der nu var 1 smittet i Danmark – på det tidspunkt ingen smittede i Tyrkiet.

Fra Istanbul, gik turen tilbage til Alanya, hvor 3 dage blev brugt på at pakke ud, vaske tøj og pakke igen, inden turen gik hjem til svigerfamilien med manden. Vi havde i tiden op til ferien, snakket meget om hvor vi skulle rejse hen. Det skulle være et sted i Tyrkiet, vi ville gerne opleve lidt og samtidig skulle det ikke koste for meget. Valget faldt på at tage hjem til svigerfamilien som bor i Kappadokien området, for på den måde kunne vi kombinere familiebesøg og nye oplevelser. Imens vi var der blev det offentliggjort at der nu var 1 smittet i Tyrkiet. Men i landsbyen havde livet sin gang, som det altid har haft.

Samme aften som vi rejste tilbage til Alanya, begyndte der så småt at blive indført flere restriktioner både i Danmark og Tyrkiet. Begge lande indførte blandt andet hjemmeundervisning af børnene og siden er et hav af restriktioner og regler blevet indført i begge lande, ja hele verden. Og turen hjem til Alanya var ekstra lang for vores begges vedkommende, dels pga. køreturen, men vores tanker var fyldt med hvordan dette ville påvirke vores hverdag.

Vi har været i Alanya siden vi kom tilbage, hvor hverdagen nu er anderledes end den plejer at være –  særligt for mandens vedkommende. Jeg er mere vant til at være hjemme og kan sagtens bruge flere timer dagligt på at opdatere hjemmesider, eksperimentere i køkkenet, hjemmesyslerier mm. Og selv om det også lige nu føles som en evighed siden at jeg var i hhv. Danmark, Istanbul og Kappadokien, er jeg glad for at jeg var afsted. For hvem ved hvornår ses vi igen?

Herhjemme følger vi både med i de tyrkiske og danske nyheder. Da vi bor i Tyrkiet, skal vi rette os efter de tyrkiske regler. Jeg er dog også opdateret på de danske regler og restriktioner, så jeg ved hvordan de påvirker vores danske familie og venners hverdag. Jeg har ikke et øjeblik overvejet at rejse tilbage til Danmark pga. Coronavirussen. Til august har jeg boet her i 5 år, min hverdag her, manden er her og ikke langt herfra er vores nye bolig ved at blive opført.

Jeg frygter hvordan alt det her kommer til at påvirke livet i Alanya, hvor mange er afhængige af turismen. Her er det normalt for mange at penge tjenes imens sæsonen er igang og der ligges penge til side, som man så lever for i løbet af i løbet vinteren indtil turisterne igen kommer. Mange er allerede nu økonomisk hårdt presset. Der er ingen tvivl om at turisterne er savnet. Men lige nu kan vi alle sammen kun håbe på det bedste.

SE OGSÅ: Status på Corona i Tyrkiet

SE OGSÅ: Hvilken fremtid venter efter Coronavirussen?

 

                                                              – Annonce –

 

 

 

 


error: Content is protected !!