Alanya er ved at vågne efter vinteren. En vinter som har været en af de mest regnfyldte og koldeste i flere år. Men vinteren er også snart ved at nå sin ende og der går ikke lang tid før der begynder at ankomme flere turister til byen.
Alanya er en by hvor der kommer turister til hele året, men mange vælger byen fra i vinterperioden, da der ikke er lige så mange direkte fly, der køligere og der ikke er lige så meget der har åbent.
Siden jeg startede bloggen i 2015, har jeg hvert år i starten af året, lavet en føler på den kommende sæson. Hvordan sæsonen bliver har stor betydning for hele byen, de erhversdrivende, de ansatte og deres familier. Hvordan den kommende sæson bliver har også betydning for vores hverdag herhjemme, hvor min bedre halvdel arbejder på restaurant, der har stor fokus på turister.
Hvordan bliver 2019 i Alanya?
Det er tydeligt at byen er ved at gøre sig klar til den kommende sæson; det ses tydeligt ved flere mennesker i gaderne, flere steder åbner disse dage efter at have været lukket henover vinteren og så er der selvfølgelig de mange renovationer, som dagligt ses og høres i gadebilledet. Men der også åbnet en del nye steder henover vinteren og flere vil komme til. Fordi der har været så mange regnvejrsdage denne vinter og vejret stadig ikke er helt stabilt, er det tydeligt at der på de gode solskinsdage arbejdes hårdere igennem, for at alle kan nå at blive klar til sæsonstart.
Særligt i starten af 2016 og 2017 husker jeg hvordan optimismen til den kommende sæson var blandet. Man håbede på det bedste, men turde ikke have forventningerne for høje. 2017 havde en dårlig start, men endte ud i et godt år, hvilket gav høje forventninger til 2018. Og vi skulle da heller ikke mange dage ind i det 2018, før at flere rejseselskaber begyndte at melde om det øgede salg af billetter til Tyrkiet.
Allerede inden sæsonen 2018 var forbi var det tydeligt at interessen for Alanya var for alvor tilbage og allerede i efteråret 2018 begyndte de fleste erhvervsdrivende og ansatte at tro på at, 2019 bliver et de bedste år i mange år. En optimisme der her i starten af 2010 holder. Det er skønt at gå rundt i byen og se allerede de nye projekter, renoveringer mm. der er i fuld gang. Og samtidig mærke at byen så småt at ved at vågne efter vinteren. Bare henover de sidste par uger, synes jeg også at have kunne skimte flere turister i gadebilledet.
Generelt er skønt bare at kunne mærke optimismen. Personligt tror og håber jeg selv på et fantastisk år.
Kommer du/I til Alanya i år?
Har du/I endnu ikke bestilt årets sommerferie, så er her lidt gode grunde til komme en tur herned: