Jeg har tidligere taget fat på emnet om det er lykken at bo i Alanya. Men hvad med ensomhed, kan man være ensom i Alanya?

Er jeg ensom i Alanya? Nej, der er jeg ikke. Men derfor kan jeg stadig relatere lidt til følelsen en gang imellem.

Jeg er selv heldig at fået bygget en god hverdag op med et skønt netværk. Jeg havde en af min bedste veninder her, da jeg flyttede herned for 5 1/2 år siden og sidenhen er flere kommet til. Det betyder også at jeg altid ved hvor jeg kan gå hen eller hvem jeg kan ringe til når det hele bliver for meget. For det gør det for os alle en gang imellem. Særligt dette år med en hverdag der har været vendt på hovedet og de mange konstante restriktioner, har vist mig hvor vigtigt det er at have et stabilt netværk.

Men jeg ved også at ensomheden opstår for mange her i Alanya.

På mange punkter ved jeg at det er et følsomt emne at tage op. Der nok vil være mange holdninger til det, men ikke desto mindre er det vigtigt emne.

Ensomhed findes alle steder og selvom mange bliver gladere at bo i Alanya/Tyrkiet, lever ensomheden også i stor stil her.

Nogle mennesker har det helt fint med at være alene. Men at være alene og at være ensom er 2 forskellige ting. Ensomhed er selvfølgelig også udbredt i Alanya og nok mere end man lige regner med.

At være ensom i Alanya kan skyldes mange ting, f.eks.:

• • Savnet til dem derhjemme (Danmark), kan få en til at føle sig alene og langt væk fra alting. Det mærkes især ved højtider og mærkedage, hvis man da ikke har mulighed for at tage hjem.
  • Netværket man får bygget op hernede består af sæsonarbejdere, hvilket betyder masse selskab når sæsonen er igang, men manglende selskab når de forskellige sæsonarbejdere rejser hjem.
  • Livet her er ikke helt som man forventede. Stille og roligt føler man sig omgivet af falske mennesker, som er villige til at gøre hvad som helst for at få lidt penge i lommen.
  • En del kvinder rejser/flytter herned på grund af en mand, men med et arbejde der strækker sig over mere end 37 timer ugentlig, kan timerne alene pludselig føles lange og ensomme, mens manden er på arbejde.
  • Det kan tage tid før man finder sig en god omgangskreds og i den periode kan man sagtens føle sig ensom.
  • Der sladres meget i denne by (det gør der vist i de fleste byer, særligt turistbyer). Men i Alanya er det til tider særligt slemt. Den ene dag kan føle sig omgivet af alverdens mennesker der vil en det godt, kan man den næste dag føle de er imod en.

Selvom tankerne om at være alene kan være svære, kan tankerne om at flytte tilbage til Danmark være endnu sværere og derfor er det også ofte et punkt der kan være svært at snakke med dem derhjemme om, for deres svar vil højst sandsynligt være “så kom hjem til Danmark”. Men at rejse hjem er altid ikke løsningen, der kan være mange grunde til hvorfor man har valgt at bosætte sig i udlandet og måske var ensomheden lige så stor i Danmark som den er her. Generelt kan det til tider være svært at snakke med dem “derhjemme” om livet hernede, for der er nogle ting der bare er svære at dele eller som de har svært ved at forstå da de ikke kender til hverdagen her.

Men selvom ensomheden eksisterer her, så er Alanya også en by hvor det er lidt nemmere at komme ensomheden til livs. Min erfaring er at de fleste mennesker er mere åbne for kontakt og sociale relationer her.

Der kan være mange måder at få opbygget netværket f.eks.

• Via arbejdspladsen
• Naboer
• Sociale medier (f.eks. FB-grupper)
• Start til en hobby/aktivitet
• Der findes normalt flere arrangementer for danskere, som oftest arrangeres/annonceres i FB-grupper. De fleste af disse er sat i bero grundet Covid-19 situationen. Men så snart tingene bliver bedre, så vil denne mulighed helt sikkert dukke op igen.

Har du flere gode forslag eller lyst til at dele erfaringer, til hvordan man for bygget et netværk som udlandsdansker, så skriv gerne en kommentar.

SE OGSÅ: Livet som udlandsdansker i 2020