bulgurlu ispanak opskrift, tyrkisk bulgur med spinat, opskrifter med spinat, tyrkisk mad med spinat, tyrkiske retter med spinat, nemme tyrkiske retter, tyrkisk bulgur, alanya blog, alanya blogger, dansk i tyrkiet, tyrkiet blog, tyrkiet blogger
Alle indlæg Hverdag Opskrifter Tyrkiske opskrifter Vegetar opskrifter

Bulgurlu ispanak (tyrkisk bulgur med spinat)

Bulgurlu ispanak (bulgur med spinat) er en nem tyrkisk ret, som vi spiser en del i vinterperioden. Den lyder ikke af meget, men smager fantastisk.

Er du vild med spinat og bulgur, så bør du prøve denne opskrift på tyrkisk bulgur med spinat.

Vi har i øjeblikket en del bulgur stående i vores skabe, dels fordi at svigermor havde taget minimum 5 kg. bulgur med da hun kom på besøg fra landsbyen. Og da jeg var med i landsbyen for at aflevere hende, fik jeg søreme endnu en god portion bulgur med hjem. Et nej blev ikke accepteret! Så det er ikke lige det jeg løber tør for foreløbig. Og skulle jeg løbe tør, ved jeg atde stadig har MANGE kilo stående. Årsagen til dette er at svigerfamilien indtil sensommeren 2016 har haft deres egen hvedemark (bulgur er knækkede hvedekorn).

I øjeblikket søger jeg inspiration til retter, hvor jeg kan bruge noget af alt det bulgur. Indtil videre er det blevet brugt til bulgur salat, Sarma med bulgur, Bulgur pilavi og så denne lækre samt nemme opskrift på Bulgurlu ispanak, som svigermor lærte mig mens hun var her.

Jeg skal nok prøve fremadrettet at blive lidt bedre til at billeder før og under tilberedning.

 

Ingredienser

 

1 kg. spinat

2 kaffekopper bulgur

1 Boullion

1 løg

1 tsk tomatpuré

solsikkeolie

salt

1 tsk chiliflager

4 kaffekopper varmt vand

Fremgangsmåde

 

Start med at hakke løg og sauter i en gryde. Derefter tilsættes tomatpure, boullion og chiliflager og røres godt sammen. Dernæst tilsættes bulgur og blandes godt sammen med de øvrige ingredienser. Hak spinat fint og tilsæt det til blandingen, inden der hældes vand over. Lad den koge op og skru derefter ned til laveste varme, indtil bulguren er tilberedt. Til sidst smages til med salt.

Har man lyst til det, kan man evt. tage en kaffekop mere eller mindre vand i. Ved mindre vand, bliver konsistensen lidt mere fast og ved mere vand bliver den mere suppeagtig. Så du kan lave den ligesom du foretrækker den. I den viste udgave, er der tilføjet lidt ekstra vand.
Hvis du har lyst til det, kan du også vælge at tilføje hakket oksekød fra starten, så kan boullion undlades.

Typisk serverer man Bulgurlu ispanak sammen med yoghurt (gerne tilsat lidt hvidløg).

Og ligesom det er med mange af de tyrkiske opskrifter,  jeg gennem tiden har lagt på bloggen, så findes altid alverdens udgaver. Da hver tyrkisk husmor har sin måde at tilberede hver enkel ret på.

Har du andre gode ideer til retter,  jeg kan lave med min bulgur, så skriv gerne en besked med forslag og gerne en opskrift. 😉




 

Skriv et svar