Så er der nyt fra landsbyturen, hvor vi har været på tur i nærområdet og jeg er blevet bekendt med Yunus Emre.

Idag er sidste dag i landsbyen og lige så meget som jeg nyder at være her, lige så meget (og mere) glæder jeg mig til de næste par dage, hvor vi tager et par kærestedage inden turen går tilbage til Alanya og Nala (vores kat).

Vi har være heldige med vejret de fleste dage i løbet af ferien, dog var der lige en dag hvor det væltede ned hele dagen. Det dårlige vejr kombineret med en dum forkølelse, gjorde at jeg holdt mig inde det meste af dagen. Igår var vejret blevet bedre, men stadig meget køligt og vi brugte anledningen til at tage lidt på eventyr.

Vi nåede ikke at køre særlig langt før vi kunne se sne på bjergtoppene omkring os, omkring 30 km fra landsbyen. Sneen er faldet inden for de seneste dage, så der er ikke noget at sige til at vi også kan mærke at temperaturen er faldet i landsbyen.

Undervejs på turen, stødte vi på flere fåre- og gedehyrder med deres æsler. Ikke et unormalt syn på disse kanter og hver gang vi ser dem, kan jeg ikke undgå at tænke på hvordan min bedre halvdel har set ud i hans unge dage, hvor han hjalp til i marken.

Den smukkeste natur nød vi da fra højen, hvor Yunus Emre ligger begravet.

Yunus Emre var en tyrkisk sufi-poet. Han var en af de første poeter blandt tyrkiske mystikere. Yunus Emres digte er meget populære i både Tyrkiet og i Vesten. Emre udviklede en tilgang til religion, der var en kombination af humanisme og islam. Siden har sufisme vedblevet at eksistere i Tyrkiet. Yunus Emre fik efter den tyrkiske republiks grundlæggelse i 1923 status som forløber for det moderne ideal om Anatolien. I hans digte forenes kristen næstekærlighed, shamanistisk naturvisdom og islamisk tolerance.

Sufismen er en Islamisk mysticistisk retning, der kom til det vestlige Anatolien fra de arabiske og persiske regioner. Som andre mysticistiske religioner er sufismen kendetegnet ved, at sufien søger forening med Gud via selvindsigt. Ethvert sufidigt er i en forstand en biografisk beskrivelse af denne religiøse søgen. Men man kan sagtens læse digtene alene for deres sanselige sprog og ligefremme poetiske billeder. En anden kendt tyrkisk sufi-poet er Rumi også kendt som Mevlana.

Yunus Emre har stor betydning i Tyrkiet, flere skoler, uddannelsessteder mm. er da også opkaldt efter ham. Der findes flere gravsteder for ham i Anatolien, så om vi har været ved den rigtige er jeg lidt i tvivl om.

Da vi kom tilbage til landsbyen, strømmede folk til et område 50 meter fra hjemmet. Først troede vi at der var en der var død. Men det viste sig at det var en til ære for en ung mand, der i næste uge skal i militæret. På stedet samledes mange familiemedlemmer, bekendte og generelt bare beboere fra landsbyen og bad en samlet bøn ledet af en imam, for at tiden i militæret skulle gå godt for den unge mand. Det var fascinerende at se hvor mange der ilede til, for at være en del af fællesbønnen. Det er på billedet svært at se, hvor mange der dukkede op, men jeg vil skyde på 80-100 personer.