7 år som udlandsdansker i Tyrkiet – hvor blev tiden af?
Idag er det præcis 7 år siden at jeg ankom til Alanya på en enkeltbillet, med et knust hjerte og med 2 proppede kufferter.
I dagene forinden havde jeg sagt farvel til min arbejdsplads igennem flere år og min elskede andelsbolig i KBH NV var fremlejet. Jeg var klar til et nyt udlandseventyr. Et eventyr der dog ikke helt startedem som jeg forventede. Det gjorde at jeg den første tid i Alanya skulle finde mig selv, samtidig med jeg skabte rammerne for en ny hverdag her. For drømmen om at bosætte sig i Alanya var ikke brast.
7 år senere
Spol tiden 7 år frem og jeg er her stadig. Og modsat for 7 år siden; hvor mine ejendele kunne være i 2 kufferter, fylder de en del mere idag. Dengang var der kun mig at tage hensyn til. Idag er vi en familie, der udover undertegnede tæller manden Baysal, vores tvillingepiger Meliha og Ayla samt katten Nala. Og jeg elsker det. At få tvillinger er et stort arbejde og jeg tør ikke tænke på, hvor stort mit søvnunderskud er allerede er de første 6 uger og hvor stort det bliver de næste mange måneder. Men de er det hele værd. Når de smiler, smelter ens hjerte.
Læs også: Tyrkisk overtro ved fødsel og graviditet
Igennem årene har jeg set og oplevet lidt af hvert i Alanya. Både drømme der er gået i opfyldelse og drømme der er brast. Nogle af mine bedste venskaber og den store kærlighed har jeg fundet her. Jeg har oplevet en del der er flyttet hertil pga. den store kærlighed – som for nogen skulle vise sig at være den sande kærlighed og for andre at være det modsatte. Folk der har fået indfriet deres forventninger til det at bo i udlandet og andre der er blev pænt skuffet eller hurtigt indså at livet som udlandsdansker bare ikke var noget for dem. Jeg har oplevet personer der vil en det godt og omvendt. Det er desværre ikke alle der har lige gode intentioner (men de typer findes desværre alle steder).
Det Alanya som jeg ser idag er på nogle punkter som det altid har været og på andre punkter komplet anderledes end det Alanya jeg kom til i 2015. Alanya er by i udvikling, både på godt og ondt. Alanya har både gode og dårlige sider, det er ingen hemmelighed. Og selvom man prøver at fokusere på det positive, så slipper man ikke for det negative. Særligt de sidste par år har byen taget en drejning blandt andet pga. Covid-19 og den høje inflation.
Venskaber som udlandsdansker
Igennem årene har jeg lært flere personer at kende her og nogle af de aller bedste venskaber er blevet knyttet her. Når man er langt hjemmefra familien, bliver de nærmeste venner her som en slags familie.
En af de svære ting ved at bo i udlandet og særligt i et turistområde, er at mange er her kortere perioder, enten en sæson eller få år. Igennem årene har jeg måtte sige på gensyn til flere skønne personer. Personer der stadig er i mit liv, de er nu bare flere tusinde kilometer væk. Med tiden kan blive sværere at lukke folk ind, for man ved aldrig hvornår de rejser igen og det gør hamrende ondt, når nogen man holder af rejser. Samtidig er det positive at der løbende kommer nye til, så der er der også mulighed for at skabe nye venskaber. I blandt mine venskaber her, har jeg både dem der har været her flere år og de lidt nyere.
At jeg har boet her 7 år, betyder også at bloggen snart har eksisteret i 7 år. Jeg startede den nemlig få måneder efter at jeg var flyttet til Alanya. Jeg synes stadig det er sjovt at dele glimt fra hverdagen, rejsetips til Tyrkiet, tyrkiske opskrifter mm. Så længe jeg stadig brænder for det og kan mærke den store interesse for det jeg deler, fortsætter jeg. I 2020 og 2021 dykkede antallet af besøgende på bloggen grundet corona og aflyste ferier. Men i år er bloggen igen velbesøgt, hvilket jeg er meget taknemmelig for.
Grundet familieforøgelsen er der pt. ikke det store overskud til bloggen, men det kommer igen. Jeg har inden fødslen forberedt forskellige nye blogindlæg heriblandt nogle nye tyrkiske opskrifter, disse vil løbende blive delt. Dog er jeg mere aktiv på bloggens Facebookside – så følger du ikke allerede med der, så kan du følge med her.