Højsæson er altid lig med travlhed. Men forleden tog vi en pause fra travlheden og fejrede kærligheden ved vores lille tyrkiske bryllup.
“Kærligheden er den stærkeste af alle lidenskaberne, fordi den på samme tid angriber hovedet, hjertet og sanserne” – François de Voltaire
Herhjemme befinder vi os pt. i en lykkeboble, hvor lykønskningerne konstant vælter ind. Forleden blev en af vores store drømme virkelighed, da vi ved en lille ceremoni sagde ja til hinanden.
Fra vi mødte hinanden for over 3,5 år siden, har vi haft mange drømme for fremtiden. Særligt det seneste års tid er vi begyndt at arbejde for at disse drømme skal lykkes. Der er mange ting der ikke bliver delt på bloggen, men der er sket mange gode ting det seneste års tid og flere er forhåbentlig i vente.
At blive gift har længe været en drøm. Men det har også vist sig at skulle være lidt af en udfordring når man som internationalt par ønsker at blive gift i Tyrkiet, særligt da jeg er udlandsdansker. De sidste par måneder har budt på mange frustrationer og tårer og følelsen af at støde ind i mur flere gange har ikke kunnet undgå at sætte sit præg på vores begge humør. Normalt plejer det at være det tyrkiske system jeg bander over, men denne gang skulle det vise sig at være det danske system. Jeg er dybt taknemmelig for de personer der støttede mig, da det hele så allermest sort ud.
Men hvor der er vilje er der vej! Og da vi for knap en uge siden omsider stod med det sidste dokument vi manglede fra Danmark, var lykken stor. Omsider kunne vi få en dato for vores borgerlige vielse. Planen havde egentlig været at det bare skulle være os og vores vidner der skulle være der på dagen og så skulle brylluppet fejres senere.
Men da vi først stod med dato og tidspunkt, var vi ikke i tvivl om at det skulle deles med nogle af de nærmeste her i Alanya.
Dagen var en perfekt fejring, hvor vi blev viet kl. 14 på vielseskontoret i Alanya. Inden vielsen, havde jeg nydt en skøn formiddag sammen med min veninde Petra, der havde valgt at forkæle mig med en tur til frisøren. Efter vielsen gik turen til Nerdek cafe, hvor der var pyntet et fint bord og vi fik skålet i champagne og spist kage.
Aftenen nød vi alene, med en lækker middag på forbjerget med udsigt udover Kleopatra stranden.
Der er desværre rigtig mange vi ikke kunne nå at få med, hvilket vi hele tiden har været bevidste om. Vores plan er at holde en større fest, når sæsonen er overstået, hvor vi kan få fejret ægteskabet og kærligheden med både familie og venner.
Vi er begge dybt rørte over de mange lykønskninger der er kommet de sidste dage og taknemmelige for dem der fandt tiden til at fejre os i onsdags, til trods for en invitation i sidste øjeblik.
Overvejer eller ønsker du at blive gift i Tyrkiet, så læs dette indlæg, hvor jeg deler om vores erfaringer med at få lov at blive viet i Tyrkiet.