Jeg har vidst fra starten jeg flyttede til Tyrkiet, at tankerne ville komme på et tidspunkt… At længslen efter at få et hjem ville begynde at fylde mere i mine tanker før eller siden. Tankerne har jo nok egentlig været der et stykke tid, men jeg har længe forsøgt at dæmpe dem. I starten kunne der kunne der gå dage i mellem de kom, men nu begynder tankerne om et rigtigt hjem at dukke op næsten dagligt. Og misforstå mig ikke, jeg har et hjem, jeg har tag over hovedet, et hjem at tulre rundt i og en seng at sove i. Men jeg ønsker mig mere og mere et RIGTIGT hjem. Jeg ønsker mig et hjem der er vores. Et hjem hvor det kun er vores ting og hvor vi kan sætte vores eget præg.

Lejligheden vi bor i nu er super fin, ingen tvivl om det. Den ligger centralt placeret. Men den er også fyldt med møbler og boligudstyr der ikke er vores (det er en fuldt møbleret lejlighed). Jeg er glad for at bo her, men længslen efter at indrette eget hjem bliver bare stille og roligt større.

Jeg har ikke behov for et hjem med en masse materialistiske ting, det må helst gerne være så minimalistisk som muligt. Jeg har ikke behov for et hjem med dyre designermøbler, tværtimod. Men jeg har behov for et hjem, hvor jeg føler mig 100 % hjemme og hvor vi kan slå et hul i væggen (hvis vi har lyst til det), hvor vi ikke konstant skal tage hensyn, da det er en anden persons hjem. Et rigtigt hjem hvor vi kan finde vores egen stil. Et rigtigt hjem der er vores.