Netværk som udlandsdansker
Alle indlæg Hverdag Udlandsdansker

Netværk som udlandsdansker

At rive teltpælene op og flytte langt væk fra Danmarks grænser, er et stort skridt, især fordi man ikke lige har familie og venner omkring sig som man plejer. Jeg har tidligere skrevet om det at huske sit netværk i Danmark – læs mere her.

Men ligeså vigtigt som det er at pleje netværket hjemme i Danmark, lige så vigtigt er det at man får bygget et netværk op i det land hvor man bosætter sig.

Selvom man selv har valgt at tage det store skridt, pakket ens ejendele og rejst langt væk, kan man sagtens føle sig ensom og her er det vigtigt at man har nogle omkring sig. Det er vigtigt at der er nogle både at dele sorger, glæder og frustationer med.

F.eks. i min danske vennekreds, sker det til tider at vi har behov for at komme ud med frustrationer over det tyrkiske system og kulturforskelle ligeså vel som vi deler de gode oplevelser. Nogle gange kan man bare have behov for at dele det med nogle ligesindede eller bare blive bekræftet at man ikke er helt gal på den.

Der kan og vil også være episoder, som er svære at dele med dem hjemme i Danmark.

Højtider, fødselsdage og mærkedage kan være rigtig svære for mange og selvom man gerne vil tilbringe tiden med dem i DK, er det bare dyrt at rejse hjem hver gang. Igen her kan det være en fordel at få benyttet sig af det nye netværk, som måske også kan være med til at skabe nye traditioner ved højtiderne.

Jeg har på mange punkter været heldig og få bygget et stabilt netværk op på kort tid, men jeg ved at for flere udlandsdanskere kan det tage tid.

Der kan være mange måder at få opbygget netværket f.eks.

  • Via arbejdspladsen
  • Naboer
  • Sociale medier (f.eks. FB-grupper)
  • Start til en hobby/aktivitet

Har du flere gode forslag eller lyst til at dele erfaringer, til hvordan man for bygget et netværk som udlandsdansker, så skriv gerne en kommentar.

Skriv et svar