En af de ting jeg nyder ved at bo i Alanya, er de skønne omgivelser vi konstant er omgivet af i form af hhv. bjergene og havet.
Begge dele noget der altid har fascineret mig og som kan give ro i mine tanker. Det hjælper selvfølgelig også at Alanyas kommune holder byen pæn med blomsterbed flere steder.
Sommeren er som regel for varm til at bevæge sig for langt omkring uden at sveden løber langt ned af ryggen,uanset tidspunkt på dagen, denne sommer har selvfølgelig ikke været nogle undtagelser. Og selvom jeg går de fleste steder hen (med mindre jeg skal langt), så har jeg henover sommeren holdt mig fra de helt lange gåture. Men heldigvis er det stille og roligt ved at blive mere uudholdeligt, særligt hvis man ikke går det når solen står højst på himlen. Byen har sin charme hele året rundt, men jeg er særligt glad for Alanya i september og oktober.
At det er mere behageligt at gå rundt, ser jeg som en oplagt mulighed for endelig at komme ud på eventyr på til nye og vante steder og opleve byen fra den bedste side. Jeg går som regel de længere ture i øjeblikket enten morgen/formiddag eller efter 16-17 tiden.
Igår gik turen ud til Alanya bogstaverne, som står ved ankomst til Alanya fra Antalya siden. Jeg havde fået tilrettelagt tidspunktet for turen meget godt, så jeg kunne nyde godt af solnedgangen på vej derud. Sådan en tur kan fylde krop og sjæl med god energi og et stort smil på læben.