At jeg har en tyrkisk kæreste er ikke noget jeg ligger skjul på, heller ikke på bloggen. Er du en af de nyere læsere på bloggen, kan jeg fortælle at vi har været sammen i 1,5 år og har boet sammen lidt over et 1 år nu og vi er rigtig glade sammen. For mig er han både min partner og bedste ven.
Men når man har sig en tyrkisk kæreste, må man desværre også acceptere at en eller flere omkring én har fordomme – hvilket jeg også tidligere har skrevet om i indlægget “Fordomme ved tyrkisk kæreste”
Heldigvis synes jeg at fordommene er blevet mindre det seneste stykke tid. Men til gengæld har jeg flere gange over de seneste måneder fået spørgsmålet “Må du godt det for din kæreste?”
Et spørgsmål der er kommet i flere forskellige sammenhænge både i forhold til at rejse, være sent ude, mødes med nye mennesker, gå i byen og drikke alkohol mm. Og jeg kan blive lige chokeret hver gang jeg hører spørgsmålet – min kæreste er ikke min far og han bestemmer ikke over mig!
På mange punkter er vores forhold meget som et dansk forhold, hvor en af de største forskelle er at vi taler engelsk sammen. Han ved som regel hvor jeg befinder mig i løbet af dagen og omvendt. Han er som oftest på arbejde og jeg har mine faste steder jeg holder til.
Han vil altid gøre hvad han kan for at beskytte mig, da han også godt ved hvordan Alanyas skyggesider kan være. Og der er flere situationer hvor jeg vender tanker med ham, for at høre om det er en god ide, men det er lige så meget for at få hans perspektiv.
Men i bund og grund er det mit liv og jeg må gøre (og gør) hvad jeg vil – og lige så må han, så længe det ikke er noget der skader vores forhold. Vi har en aftale om at når jeg er sent ude at jeg giver ham besked, så kommer han som regel og henter mig når han er færdig fra job eller jeg finder hjem med en taxa.
Og når det er sagt, så er jeg ikke den store partypige – sidste gang jeg befandt mig i Alanyas byliv var nytårsaften og jeg har ikke haft lysten siden. Men jeg kan sagtens tage ud og spise eller drikke kaffe med veninder og snakke til sent ud på aftenen.
Han er ikke så meget for at rejse (det skal jeg lige have lært ham), men det betyder ikke at han begrænser mig i at komme ud at opleve noget. Så indtil han vil med nyder jeg at jeg kan rejse sammen med veninder eller på egen hånd.