Hvert år finder mange piger/kvinder kærligheden i Tyrkiet og desværre må en del af dem ligge øre til nogle af mange fordomme ved tyrkisk kæreste.
Når man har sagt A, må man sige også sige B. Og når man får sig en tyrkisk kæreste, må man desværre også acceptere at en eller flere omkring én har fordomme. Når det er sagt, vil jeg gerne lige pointere at størstedelen af min omgangskreds har taget godt imod, at jeg har en tyrkisk kæreste, men helt fri for fordomme er jeg dog ikke gået.
Jeg forstår også godt til dels fordommene, da man især her i Alanya oplever lidt af hvert. Lad os bare sige, at jeg har set en del forhold hvor der har været hold i flere fordomme. Jeg kan derfor godt til dels forstå folk skepsis. Men jeg TIL GENGÆLD også set lige så mange forhold (eller flere) hvor der ikke har været noget at komme efter. Jeg kender flere dansk/tyrkiske par som har levet sammen i flere år og har en en fantastisk hverdag.
Jeg vil i dette indlæg prøve at komme ind på, nogle af de mest gængse fordomme jeg har hørt og sætte dem op i forhold til mit forhold med min tyrkiske kæreste.
Han vil bare til Europa – Så skjuler han det virkelig godt. Min kæreste har fra starten meldt ud at han ikke ønsker at komme til Europa, jo måske på ferie en dag. Hvorfor rejse til Europa/Danmark, hvis vi har det godt her? Selvfølgelig kan vi blive tvunget til det hvis landets situtation drejer sig i forkert retning og det bliver utrygt at befinde sig her.
Han er ude efter dine penge – Så burde han have valgt sig en anden – for her er ingen penge at komme efter! Vi har et meget ligeligt forhold økonomisk, hvor vi deles om diverse udgifter.
Han har flere kærester på én gang – så skjuler han dem virkelig godt. Hans kærlighed til mig lyser langt ud af hans øjne, han har ingen interesse i andre kvinder end mig og desuden kan jeg ikke se hvornår han skulle have tid til det. Når han ikke er på arbejde, er han hjemme sammen med mig. Men vi befinder os i turistområde, hvor både mænd og kvinder slipper hæmningerne og utroskab og flere kærester på én gang desværre er normalt. Ingen af os accepterer utroskab! At både single og gifte kvinder ligger an på ham når han arbejder, ved jeg dog godt foregår (jeg har endda oplevet det med egne øjne). Men jeg ved også at han er sammen med mig, at han taler meget stolt om mig/os og han på ingen måde ønsker at miste mig. Vi har begge den holdning, at hvis en af os på noget tidspunkt skulle få lyst til en anden, så er det fordi vi ikke er tilfredse i vores forhold og så afsluttes det inden.
Han er gift i landsbyen – igen, så skjuler han det godt og må også have hele sin families støtte, som så gemmer konen i landsbyen væk hver gang jeg er der.
Han vil have du konverterer – religion er en privat sag og på visse punkter tror jeg faktisk at jeg er mere troende end han er. Desuden er det i islam ikke velset at tvinge én anden til at konvertere -TVÆRTIMOD!
Hvis I bliver gift, så skal du gå med tørklæde – skulle jeg nogensinde komme til at gå med tørklæde, ville det ske af egen vilje og ikke fordi nogle har påduttet mig det. Vi begge mener at religion er en privat sag uanset hvilken trosretning man tror på.
Hvis I får børn, kidnapper han dem – der er vist nogen der har set/læst for meget “Ikke uden min datter“. Et eller andet sted, kan han vel være lige så nervøs for at jeg kidnapper børnene?
Listen kan helt sikkert gøres meget længere!
Skriv gerne en kommentar her til indlægget i forhold til dine tanker omkring tyrkiske kærester – uanset om du har en eller ej. Skriv også gerne hvis du har nogen som helst spørgsmål i forhold til det at have en tyrkiske kæreste. Ønsker du ikke at dele dine tanker med alle, så er du altid velkommen til at sende mig en privatbesked på bloggens Facebook-side eller via mail til danskityrkiet@gmail.com
Super god artikel , kender en del til alle disse fordomme 🙂
Ganske rigtigt alle de fordomme har jeg været igennem men vigtigst af alt er kærligheden og det forstår de mennesker der kommer med fordommene på et senere tidspunkt når de ser det går jer godt. Men rigtig træls at høre på synes jeg, for hvad i himlens kommer det dem ved når man elsker hinanden.
Jeg er gift på 7 år og fordommene er forsvundet
Og jeg lyttede ikke til dem og glæder mig du heller ikke gør
Fortsat ❤❤❤❤❤❤❤ til jer knuz herfra mig ☺☺
Men många äldre kvinnor kommer ner och skaffar unga pojkar på 20-28 år och lever som männen gör i Thailand
Det är faktiskt dem som byggt upp dessa fördomar då klart en pojke på 20 år inte har ärliga avsikter med en kvinna på 56 år
Jag är själv gift med turk sedan 2005 och får tyvärr också känna på fördomar från folk, både från turkar och utläningar här nere
Jag ogillar själv starkt de kvinnor som kommer ner och skaffar pojk på pojk och tror sen man ska respektera dem
Hej forstår ikke hvorfor det er så forfærdeligt fordi det er en tyrker hvis det var en fra England el et andet land var der ingen der får moralke opstød man kan jo ikke dømme alle over en kam de tyrker jeg har mødt er nogle utrolig dejlige mennesker de har en anden kultur men det må man aceptere som de må aceptere at vi er anderledes men jeg elsker virkelig Tyrkiet synes det er et fantastisk land og nogle rigtig dejlige og gæstfrie mennesker