Her til aften startede en længere lockdown i Tyrkiet. En lockdown der varer lige til d. 17. maj (med mindre den bliver forlænget).

Lockdown i Tyrkiet er ikke noget nyt, tværtimod har vi igennem det seneste år haft en hverdag der har været præget af af flere lockdowns enten i weekenden eller i aften og nattetimerne. Børn og unge under 20, samt ældre over 65 plus kroniske har haft endnu hårdere lockdown, særligt sidste forår måtte de holde sig hjemme i meget lang periode.

I dagene inden det nuværende udgangsforbud blev offentliggjort, gik der mange rygter om at en hård nedlukning eller yderligere restriktioner var på vej. Det har der gjort før, men denne gang blev der alvor af snakken. Antallet af smittede i Tyrkiet pr. Dag, har længe været for højt. Med indførslen af det 17 dage lange udgangsforbud, håber regeringen på at antallet af smittede kan komme under 5000 pr. Dag, hvilket forhåbentlig vil betyde at vi inden for en nær fremtid kan vende tilbage til en mere normal hverdag.

Læs også: Den stigende smitte i Tyrkiet

Det igangværende udgangsforbud i Tyrkiet gælder fra d. 29/4 kl. 19 til d. 17. Maj kl. 05. I den periode er stort set alt lukket. Det er kun tilladt at forlade hjemmet for at gå til nærmeste supermarked eller fødevarebutik for at handle. Jeg har ikke tænkt mig at komme så meget mere ind på reglerne i dette blogindlæg. Jeg ved der er skrevet flere nyhedsartikler om emnet og til dem der følger nogen af de mange Alanya grupper på Facebook, er det også et emne der bliver skrevet meget om.

Kan man forberede sig på en lockdown?

De sidste dage har alle os der bor i Tyrkiet, prøvet at forberede os på den længere lockdown, så godt vi nu kunne. Jeg har selv prøvet at være så meget ude som muligt. Jeg plejer at gå længere ture hver dag, hvilket er noget jeg allerede nu længes efter at kunne igen.

Der er været en større travlhed i de fleste supermarkeder, fødevarebutikker og grøntsagsmarkeder her de sidste dage. Lidt ligesom der i Danmark altid er en travlhed i butikkerne dagene op til juleaften. Her har folk bare ikke forberedt sig på festligheder, men på at skulle være lukket inde i længere tid.

Og selvom man kan gøre sig mange praktiske forberedelser, så er det sværere at forberede sig mentalt. Jeg prøver at have en positiv tilgang og kan godt se at det er nødvendigt med denne hårde lockdown i Tyrkiet. Men jeg er også spændt hvordan jeg kommer til at reagere. Kommer jeg til rende rundt som en løve i et bur? Eller bliver jeg ved at med at have en positiv tilgang under hele perioden? Det ved jeg ikke endnu og det kan jeg først svare jer på, når denne periode er omme.

Og hvad med alle de andre der lukket inde i den periode. Hvordan vil de reagere? For nogen betyder det 17 dage helt alene og et afsavn til dem man holder af. For andre betyder det 17 dage hvor de konstant skal gå og op ned af familiemedlemmer. Uanset hvor meget man holder af hinanden, kan det være svært at være så meget sammen.

Psykisk er mange allerede hårdt påvirket af de seneste mange måneder. I mange måneder har vi konstant skulle være omstillingsparate. Hvor stort et psykisk pres kan man holde til? For mange har det også været mange måneder uden nogen eller måske en meget lav indtægt.

Det er blevet dagligdag at høre om folk der kæmper for at få det hele til at slå til. Og den senere tid er der også opstået flere indsamlinger for at samle sammen til mad til dem i nød. Her findes ikke et sikkerhedsnet som i Danmark.

Hvor mange vil udvikle en depression? Vil volden stige i hjemmene? Og hvad med tallene for selvmord og mord, vil de stige den næste tid? Det er hårde tanker, men ikke desto mindre er det sandheden.

Jeg ved mange føler sig magtesløse og det kan være svært for mange at blive ved med at tro på der er lys for ende af tunnellen. Alting skal nok blive bedre igen, men lige nu er det svært at spå om hvornår.

Den næste tid bliver uden tvivl en hård periode i Tyrkiet. Men forhåbentlig er udgangsforbuddet det der skal til for at vi igen kan vende tilbage til en mere normal hverdag.