For mit vedkommende, går der ikke længe før at min 1 årige opholdstilladelse (også kaldet ikamet) skal fornyes. Det har længe irriteret mig at der årligt skal søges opholdstilladelse, især fordi det tidligere har været muligt at få enten 2 eller 5 års opholdstilladelse.
Jeg blev derfor glædeligt overrasket da jeg fornyligt læste om ændring i reglerne for opholdstilladelse og jeg håber selvfølgelig at jeg kan gå ind under de nye regler, så jeg ved min fornyelse får 2 år istedet for 1. Følgende tekst er et uddrag af artiklen “Ændring af Visum reglerne til Tyrkiet” som AlanyaDK sidste uge offentliggjorde.
“Göç İdaresi har offentliggjort på deres officielle twitter konto (twitter.com/Gocidaresi), at der vil ske en række ændringer indenfor tyrkisk opholdstilladelse med omgående effekt.
På Göç İdaresi twitter side står der, at følgende nye regler træder i kraft:
- Den korte opholdstilladelse (Short Term Residence Permit) vil nu blive mulig at søge for 2 år i stedet for 1 år.
- Den korte opholdstilladelse (Short Term Residence Permit) begrænsning på max 120 dage udenfor Tyrkiet vil blive fjernet.
- Familie opholdstilladelsen (Family Residence Permits) vil nu blive mulig at søge op til 3 år.
- Familie opholdstilladelsen (Family Residence Permits) begrænsning på max 180 dage udenfor Tyrkiet vil blive fjernet.”
Da jeg søgte om opholdstilladelse første gang, fik jeg den efter blot 6 dage – læs mere her.
Jeg håber at jeg denne gang er lige så heldig…. Men det må tiden vise.
Kilde: Antalya Expat & AlanyaDK