Alle indlæg, Hverdag

IMECE – Hjælp til selvhjælp

søndag i alanya, alanya billeder, stemningen, zencefil cafe alanya, zencefil alanya, tyrkisk morgenmad, tyrkisk brunch, serpme kahvalti, alanya blogger, alanya blog, dansk i tyrkiet, dansker i udlandet, guidetid, guide i alanya, rejseleder i alanya, guideminder, imece, hjælp til selvhjælp, flygtninge i Tyrkiske, flygtninge izmir, flygtninge cesme

Jeg har længe fulgt en gruppe på Facebook der hedder ” IMECE Inisiyatifi Çeşme ” – en nonprofitorganisation der har fokus på at hjælpe flygtninge.




Organisationen holder til i Cesme, på den vestlige side af Tyrkiet. Jeg blev første gang gjort opmærksom på gruppen, da jeg blev kontaktet af danske Jeanett som bor i Cesme og som over en periode havde hjulpet flygtninge inden IMECE tog over.

Jeg fik  kort tid efter lokket Jeanett til at fortælle lidt om hendes liv i Cesme, som på en del punkter er langt fra den hverdag jeg lever. Jeanett skrev en lang flot tekst, her er et uddrag af teksten, som har fokus på flygtninge:

“Vinteren 2015 blev et hårdt år her for mig. Flygtninge fra Syrien, Afganistan, Irak og Iran væltede ind her, de var allé vegne, små børn uden sokker eller sko, nogen af dem havde mere end andre, men ihvertfald var de på deres rejse til Europa og skulle over havet herfra Çeşme til den Græske Ø Chios.
Jeg var grædefærdig over at se de søde børn med frygt i øjnene ogforældrene med frygt i øjnene.  Jeg snakkede med dem og sagde at de ikke måtte sejle over havet i den kulde og vind, resultatet blev at mange druknede, FRYGTELIGE MINDER JEG GERNE VILLE VÆRE FORUDEN.

På min lille vej ca. 50 meter fra en stor vej vandrede flygtningene i Tusind vis i mange dage for at nå den gummibåd der skulle bringe dem til Chios og videre til Athen. 

Jeg kunne ikke abstrahere for det, jeg startede en indsamling for at hjælpe dem de stakkels mennesker, det var hårdt arbejde, mange gav mig penge og der blev handlet ind til hjælp her og på Chios, til sidst kunne jeg ikke mere se på mennesker druknede, så måtte slå et søm i jorden og sige stop inden det ødelagde mig personligt, jeg var simpelhent nød til at stoppe mit arbejde og indsamling, da jeg synes flygtningene tog deres børn med ud på en selvmords rejse og det kunne jeg ikke være en del af mere.

Gudskelov kom der en professionel gruppe her der overtog arbejdet med flygtningene og de er rigtig mange mennesker til at hjælpe og det er jeg meget glad for og håber der er nogen der her vil donere og hjælpe gruppen i deres store arbejde. Gruppen hedder  IMECE Inisiyatifi Çeşme.”

IMECE har knoklet i snart 2 år nu med at hjælpe flygtninge her i Tyrkiet. Jeg har siden julen 2016, fulgt dem trofast på Facebook og for nyligt er jeg også begyndt at følge dem på Instagram.

Pengene bliver brugt til alle de nødvendige ting såsom mad, medicin, tøj mm. Men er samtidig også med til at hjælpe flygtningene igang med en hverdag. Blandt andet har de købt symaskiner og opsat en workshop i Izmir, så kvinderne har et grundlag for at tjene penge. De hjælper dem til at få etableret et nyt liv her i Tyrkiet.

Jeg går ind for hjælp til selvhjælp og er derfor stor fan af workshoppen i Izmir, som jeg håber en dag at kunne få lov at besøge. Jeg købte for nyligt en taske fra workshoppen for at støtte op om det gode arbejde og jeg håber at flere vil hjælpe dem.

I workshoppen er det pt. muligt at købe tasker i forskellige print og t-shirts med børnene håndaftryk på – workshoppen bliver løbende opdateret med nye print og farver.

Ønsker du at støtte et godt formål, kan du handle i workshoppen her – som sender til hele verden. Eller du kan vælge at give en donation.

 




Skriv et svar