“Ude er godt, men hjemme er bedst” som man siger og der er noget om snakken. For lige så meget som jeg elsker at rejse rundt og opleve en masse, lige så meget (eller mere) elsker jeg at komme hjem, særligt når jeg ved der er nogen der venter på mig.
Jeg kom hjem fra roadtrip igår aftes, til stor glæde for både kæresten og Nala (vores kat). Nala er en bevidst lille “dame” og hun er ikke glad når jeg rejser. Hun er vist lidt for vant til at vi går og hygger sammen i løbet af dagen. Jeg var lidt ærgerlig over at være væk fra Baysal når det er er bayram (eid), men samtidig ved jeg også at bayram er lig med travlhed i restauranten, da mange tyrkere bruger helligdagene til at tage til Alanya på ferie.
Jeg nåede ikke at være hjemme særlig mange timer, før vi fik familiebesøg. Baysals bror, som normalt bor i Tyskland, er kommet til Alanya for at besøge os nogle dage. Det er første gang jeg møder broderen, det er en del år siden at han sidst har været i Alanya og faktisk også en del år siden at de 2 brødre har set hinanden, så det er et glædeligt gensyn. Jeg er idag godt træt og kan godt mærke at jeg har været på farten i flere dage, men samtidig nyder jeg at vi har fået besøg.
Broderen skal være her 4-5 dage og så tager han tilbage til landsbyen, inden han atter vender snuden mod Tyskland. Herhjemme når så vi lige at få lidt dage med “tosomheden”, inden der igen kommer familiebesøg. Baysals søster plus børn har længe snakket om at komme en tur til Alanya, hvor de aldrig har været før, så de kommer i slutningen af denne måned. Jeg glæder mig rigtig meget til de kommer og er allerede nu ved at planlægge, hvad vi skal lave når de her.
Hvis I har nogle gode ideer til oplevelser med børn, så sig endelig til. 😉