Alle indlæg Antalya Hverdag Oplevelser

Antalya turen, del 1

Igår aftes vendte vi atter tilbage til Alanya efter en skøn tur i Antalya – en hyggelig 3 dages tøsetur med Tea (læs hendes blog her). Jeg har valgt at dele Antalya turen op i 3 indlæg, fra hhv. 1., 2. og 3. dag, dette er for at indlæggene ikke bliver alt for lange. Vi tog afsted onsdag formiddag og et af vores første mål var at besøge den historiske by Perge – men vi fik ved en fejl drejet et forkert sted, hvilket medført vi havnede på en bomuldsfabrik – hvor vi var så heldige at få en spændende rundvisning. Bomuld tyrkiet Efter tiden på bomuldsfabrikken, gik kursen atter mod Perge – der snart blev fundet. Til jer der ikke kender eller har hørt om Perge kan jeg fortælle at Perge (tidligere Perga) er en Græsk – romersk ruinby lidt uden for Antalya. Byen er til trods for  tidligere jordskælv, godt velbevaret og man kan hurtigt få nogle timer til at gå imellem ruinerne. Personligt nyder jeg selv at gå rundt blandt ruiner og forestille mig hvordan alt så ud oprindeligt. Byen er helt sikkert et besøg værd. Perge antalya tyrkiet perge antalya tyrkiet perge antalya tyrkiet Derefter gik turen til det øvre Düden vandfald, hvor jeg ikke har været siden min tid som guide tilbage i 2007. Det sjove ved netop dette vandfald er at man kan se vandfaldet fra indersiden, da der er en gang i bjerget som vandfaldet løber ned af. Derudover kan vandfaldet selvfølgelig også ses forfra. Düden vandfald antalya düden vandfald antalya düden vandfald antalya Da Miniaturebyen (museum) i Antalya, som vi også gerne ville have set den dag, desværre så ud til at have lukket ned for sæsonen, valgte vi at sætte kursen mod hotellet – som viste sig at blive en lille udfordring. For kører tyrkerne sjovt i Alanya – så kører de endnu “sjovere” i Antalya. Tea havde stået for bookning af  2 hoteller – et til hvert nat og det havde hun gjort godt!  Begge hoteller lå godt centralt. Hotellerne blev booket igennem booking.com – første overnatning var på Mevre hotel: Mevre hotel antalya Fortsættelse på Antalya turen fortsættes de kommende dage…

Skriv et svar