Jeg har gennem tiderne mødt mange forskellige mennesker. Mennesker med drømme om en dag at skippe den trygge hverdag og rejse ud i verden – opleve noget helt andet. Når jeg har spurgt til hvorfor de ikke gør noget ved det, er jeg ofte blevet mødt med en del undskyldninger. Ud af alle de mennesker der dagligt drømmer om en anden hverdag, er det kun få der reelt gør noget ved det. Men hvorfor? I bund og grund handler det nok om det land vi er født i og den velfærd vi er vokset op med. Vi ved at i Danmark vil der altid være et sikkerhedsnet til at gribe os, derudover kan der også være andre forpligtelser der binder os til Danmark såsom familie, venner og tryghed.

Slip trygheden – det er svært for de fleste. Når man flytter fra Danmark til Tyrkiet (eller andet sted i udlandet), giver man slip på det sikkerhedsnet der er med til at gøre danskerne til det lykkeligste folkefærd i verden. Man vinker farvel til velfærdssystemet, farvel til trygheden der beroliger én, bare fordi man ved der findes velfærdsydelser, i det tilfælde at man får brug for dem.

Inden jeg tog beslutningen om at flytte til Tyrkiet, havde jeg dog også mange tanker og der gik tid før jeg fandt modet frem og sprang ud i det. En af de tanker der fik mig til at springe ud i det, var tanken om hvad jeg ønsker at få ud af mit liv. Jeg har mange drømme (både små og store) og en del af dem havde jeg svært ved at få realiseret i Danmark.

Ærligt – hvad er det værste der kan ske?

At jeg en dag må opgive drømmen, stikke halen mellem benene og opgive eventyret? At skulle sove på familie og venners sofa indtil jeg igen kan få skabt sig en hverdag i Danmark. Det at skulle starte forfra i Danmark (en gang til) med bolig, job og al det andet der kræves for at få livet og hverdagen på sporet igen? Selvfølgelig vil det være hårdt at skulle starte forfra igen. Men det er en chance jeg er villig til at tage.

Jeg ved ikke, hvor jeg befinder mig om 2, 5 eller 10 år. Måske vil jeg stadig befinde mig i Tyrkiet, måske er jeg rejst tilbage til Danmark eller også befinder jeg mig et helt tredje sted. Men jeg ved med sikkerhed, at jeg til den tid ikke vil sidde og fortryde at jeg sprang ud i dette eventyr. For mig føles det fantastisk at jeg tog springet, at jeg gav slip på den tryghed jeg havde i Danmark. Den hverdag jeg har i dag er helt anderledes end den jeg havde i Danmark. Jeg nyder hver dag at kunne stå op og gøre det jeg har lyst til. For mig er det en skøn følelse af frihed.

Tør du slippe trygheden?