sundere påskeæg med dadler, hjemmelavede påskeæg med marcipan, sunde påskeæg, sukkerfri påskeæg, hjemmelavet marcipan, konfekt med dadler, alanya blog, alanya blogger, tyrkiet blog, tyrkiet blogger, tyrkiske opskrifter, påske opskrifter, påsketraditioner
Alle indlæg Brød og kager Opskrifter

Sundere påskeæg med dadler

Sundere påskeæg med dadler er et rigtig godt alternativ til de klassiske påskeæg, du finder i supermarkedet.

Jeg har i flere dage leget med tanken om at denne påske, skulle jeg begive mig ud i selv at lave hjemmelavede sundere påskeæg med dadler.

Jeg har siden at jeg var helt lille, hvert år fået påskeæg med marcipan til påske. Problemet er bare at når man bor i Tyrkiet, så hænger marcipan ikke på træerne (og det gør påskepynt og påskeæg for den sags skyld heller) og skal man have det med fra DK, skal det planlægges i forhold til venner og familie der kommer på besøg.

Jeg får da med jævne mellemrum ting med herned, heriblandt salt lakrids og rugbrødsblandinger mm. Men der er grænser for hvor meget, man kan få folk til at tage med hver gang og så er der altså nogle ting, hvor man godt kan finde eller lave erstatninger til. F.eks. kan marcipan sagtens laves selv og det kan laves på utallige måder, nogle sundere end andre.

Jeg kastede mig derfor idag ud i at lave nogle lidt sundere påskeæg med dadler og mørkt chokolade, som faktisk ikke krævede så mange ingredienser og heller ikke tog så lang tid som frygtet. Og smagen var fantastisk, bestemt ikke sidste gang de laves eller at der bliver lavet hjemmelavet marcipan i det hele taget.

Det skal du bruge til at lave hjemmelavede sundere påskeæg med dadler:

150 g mandler

15 dadler (jeg bruger juicy dates)

1 spsk kokosolie

1 spsk vand

Lidt salt

50 g chokolade til overtræk

Fremgangsmåde

  1. Blend mandlerne fint med et lille nip salt. Hvis man ønsker det kan man smutte mandlerne inden de blendes. Ellers kan de sagtens blendes med skallen, det vil blot give marcipanen et lidt mere rustikt look.
  2. Fjern sten fra dadlerne og blend dadlerne, kokosolie og vand sammen med de finthakkede mandler.
  3. Smelt chokolade over et vandbad.
  4. Tril dejen til påskeæg og vend dem i chokolade.
  5. Drys med fint pynt og sæt dem på køl til de skal spises. Jeg valgte at drysse mine påskeæg med farvet kokos. Fyld kokos i en plasticpose(r) – alt efter hvor mange farver du ønsker – tilsæt frugtfarve, og mas farven ind i kokossen. Påskeæggene kan også pyntes med tørrede hindbær, mandelflager mm.

SE OGSÅ: Sundere tyrkiske romkugler med græskar

SE OGSÅ: Romkugler med dadler

SE OGSÅ: Påskeæg til voksne 2021




1 thought on “Sundere påskeæg med dadler”

Comments are closed.