Hver gang jeg er i landsbyen, plejer jeg og svigerfar at tage på en eller flere køreture, når der selvfølgelig ikke er familiebesøg der skal passes. Jeg har været i landsbyen nogle gange efterhånden og har efterhånden set alt det der er at se.

Så denne gang fik vi åbnet op for at køre til byerne omkring landsbyen, for at udforske dem. Denne gang gik turen til Mucur, som ligger ca 25-30 minutters kørsel fra Abuusagi. Turen til Mucur nød jeg, en tur som gik igennem flere små landsbyer, nogle mere beboet end andre. De fleste landsbyer har en god blanding af både nyere og ældre huse. Nogle af de ældre huse er stadig beboet, men mange af dem bærer også tydeligt præg af at være forladt for år tilbage, hvor mange tyrkere søgte til Europa for arbejde og jagten på lykken. Nogle af de tyrkere vender troeligt hjem på længere ferier hvert år, nogle har bygget nye huse, mens andre huse står som de gjorde den gang.

Vi når Mucur, som er by med ca. 19500 indbyggere, rettere sagt bor der 19500 indbyggere i distriktet, hvor mange der præcis bor i byen er lidt usikkert. Mucur er ikke turistby og synet af bleg dansker, får da også flere til at spærre øjnene op af ren og skær nysgerrighed.

Byen er hyggelig og på mange måder føler jeg mig slået 20-30 år (hvis ikke mere) tilbage i tiden. Flere steder rundt om i centrum, sidder mænd og drikker te/kaffe og vender verdenssituationen. I landsbyen hvor svigerforældrene bor er det kun mænd der mødes og drikker te/kaffe på byens få kaffehuse. Men her i Mucur, findes der flere steder hvor familier tager hen for at nyde te, når de alligevel besøger centrum. I forhold til Abuusagi hvor der ikke er meget liv i gaderne, er der en konstant summen i gaderne her.
Jeg får ikke taget alle de billeder jeg vil, da jeg egentlig bare går og nyder stemningen.
Efter en tur på et af byens bagerier, tager vi hen og besøger Mucur Yeralti Sehri – en underjordisk by under Mucur.

Svigerfar har efterhånden forstået min store fascination af grotter og underjordiske by, en fascination han også deler selv. Derfor skal vi selvfølgelig besøge Mucurs underjordiske by, når vi alligevel er der. Modsat de andre underjordiske byer jeg tidligere har besøgt, koster denne ikke noget i indgang. Den mest imponerede underjordiske by jeg til dags dato har set er Kappadokiens største underjordiske by Derinkuyu.

Mucur Yeralti Sehri er en underjordisk by i 2 etager og hvor der er 42 rum. Desværre kan vi på denne dag ikke se hele byen, da der ligger minimum30-40 cm vand i den nederste etage, som er ved at blive suget op. Det giver kun en grund til at besøge den underjordiske by igen. Selvom der kommer til at gå lidt måneder før jeg er tilbage i landsbyen igen, er jeg allerede ved at lure på hvilke ture vi skal på næste gang.