Igennem de år jeg har haft bloggen, har jeg flere gange delt om min tyrkiske svigerfamilie – noget der plejer at vække interesse.

I dette blogindlæg har jeg valgt at sætte fokus på 3 generationer fra min tyrkiske svigerfamilie med særlig fokus på kvinderne. Det er der jeg ser den største udvikling.

For lige som der i Danmark sker et skred fra generation til generation, så gør der det bestemt også her i Tyrkiet. Der kan være forskel på hhv. den vestlige og østlige del af Tyrkiet, hvor stor ændring der sker fra generation til generation. Det vestlige Tyrkiet er som regel også kendt som det mere moderne. Mens jo længere øst på man kommer jo mere traditionelt. Min svigerfamilie bor i det centrale Tyrkiet, også kendt som Anatolien. Et område hvor de ligger midt imellem øst og vest og dermed er påvirket af begge sider.

Blogindlægget er på ingen måde skrevet for at hænge nogle af mine tyrkiske familiemedlemmer ud. Men er skrevet ud fra de observationer og den udvikling jeg mærker i min tyrkiske svigerfamilie.

Min svigermor – den ældste generation

Lad os starte med min svigermor. Min svigermor er i midt 60’erne. Jeg husker ikke den nøjagtige alder og om det er det rigtige der står på hendes ID-kort, er jeg også svar skyldig på. Svigermor bor i landsbyen, hvor hun blev født i sin tid. Her vil hun helt sikkert også ende sine dage. Min svigerfar er fra samme landsby. De blev gift i en ung alder og har været sammen lige siden.

Min svigermor er den eneste pige ud en større søskendeflok. Modsat sine brødre har hun aldrig gået i skole, til trods for der har været krav om skolegang i Tyrkiet i snart 100 år. Min svigermor har derfor aldrig lært at læse og regne. Til tider bruger hun hendes manglende skolegang som begrundelse for at hun ikke kan lære nye ting. Om det er noget hun har bildt sig selv eller noget folk har sagt til hende, er jeg usikker på. Med tiden hun dog lært at læse klokken og aflæse hendes diabetestal. Vores induktionskomfur i Alanya, tog det hende flere uger at lære, hun har helt sikkert glemt det næste gang hun kommer.

Fra hun var barn er hun opdraget til at hjælpe til i hjemmet, så hun var klar til at blive husmor i eget hjem en dag. Der har aldrig været forventning om at hun skulle på arbejdsmarkedet og hun har heller aldrig selv haft behovet for det.

Den fødte husmor

Da hun blev gift, fik hun nok at se til med at passe på hjemmet, hjælpe til med deres mindre landbrug samt at opdrage 4 børn. Min svigerfar kørte i mange år som lastbilchauffør og kørte ofte til Europa eller Mellemøsten. Min svigerfar var typisk væk flere dage og til tider uger af gangen. Svigermor stod derfor med en del alene, hjulpet af nogle af de andre familiemedlemmer, der boede under samme tag eller i nærheden. I mange år boede de 3 generationer under samme tag, hhv. min mands farfar og farmor, farbroderen med hans kone og 2 børn og så min mand, hans 3 søskende og forældre. Der har ikke været meget privatliv. Men det var helt normalt på det tidspunkt og der er stadig en del tyrkiske familier der bor på den måde.

Alle de 4 børn er for længst flyttet hjemmefra, svigerfar er gået på pension og livet i landsbyen er blevet mere stille og roligt end det var i mange år. De 3 sønner er flyttet til hhv. Alanya, Tyskland og England, mens datteren er flyttet til nærmeste større by Nevsehir. I landsbyen tager livet nu sin gang som det har gjort i mange år. Mændene bruger en stor del af tiden på byens kaffebarer, mens kvinderne passer hjemmet Og som i en rigtig landsby, sladres der på kryds og tværs. I vinterperioden går livet mere eller mindre i dvale. I foråret sås markerne, der sikrer afgrøder og dermed lidt ekstra indtægt ved siden af svigerfars pension. Svigermor har aldrig været på arbejdsmarkedet, så hun har ingen pension. I sommerperioden plejer der at komme lidt liv i landsbyen, når en del af byens tidligere faste indbyggere og som nu er bosat i Tyskland eller andre større byer i Tyrkiet, vender hjem til landsbyen for at nyde roen henover sommeren. Sensommeren og efteråret er lig med høst og gøre vinterforrådet klar.

Året rundt laver svigermor de samme retter, som hun altid har lavet med årstidens råvarer. Min svigerfar elsker hjemmelavet kage, men det har min svigermor aldrig lært at lave og da hun ikke kan læse en opskrift, må han undvære eller vente på min svigerinde eller jeg kigger forbi. Da svigermor ikke kan læse, kaster hun sig ikke ud i nye opskrifter, men laver de opskrifter som hun er oplært med fra barnsben. I det hele taget foregår meget af hendes liv, som det altid har gjort. Det er det hun kender og det der fungerer, hvorfor så ændre noget?

Igennem hendes liv har hun været mest i landsbyen. Besøg i større byer såsom Nevsehir, Kayseri og Kirsehir har typisk været forbundet med familie- og lægebesøg eller indkøb.

Det længste hun har været væk fra hjemmet er i Alanya, når hun besøger os. Da hun var i Alanya for første gang i 2016, var det også første gang i hendes liv hun så havet. Vores hverdag her i Alanya, er noget mere moderne og anderledes end det hun er vant til. Når de er her, tager vi dem typisk med på den restaurant, hvor manden arbejder et par gange. Og selvom hun ved Alanya er en moderne by og det er helt normalt der serveres alkohol her, så bliver hendes øjne store som tekopper, når hun ser der serveres alkohol ved et af de andre borde. Det er hun ikke vant til fra landsbyen.

Når man spørger svigermor,, om der er noget hun ønsker at opleve eller ønsker at lære – så er svaret nej. Hun har det godt hvor hun er. Hun er taknemmelig for at det går alle hendes børn godt og alle er sunde og raske, så kan hun ikke forlange mere.

Min svigerinde – den næste generation

Næste generation er min svigerinde, som er slutningen af 30’erne. Hun har modsat sin mor gået i skole, på den lokale folkeskole som lå tæt på hjemmet.

I en ung alder forelskede hun sig en gut fra en af de nærliggende landsbyer. Efter de blev gift flyttede de til Nevsehir, som er den større by der ligger i nærheden af landsbyen. Det er meget normalt at de yngre generationer de seneste 25-30 år har søgt mod de større byer, for det er blevet sværere at klare sig økonomisk af landbrug og muligheden for arbejde er bare større i byerne.

Sammen med sin mand, har min svigerinde fået 2 børn, hhv. en dreng og pige. Fra børnene var små, har min svigerinde gået hjemme og taget sig af børn og hjemmet. Men hun har i flere år givet udtryk for, at når børnene blev store nok og ikke var lige så afhængige hende, så ville hun gerne på arbejdsmarkedet – dels for at holde hovedet igang, men også fordi hun keder sig derhjemme. Der skal ske noget.

Ud på arbejdsmarkedet

Det sidste års tid har hun arbejdet som hjælper ved en skolebus, drømmen er på sigt at blive hjælpelærer i de mindre skoleklasser. Hun nyder at være igang og at tjene sine egne penge. Og fordelen ved at arbejde inden for skoleområdet, betyder hun arbejder i dagstimerne og har fri i weekenderne samt ferie, når børnene også har det.

Hvor min svigermor på ingen måde kan bruge en smartphone, bruger min svigerinde glædeligt sin. Telefonen bruges flittigt til at holde kontakt med familien både i ind- og udland, hun finder nye opskrifter, tips til hjemmet, opdaterer sig med nyheder mm. Hun er i det hele taget ikke bange for at kaste sig ud i noget nyt og er også mere åben for nye tankegange end svigermor. Hun har rejst mere rundt i Tyrkiet end hendes mor og ønsker at opleve meget mere af landet. Når både svigerinden og hendes mand har fridage, tager de jævnligt forbi både hans og hendes landsby og hjælper den ældre generation med praktiske ting. Begge hendes børn bliver opdraget til at fokusere på deres skolegang og fremtidig uddannelse.

Niecen – den nye generation

Og så når vi til sidste generation, nemlig niecen, som nærmer sig teenagealderen. Modsat hendes mormor, som ikke skulle ses og høres da hun var barn, er niecen en pige som lige fra hun var lille har stjålet meget opmærksomhed i hjemmet. Sena er ikke bleg for at stille sig op foran hele familien og underholde med dans eller sang.

Hun har i en del år drømt om at blive dyrlæge eller i hvert fald at arbejde med dyr. Når vi er sammen i landsbyen, kan jeg bruge flere timer sammen med hende på at kæle med gadekattene eller naboens dyr. Hun er generelt nysgerrig på at lære, både i skolen og uden for skolen, ligesom hendes bror. Hun drømmer om at få en familie en dag kombineret med en karriere, hvilket jeg så inderligt ønsker sker for hende.

Modsat hendes mormor som ikke har styr på sin fødselsdag og som på ingen måde går op i den, er Sena opvokset med at dagen hvert år fejres med klassekammerater og de nærmeste veninder. Hun elsker at prøve nye ting og er altid frisk på eventyr.

Udvikling i generationer

Hvis vi bare går nogle årtier tilbage i Danmark og ser hvordan generationerne har udviklet sig i DK, er der også sket et kæmpe skred. I takt med verden ændrer hurtigt og vi gerne vil gøre det bedre end tidligere generationer, så sker der en naturlig udvikling. På nogle punkter er Tyrkiet lidt bagud (alt efter hvor man befinder sig i Tyrkiet) og derfor kan udviklingen føles tyderligere end i DK. Der er helt sikkert områder i Tyrkiet, hvor udviklingen går hurtigere, men der også områder hvor det går langsommere.