En af de ting der er utrolig vigtigt når man vælger at udskifte den danske adresse med en mere eksotisk adresse, er at man får opbygget et netværk. Og det er ikke noget man skal undervurdere, jeg har desværre flere gange hørt om folk der føler sig ensomme pga et manglende. Jeg har da også tidligere haft fokus på området i indlægget Netværk som udlandsdansker.
Meget af min hverdag foregår bag min pc, hvor der bruges tid på bloggen og andre online projekter. Og udover det har jeg min bedre halvdel, som betyder alverdens i min hverdag og som jeg prøver at bruge så meget tid med som muligt. Men det der gør mig hel som person, er den kontakt jeg har i form af det netværk jeg har fået bygget op her.
Jeg har på det 1 1/2 år jeg har været her, været heldig at få opbygget et tæt og stærkt netværk – hvilket jeg dagligt sætter rigtig stor pris på. Allerede da jeg flyttede herned, havde jeg en af dejligste veninder der findes på denne jord og selvom vi ikke er af samme blod, er hun som en søster for mig. Sidenhen er flere kommet til og hver og enkel har fået en speciel plads i mit hjerte. En stor del af de mennesker jeg har i mit netværk hernede er ikke bare gode veninder/venner, nej de er også blevet som en slags familie for mig. Så for mig kan de godt betegnes som min Alanya familie.
For når man befinder flere tusinde kilometer fra familien, kan man ikke undgå at savnet til tider kan være rigtigt stort – uanset hvor glad man er i den ny hverdag. Og når savnet bliver for stort betyder det nye netværk bare utroligt meget. Og der er ingen tvivl om at de mennesker jeg har lukket ind i mit hjerte hernede, dem er jeg villig til at gå langt for og jeg ved at de har det på samme måde.
Der er ingen tvivl om at jeg også var/er glad for det netværk jeg havde og stadig har i Danmark. Men det er i den grad vigtigt at man i hverdagen har nogle man kan dele glæder, frustrationer, oplevelser og hverdagen med. Og selvom man kan dele meget med dem derhjemme, så vil der altid være nogle ting som bare ikke kan deles.