Jeg har et stykke tid gået med tankerne om det ikke snart var på tide, at jeg fik sat ansigt på hvem jeg er. Da jeg startede bloggen tilbage i december 2015 var jeg ikke klar til at skulle stå frem og vise min sande identitet, måske fordi jeg et eller andet sted var nervøs for hvordan der ville blive taget imod bloggen. Samtidig med ville jeg gerne have at de der begyndte at følge bloggen begyndte at følge den pga indholdet og ikke på grund af mig.
Men jeg kan kun sige at jeg har haft en god start, hvilket jeg er jer alle dybt taknemmelig for. Hvor er det dejligt at I gider bruge tiden på at læse mine tanker og følge med på bloggen.
Når I nu får ansigt på, er der nok nogle der vil nikke genkendende og sige “hende kender jeg”. Men der sidder også mange derude der ikke ved hvem jeg er, og til jer har jeg lavet en lille introduktion:
- Mit navn er Sanne, jeg er født og opvokset i en lille by på Sjælland, men har boet flere år i KBH.
- Jeg rejste til Tyrkiet for første gang i 2006 og var solgt ved første øjekast.
- Jeg tog i 2007 uddannelsen som rejseleder og arbejdede derefter ca 7 måneder i Alanya – en fantastisk oplevelse.
- Alanya har i mange år føltes som mit andet hjem, hvilket også er en af grundene til at jeg er havnet her.
- Udover denne side er jeg medejer af blandt andet www.alletidersgave.dk, www.taskeholic.dk og www.alletidersdag.dk. Flere sider er på vej.
- Jeg startede bloggen, da jeg havde behov for at få mit eget frirum, hvor jeg kan skrive om de tanker jeg bærer rundt på.
- Fyren på billedet er min bedre halvdel, som jeg jeg sjovt nok mødte samme dag som jeg startede bloggen.