søndag i alanya, alanya billeder, stemningen, zencefil cafe alanya, zencefil alanya, tyrkisk morgenmad, tyrkisk brunch, serpme kahvalti, alanya blogger, alanya blog, dansk i tyrkiet, dansker i udlandet, guidetid, guide i alanya, rejseleder i alanya, guideminder
Alle indlæg Hverdag

Minder fra min guidetid

Selvom det er 10 år siden at jeg slog mine folder som rejseleder/guide i Alanya, er der stadig mange steder, lyde, personer mm. der minder mig om tiden og får det til at føle som at jeg stadig arbejder indenfor faget eller får mig til at længes tilbage, som f.eks.:

 

Lyde

Lyden af kufferter henover et fortov = tegn på nu kommer der nye gæster.

En bestemt Nokia ringetone, der kan gå tid mellem jeg hører den. Men lyden er den vi havde på vores arbejdstelefoner og nødstelefon– lyden minder om arbejde og om at man skal være parat til at handle på en evt. nødsituation.

Lyden af de store turistbusser – lyden kan stadig give mig lyst til at hoppe ind i en bus og tænde for mikrofonen.

 

Steder

Ramira hotel – i min guidetid hed hotellet Vega Star og hørte under Tyrkiet Eksperten/Scanway, som jeg arbejdede for. Det var det hotel vi kom mest på i forskellige arbejdssituationer, hvad enten der skulle hentes/afleveres gæster, hoteltræf eller aften arrangementer. Hotellet (eller hotellerne, for det gamle Vega star er i dag blevet til 2 hoteller) og selve området er fyldt med mange minder.

Butikker/restauranter som vi samarbejdede med eller som vi bare besøgte en del og som hurtigt blev til ens favoritsteder.

 

Personer

I min guidetid mødte jeg mange skønne personer, både kollegaer, samarbejdspartnere og selvfølgelig skønne gæster. Og selvom der gået 10 år og mange af os er gået i hver vores retning. Så er det stadig skønt når vores veje krydses og vi mindes de gode gamle dage.

Ved at jeg har min hverdag i Alanya, er jeg heldig at jeg stadig støder på en del ”gamle” tyrkiske arbejdskollegaer og samarbejdspartnere, og jeg støder da også med jævne mellemrum på nogle af gæster jeg mødte den gang, som stadig er faste gengangere. Derudover er jeg også heldig at jeg for 10 år siden mødte en af de dejligste kvinder (som både er en suveræn veninde og er som en bonus søster for mig), og hun også er bosat i Alanya – det hænder da også vi i fællesskab mindes guidetiden.

 

Jeg arbejdede en sæson som rejseleder i Alanya og inden da var jeg på guideskole i Bodrum. Det var en fantastisk tid fyldt med gode minder.

Drømmer du eller nogen du kender om at komme ud og opleve verden, så kan jeg anbefale at tage på guideskole. En uddannet guide har nemlig mulighed for at blive sendt mange steder hen og det er en god måde både at skabe nye oplevelser og samtidig få opbygget nye sociale relationer.




Skriv et svar