Bloggen har endnu engang fået besøg af en skøn gæsteblogger. Dagens gæsteblogger er en ung dansk kvinde, pt. bosat i Sakarya, som har en noget anderledes hverdag end min. Men ikke desto mindre, synes jeg det sjovt at høre om hendes hverdag og hvordan skæbnen har ført til at hun i dag bor i Tyrkiet.

Der er ingen tvivl om at vi efterhånden er en del danskere der er bosat i Tyrkiet og hver især har vi vores historie, dette er Sarahs, tag godt imod den:

Mit navn er Sarah, jeg er 25 år og bor lige p.t. i Sakarya sammen med min forlovede Beykan og vores lille kat Ella. Sakarya er beliggende i det nordvestlige Tyrkiet, imellem Istanbul og Ankara.

Her er Beykan lejet ud fra Fenerbache i Istanbul til Sakaryaspor, som er byens professionelle fodboldhold.

Vi har kendt hinanden i 3,5 år og boet sammen siden september 2017. Jeg studerede da vi mødte hinanden og færdiggjorde min uddannelse, inden jeg tog valget om at flytte til Tyrkiet. Det vil sige, at vi i næsten 3 år havde et langdistanceforhold hvor vi så hinanden ca. én uge af gangen på 1-2 måneder. Det var en anderledes måde at have et forhold på og det indebar meget planlægning ift. fodbold, skole og fritidsarbejde. MEN vi klarede det og selvom det til tider kunne hænge mig ud af halsen med alt den planlægning, var det, det hele værd da dagen kom hvor jeg stod med min oneway-ticket i hånden.

Jeg havde selvfølgelig en masse tanker og spekulationer omkring det store spring jeg var ved at tage; Hvad nu hvis det ikke gik? Svigtede jeg min familie ved at bo flere tusinde kilometer væk? Var det, det værd for kærlighed? osv. osv.

Jeg blev ved med at sige til mig selv, at jeg aldrig ville få svar på mine mange tanker hvis ikke jeg tog chancen og drog afsted, for en ting var sikkert.. Jeg kunne altid komme hjem igen, endda på 3 timer J

Min hverdag er særdeles anderledes nu end da jeg boede i Danmark, hvor jeg både knoklede med studie og fritidsjob.

Jeg arbejder ikke lige p.t. Ikke fordi jeg ikke vil, men fordi det er usikkert hvor længe vi bliver i Sakarya pga. Beykan’s fodbold.

Vi lever meget under forhold, som er på fodboldens bekostning, hvilket jeg har været indforstået med længe inden jeg flyttede hertil. Bare på de 3,5 år, vi har kendt hinanden i har Beykan spillet fodbold i hhv. Adana, Sivas, Kusadasi og nu Sakarya, så man kan aldrig vide sig sikker.
Selvom jeg er hjemmegående, så keder jeg mig bestemt ikke! Jeg synes at dagene flyver afsted her! Når Beykan er til træning bruger jeg tid i fitnesscenteret, ordner huslige pligter i hjemmet, madlavning og selvforkælelse. Udover det er her minimum 20 andre fodboldfruer, som sidder i samme situation hvilket gør det nemt, hurtigt at få et netværk og vi laver ofte aftaler om at mødes til morgenmad, kaffe, aftensmad mm.

Her i Sakarya har jeg dog været ekstra heldig. Jeg blev kontaktet af en dansk/tyrkisk kvinde på instagram, som også er bosat i Sakarya. Vi har efterfølgende mødtes nogle gange og det er rart med noget dansk hyggesnak.

Men for at være ærlig, så så synes jeg faktisk at det er rart ikke at have et arbejde, det betyder at jeg er fri til at besøge venner og familie til enhver tid i Danmark og at Beykan og jeg kan have kvalitetstid udenfor Sakarya når han har fridage.

Når man har en tyrkisk kæreste, så hører der automatisk fordomme med i hatten, desværre!

Som jeg har kunne læse her på bloggen, er jeg langt fra den første som oplever dette.

Jeg er personligt selv ikke god til, at tage imod folks dumme kommentarer og har derfor desværre måtte vælge både arrangementer og venner fra, hvilket jeg selvfølgelig er ked af. Men jeg synes det er forkert, at have fordomme og lave sjov på andres bekostning bare fordi man har en kæreste som ikke hedder Martin og er fra Solrød.

Til sidst vil jeg nævne at jeg er så glad for den beslutning jeg traf, jeg elsker vores liv sammen i vores lille familie og jeg har aldrig været gladere. 

Det var min historie. Jeg er glad for at kunne dele den med jer. Hvis i skulle have lyst er i velkomne til at følge med på Instagram ”Sarahjosew”.

Da Sarah kontaktede mig i forhold til at gæsteblogge på bloggen, nævnte hun at hun legede med tanken om at starte en blog. Jeg håber hun gør alvor det og giver os et bedre indblik i hendes hverdag og få vist et masse billeder og tanker fra de oplevelser hun gør sig rundt om i Tyrkiet.