Expo2016
Alle indlæg Antalya Oplevelser Oplevelser i Tyrkiet

Expo2016 – en fantastisk oplevelse!

Igår var jeg så heldig at blive inviteret en tur med til Expo2016 af Eurodan Alanya, en tur som jeg i flere dage har glædet mig, da jeg kun har hørt godt om udstillingen. Jeg var afsted sammen med Tea (læs hendes blog her) og en lille hyggelig gruppe.

Expo2016 er en verdensudstilling der pt afholdes i Antalya.

EXPO, forventes at tiltrække millioner af mennesker og op til 100 lande og 30 internationale organisationer deltager. 20.000 forskellige aktiviteter vil blive afholdt, herunder massevis af shows, seminarer, koncerter og børne kongresser.

Expo 2016 er Tyrkiets første –  og filosofien bag  er “EN GRØN VERDEN TIL FREMTIDENS GENERATIONER”.

Expo er ikke kun en botanisk udstilling, men også en aktivitet (i stil med Experimentarium) hvor idéer og visioner om en bæredygtig fremtid vil blive vist og udtrykt.  EXPO er opdelt i 4 hovedområder: Expo bjerget, Expo Skov, Expo vand og Expo-tårn og det hele foregår på et 112 hektar område i Aksu.

EXPO’en gør sig speciel flot om aftenen med spektakulær vandkunst og lysopsætninger. Der kan bla. nævnes; Tyrkiets – til dato-  største musik, lys og vand konstruktion på en 8 hektar stor sø. 10m – 80 m høje springvand flankeres af et 10 m højt og 60 m bredt laser vand gardin. Eller børneøen, hvor kuplen bliver oplyst om aftenen med et gigantisk video show, der starter med universet og langsomt zoomes ind på jorden… til at vise verdens 4 årstider. Lysshowet kan OGSÅ opleves af flypassagerer der nærmer sig over Antalya. 

Det var en helt igennem fantastisk oplevelse med en masse spændende aktiviter og smukke udstillinger, HELT SIKKERT ET BESØG VÆRD! Under vores 5-timers ophold derude nåede vi at se en del, blandt andet landbrugsmuseet, børnenes ø og selvfølgelig en tur op i det 100,7 meter høje tårn, for at nyde den skønne udsigt udover hele området. Der var en god atmosfære med noget at se på alle steder man kiggede rundt. Jeg tror sagtens at man kunne have brugt en hel dag der, da vi langt fra nåede det hele igennem.

Jeg kan kun anbefale alle at tage med på denne tur, der hver onsdag bliver arrangeret af Eurodan-alanya. Du kan læse mere om det her og booke din tur.

Her er lidt billeder fra turen:

thumb_IMG_2529_1024 thumb_IMG_2544_1024 thumb_IMG_2545_1024 thumb_IMG_2546_1024 thumb_IMG_2570_1024 thumb_IMG_2582_1024 thumb_IMG_2586_1024 thumb_IMG_2594_1024 thumb_IMG_2612_1024 thumb_IMG_2614_1024 thumb_IMG_2633_1024 thumb_IMG_2656_1024 thumb_IMG_2657_1024 thumb_IMG_2661_1024

Expo2016



Skriv et svar