Bayramınız Kutlu Mubarek olsun
Alle indlæg

Bayramınız Kutlu Mubarek olsun

Idag og de næste dage fejres det at ramadanen er overstået, dette fejres altid med Şeker Bayramı (der på dansk betyder sukkerfesten).

Şeker Bayramı varer i 3 dage. I år er det den 5-6-7 juli og dagene bruger tyrkerne på at besøge og være sammen med venner og familie.

Under Seker Bayram  er det ikke unormalt at se byens børn gå fra dør-til-dør og bede om slik, en tradition der minder om den danske fastelavn. Har man ikke fået købt slik, eller er løbet tør, kan man også slippe afsted med at give børnene der kommer småpenge. Det er også meget normalt at man giver gaver til familiens børn og evt også de voksne

Den 1. dag i Seker Bayram er det almindeligt at stå tidlig op, gå i moske, (dagen markeres med en særlig bøn i moskeen) og efterfølgende tage hjem og vise respekt til familiens ældre (f.eks forældre og bedsteforældre) ved at kysse dem på hånden og sætte hånden for panden. Det er oftest den yngre generation der besøger de ældre og man hilser på hinanden ved at sige Bayramınız Kutlu Mubarek olsun, som betyder “Må din fest blive velsignet”.  2. og 3. dagen bliver ligeledes brugt på familiebesøg. Det er normalt ved disse besøg at værten byder på søde sager.

Under sukkerfesten vil alle offenlige kontorer og nogle privat kontore være lukket. Dog mærkes helligdagene normalt meget lidt i Alanya, som lever af turismen.

En del tyrkere vælger at bruge de 3 dages fri til at komme lidt hjemmefra, hvilket blandt andet kommer Alanya til gode, da mange søger her til for at kunne nyde fridagene.

Iyi Bayramlar




Kilde og inspiration: AlanyaDK

Skriv et svar